Steffen Jensen om opsigtsvækkende tale fra Erdogan: - Han ved, at det chokerer EU
Tyrkiets præsident taler direkte til sine kernevælgere, når han ytrer ønske om at genindføre dødsstraf i landet, mener TV 2's Steffen Jensen.
- Kupforsøget den 15. juli er ikke det første mod vores land, og det bliver ikke det sidste. Derfor vil vi som det første hugge hovederne af disse forrædere.
Sådan lød det lørdag fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, da årsdagen for det militære kupforsøg i Tyrkiet blev markeret med en opsigtsvækkende tale i hovedstaden Ankara.
Her lovede han - til stor jubel blandt de fremmødte - at genindføre dødsstraf, hvis et flertal i parlamentet ønsker det.
"Bloddryppende retorik"
En "bloddryppende retorik", hvor præsidenten taler direkte til sine tilhængeres hjerter, lyder det fra TV 2's korrespondent Steffen Jensen, som har fulgt udviklingen i landet tæt.
- Han (Erdogan, red.) er i fuld gang med at skrive et nationalreligiøst evangelium om Tyrkiets genfødsel – og med sig selv i hovedrollen, siger Steffen Jensen.
Så sent som i april måned lykkedes det Erdogan at indføre en forfatning, der gav ham væsentlig mere magt.
Det betyder blandt andet, at han kan blive siddende på præsidentposten frem til 2029, mens han har mulighed for at opløse landets parlament, hvis der opstår en politisk krise.
Mere magt end nogensinde
Forfatningen kom i kølvandet på sidste års militære kup, som ifølge Steffen Jensen kun har gjort Erdogan stærkere.
- Kuppets formål var at vælte Erdogan af pinden. Men han har simpelthen fået meget mere magt, end han nogensinde har haft før, siger han og fortæller, at det er lykkedes Erdogan at fremstå langt tættere på en stor del af befolkningen.
- Erdogan er en populist, og han ved lige præcis, hvad de mennesker, der er hans kernevælgere, gerne vil høre. Han bruger et helt anderledes sprog end andre politikere i landet, hvor han taler til almindelige tyrkere ude fra den anatolske slette. Han rammer dem lige ind i deres hjerter.
Har ikke opgivet EU-medlemsskab
Tyrkiet afskaffede dødsstraffen i 2004 i et forsøg på at imødekomme EU og blive optaget som medlem af unionen.
Det er dog endnu ikke lykkedes, og med forfatningsændringen har flere eksperter og politikere rundt omkring i Europa peget på, at det vil blive endnu sværere for Tyrkiet at blive optaget i unionen. Heriblandt en lang række danske politikere.
Steffen Jensen tror dog ikke, at Erdogan helt har afskrevet håbet om at blive optaget i EU. Tværtimod bruger præsidenten talen om dødsstraf som en måde at råbe EU-politikerne vagt i gevær:
- Han ved udmærket godt, at det chokerer EU-politikere, at han vil genindføre dødsstraffen. Han går formentlig ud fra, at politikere fra EU vil komme og sige ’hør nu her, det går ikke. Hvad kan vi gøre for at hjælpe, så det ikke er nødvendigt at indføre dødsstraf?', siger han og slutter:
- Så jeg tror, han spiller på mange heste på samme tid.
Erdogan er ikke bange for EU
Simi Jan, som ligeledes er korrespondent for TV 2, er enig.
Hun understreger, at Erdogan taler så åbent om dødsstraf, fordi han føler, at EU stadig skylder ham noget efter den kontroversielle flygtningeaftale, som parterne har indgået. Her skal alle flygtninge, som rejser til Europa gennem Tyrkiet, sendes tilbage til Tyrkiet igen.
- Han føler ikke, at han har særlig meget at miste. Selvom han gerne vil ind i EU og Nato, så spiller hans land og flygtningeaftalen en vigtig rolle i forhold til krigen i Syrien. Så han mener, at han har bukserne på.
Simi Jan påpeger samtidig, at det langt fra er alle i Tyrkiet, som støtter præsidenten. Blot 51 procent af befolkningen stemte på ham under seneste valg.
- Kritikerne ønsker ikke et enevælde med en utilregnelig leder. Det, de er bange for, er, at det demokrati, som det moderne Tyrkiet er bygget på, er i skudlinjen. De er bange for, at det land, som de virkelig elsker, er ved at smuldre, siger hun.
Anklager Gülen-bevægelsen for kup
Kupforsøget i Tyrkiet blev standset på under et døgn 15. juli sidste år. Præsident Recep Tayyip Erdogan og den tyrkiske regering har siden da anklaget den tidligere iman Fethullah Gülen for at stå bag.
Ifølge Erdogan styrer Gülen en række folk, der besidder flere embedsposter i det tyrkiske magtapparat - den såkaldte Gülen-bevægelse. En anklage, som vestlige regeringer er skeptiske over for.
Over 50.000 mennesker er anholdt og sigtet som medvirkende i kupforsøget.