Udland

Den hvide fugls himmelflugt sluttede brat - nu genopstår den af asken

En Air France-Concorde i vanlig majestætisk stil. Scanpix

Fremtidens Concorde vil efter planen være på vingerne i 2023. En flybillet fra London til New York ventes at koste omkring 35.000 kroner.

Det supersoniske overlydsfly med den sylespidse næse blev i et kvart århundrede symbolet på luksusflyvning med årgangschampagne og iransk kaviar på menuen.

Men den 25. juli 2000 brast drømmen, da et Air France Concorde-fly styrtede ned i et flammehav kort efter afgangen fra Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris. Alle 109 ombordværende og fire mennesker på jorden blev dræbt.

Concorden kom sig aldrig over tilbageslaget, og i oktober 2003 blev Concorden sendt endeligt på pension. 27 år nåede den hvide fugl at få på vingerne.

En legende genopstår

Nu genopstår den legendariske jet i form af fremtidsflyet Boom, der ifølge Business Insider har fået 76 ordrer på deres kommende overlydsfly. Efter planen skal Boom på vingerne i 2023.

Topchef og grundlægger af Boom Blake Scholl oplyser, at flyet med en rejsehastighed på over to gange lydens hastighed kan nå fra London til New York på tre en halv time.

Concordens arvtager med det potente navn Boom.

Flyet forventes at komme til at koste godt 200 millioner dollar og vil få plads til 55 business class-sæder - eller 30 1. klasses-sæder og 15 business class-sæder. En billet med Boom fra London til New York ventes at komme til at koste godt 5000 dollar - 35.000 kroner.

Concordens fødsel

Udviklingen af den oprindelige Concorde begyndte i 1962, og første flyvning fandt sted den 2. marts 1969. Jetflyet havde plads til cirka 100 passagerer.

Efter mere end 5000 testflyvningstimer gik Concorden i 1975 i trafik hos Air France og British Airways på ruten til henholdsvis Rio de Janeiro og Bahrain.

En Concorde letter fra JFK-lufthavnen i New York.

I 1976 blev Concorden sat ind fra Paris og London til Washington D.C. og endelig til New York året efter.

Der blev i alt bygget 20 Concorde-fly, heraf to prototyper og to forsøgsfly.

Mach 2 i 18 kilometers højde

Concordens rejsehastighed var to gange lydens hastighed (Mach 2), og flyvehøjden på en transatlantisk flyvning kom op omkring 18 kilometer.

Flyets deltavinge og krop var bygget af aluminium i et samarbejde mellem franske Aérospatiale og British Aircraft Corporation.

De fire Olympus-jetmotorer, som hver ydede 170 kN statisk kraft med efterbrænder, blev bygget i samarbejde mellem franske Snecma og engelske Rolls-Royce.

Concorden varslede en hel række nye tiltag for trafikflyvningen - blandt andet den knækbare næse og trimsystemet.

Teknologisk succes - økonomisk fiasko

Ved acceleration til supersonisk flyvning vandrede vingens trykcenter bagud, og der var derfor indbygget et trimsystem, så brændstof hurtigt kunne pumpes fra de forreste tanke til de bageste. Brændstoffet benyttedes desuden til køling af vingestrukturen, som opvarmedes af friktionen ved supersoniske hastigheder.

Concorden blev betragtet som en teknologisk succes, men var en økonomisk fiasko. Oliekrisen i 1970’erne var svær at sluge, for flyet brugte over 25.000 liter brændstof i timen – tre gange så meget pr. passager som et traditionelt fly.

En anden ulempe var, at Concorden ikke kunne flyve over afstande på mere end 7000 kilometer og kun havde plads til omkring 100 passagerer. Den var derfor ikke rentabel for flyselskaberne. Concordens udbredelse blev desuden hæmmet af den modstand, den mødte i USA efter sine første flyvninger. Man hævdede, at dens støjniveau var for højt.

Et andet problem var prisen, da det var meget dyrt at rejse med Concorde. I Concordens bedste dage kostede en enkeltbillet fra London til New York 40.000 kroner.

Det skæbnesvangre styrt

Den 25. juli 2000 trillede Air France Flight 4590 ud på startbanen i Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris. De store jetmotorer blev aktiveret, og flyet satte sig i bevægelse. Men noget var galt. Da flyet slap landingsbanen, trak det en lang hale af flammer efter sig.

Teknikere undersøger vragresterne fra Concorden, der styrtede kort efter start i Paris.

Havariundersøgelser viste senere, at flyets venstre dæk eksploderede under starten, da det ramte en flydel på banen, som stammede fra en netop startet Continental DC-10. Metaldele fra DC-10’erens dæk flænsede et hul i undersiden af venstre vinge og forårsagede en læk i en brændstoftank lige foran motorernes luftindtag.

Indsugning af det udstrømmende brændstof forårsagede en kraftig reducering i motorkraften på et kritisk tidspunkt kort efter, at flyet var lettet. Det efterfølgende tab af hastighed førte på trods af besætningens forsøg på at holde flyet i luften til fuldstændig tab af kontrol. Kort efter styrtet flyet til jorden som en kæmpe ildkugle.

Styrtet blev starten på enden på den hvide fugls majestætiske himmelflugt.

Kilder: Business Insider, Ritzau, denstoredanske.dk og BBC.