På vej på ferie i Spanien? Gør som de lokale og respekter de gode manerer, der findes i kaos
Spanien kan synes som det rene anarki. Men under kaos hersker en egen sydlandsk logik. Alt er ikke ligegyldigt. Tværtimod.
Det er ikke opskrifter, kvinderne diskuterer i køen ved slagteren, fiskehandleren eller bageren. Det er deres mand, søn, datter eller endog dem selv. Jeg har tit hørt en spanier sige, at psykologer har det svært i Spanien.
For langt de fleste problemer finder en løsning, mens der købes ind, drikkes en kop kaffe, vin eller øl stående i baren. Stående. Det er faktisk en rigtig god idé at stå op, når man går på bar. Det er billigere (regningen vokser proportionelt med afstanden fra baren, der betales ekstra for at nyde ved et bord), og vil du tæt på spanierne, skal du holde dig ved bardisken.
Det er her, livet får tildelt en grimasse, der kan passe. Fagter og eder og et knejsende kast med nakken, der gør det muligt at leve videre trods modgang og genvordigheder.
Vær ikke bange – de hygger sig bare
Spanierne er et ekspressivt folkefærd. De har følelserne uden på. Men bliv ikke bange. Selvom der råbes, skriges og gestikuleres, er Juan Carlos eller María del Carmen formentlig slet ikke vrede. Tværtimod. De er i gang med livets salt. Den spanske folkesport número uno: Samtalen, eller på godt dansk: De hygger sig. Her er ingen indelukket grublende Søren Kirkegaard. Alt skal ud. Kærlighed og had.
Superlativerne driver. Rødm ikke, når en kvindelig tjener siger: ”Hvad vil du have, mi amor, guapa, cielo (min kærlighed, smukke, min himmel)”, eller bagerjomfruen spørger: ”Cariño (søde), hvad vil du have?” Det er venligt – men IKKE bogstaveligt – ment.
Tal med – de og du vil elske det
Og samtalen behøves ikke at være med en nær ven eller familie. Den nydes lige så meget med en tilfældig bankmand på vej til arbejde, eller hvis ingen andre er til stede: Tjeneren i baren.
Og hermed er der også givet los for en dansk turist, der måske ikke behersker de spanske gloser til perfektion. Bare det at ville tale giver pluspoint og adgang til det spanske folkeliv. Et liv som er langt mere end tyrefægtning, sangria og flamenco. Faktisk er tyrefægtning slet ikke så populært, som nogen måske kunne tro, og det samme gælder sangria. Hver region har sin gastronomi, sine lokale danse og i mange tilfælde også traditionelle sportsgrene.
Og det er nemt at møde det spanske folkeliv. Livet leves nemlig på gaden, i parken og på baren. Barerne er i øvrigt så talrige, at man skulle tro, hver anden familie ejer en. Men de bliver også brugt flittigt. Som dagligstue. Her inviterer man vennerne på et glas og diskuterer arbejdsdagen med kollegaer.
Det skal være sjovt at leve
Overfladisk set får man hurtigt indtrykket af, at spanierne elsker kaos, hader orden og frygter enhver planlagt begivenhed. Der skal improviseres. Morskaben opstår først rigtigt, når der skal tænkes alternativt og gerne i sidste øjeblik.
Og når det er sommer og skolerne lukket – tre måneder fra sidst i juni til midt i september – er der ingen grund til at sende børnene tidligt i seng. Aftenen er dejlig kølig efter en lang dag med sol. Og børnene kan sove længe, som oftest hjemme hos bedsteforældrene, der stadig udgør en væsentlig pasningsgaranti i det spanske samfund.
Og det er vigtigt at huske det med at improvisere. Lav en aftale, og når tidspunktet oprinder, kan du hurtigt opleve, at tidspunktet var vejledende. Aftalen er et udkast til en idé om en mulighed, der muligvis, muligvis ikke, skulle effektueres. Så hvis du vil starte et venskabeligt forhold til en spanier, så drop kalenderen. De gider ikke lave aftaler en måned frem og keder sig ihjel, bare ved tanken om det. (NB. Dette gælder ikke forretningsaftaler!)
Ikke desto mindre kigger mange spaniere med et respektfuldt blik op mod Europa og roser tyskerne for deres punktlighed og sans for at organisere. Og ser med længselsfulde øjne mod det skandinaviske arbejdsmarked, der slutter klokken 16 og ikke klokken 20 spansk tid. Men, men, men. Ofte skynder de sig at tilføje et yndet brugt spansk ordsprog: Tyskerne lever for at arbejde, spanierne arbejder for at leve. Når alt kommer til alt, handler det om at have det så sjovt som muligt, mens vi lever.
Orden i kaos
Men tro endelig ikke, at anarkiet hersker, og alt er tilladt i Spanien. Nok elsker spanierne at tage let på loven, myndighedernes stramme bånd er vejledende. Men så er der alt det usagte. Det, der samler under overfladen og alligevel skaber en sammenhængskraft og enighed om, hvordan tingene bør gøres.
Respekten for de ældre for eksempel. Pensionisterne. Respekten for dem er særdeles tilstedeværende i Spanien, hvor også de ældre har plads i gadebillet. De mødes i store grupper for at spille kort eller domino på stamcaféen. Tålmodighed og gode manerer er ikke glemte dyder fra en Morten Koch-film i sort og hvid i det spanske samfund.
Og selvom damen med sort tørklæde er evigheder om at nå frem til køen i supermarkedet, stormer ingen frem for at tage pladsen før hende. Tværtimod sker det ofte, at man træder til side, for at lade hende få overstået indkøbet først.
Der er tid nok. Eller rettere, man tager sig tid nok. Og hos slagteren er det helt normalt, at man efter at have stillet sig i kø forlader butikken for at ordne andre ærinder. Og så løbende stikker hovedet ind og spørger: ”Quién va?” (Hvis tur er det?) for at tjekke, hvor langt man er nået i køen. Over det løfter ingen et øjenbryn. Ting tager den tid, det tager. Og må man vente lidt længere hos slagteren, må man snakke lidt mere med sidemanden i køen.
Tag et klovneskilt på ryggen
Formerne holder man på. Døren holdes for damerne. Man er Des med de ældre. Og det kan gå at sætte sig i sports- eller badebeklædning på en chiringuito ved havet (lille strandcafé). Men tag en T-shirt på. Badetøfler og bikini på en rigtig restaurant dur slet ikke.
Og valser du rundt i næsten ingenting i en storby, overskrider du alle normer og grænser og kan passende tilføje et klovneskilt på ryggen. Når spanierne går ud, klæder de sig på. ”Hay que ir presentable!” Man skal gøre sig til. Og i mange provinsbyer rundt om i Spanien kan man ved aftentid se familierne i samlet flok i de snørklede gader. De er ikke ude at gå en tur. De promenerer.
Ikke bare festaber
Efter et årtis økonomisk krise er Spanien et af få lande i Sydeuropa, hvor det trods alt går bedre. Der er fremgang. Mest i de officielle tal, måske mindre på det private husholdningsbudget, men også her har mange fået flere penge at rutte med. Og det er værd at overveje, inden man over en kam dømmer indbyggerne på den iberiske halvø som rene anarkister og festaber.
Det er ikke kun de mange solskinstimer, de lever højt på. Televirksomheden Telefónica har ekspanderet i både Argentina og Chile. Og flere andre store virksomheder har fået store ordrer i udlandet. Blandt andet det spanske entreprenørfirma Scyr, der stod bag udvidelsen af Panamakanalen, og den spanske storbank Santander sælger forsikringer over hele verden – også i Danmark.
Bliv bare syg – lægerne er blandt verdens bedste
Og skulle man være så uheldig at blive syg, mens man ferierer i Spanien, er der trøst at hente. Det spanske sundhedsvæsen ligger i top i internationale undersøgelser, og den forventede levetid i Spanien er over 83 år – tre år længere, end vi danskere kan forvente at leve.
Så kan det godt være, at spanierne hver dag drikker et glas vin eller øl til maden, men det bliver sjældent til mere. Og danskernes alkoholkultur med aner til vikingernes amok-druk er sjældent set i Spanien. Spanierne kan sagtens drikke et glas eller flere hen over en aften med venner og familie, men det er alt andet end velset, at et voksent menneske rager beruset rundt. Kulturen er anderledes i Spanien.
Ikke mindst takket været tapaskulturen, hvor man hele tiden bevæger sig rundt fra bar til bar. Får sig en lille øl og et stykke jamón (skinke) det ene sted, og så skridter hyggesnakkende videre til det næste, der måske er kendt for sin gode chorizo (pølse) eller queso (ost).
Og således går aftenen, som ofte bliver til nat. Spanierne er notorisk kendt som de indbyggere i Europa, der går senest i seng. Og nyere undersøgelser viser, at det ikke hænger sammen med, at de sover længere næste dag. De sover ganske enkelt mindre!
Dog har mange muligheden for at indhente lidt af den manglende søvn under siestaen, der stadig gælder langt de fleste steder. Husk det, når der skal købes ind. Mange butikker lukker mellem 13 og 16. Dog har store magasiner, supermarkeder og museer åbent. Men hvad betyder det? Det er jo alligevel her, du skal spise dagens vigtigste måltid: La comida.
Det er her spanierne sætter sig godt til rette og spiser tre retter mad, mens de venter på, at solens styrke tager af. Gerne sluttet af med en stærk kop kaffe og en lille skarp kaldet en chupito!
Qué aproveche! (Velbekomme)