EU-domstol: Familie må føre sag om mulig sammenhæng mellem vaccine og sklerose - trods manglende videnskabelige beviser

16x9
Den franske familie har allerede en gang lagt sag an mod vaccinefabrikanten Sanofi Pasteur MSD. Arkivfoto. Foto: JOE RAEDLE / Scanpix Denmark

Scleroseforeningen kalder EU-dommen for "meget opsigtsvækkende".

Det skal være muligt for en fransk familie at forsøge at bevise, at der er sammenhæng mellem en vaccine mod hepatitis B og sygdommen sklerose. Det vurderer EU-Domstolen i en dom onsdag.

Familien har lagt sag an mod vaccineproducenten Sanofi Pasteur MSD, der står bag en hepatitis B-vaccine, som et medlem af familien fik i 1999.

Der er i dag ingen undersøgelser, der underbygger en eventuel sammenhæng.

Klaus Høm, Direktør, Scleroseforeningen

Kort efter udviklede han symptomer på sklerose og fik konstateret sygdommen i 2000. En sygdom som han senere døde af i 2011.

- En meget opsigtsvækkende dom

Dommen overrasker Klaus Høm, der er direktør for Scleroseforeningen. 

- Det er selvsagt en meget opsigtsvækkende dom. Vi hørte for 10-15 år siden om, at der var en mistanke om, at der kunne være en mulig sammenhæng, men der er i dag ingen undersøgelser, der underbygger en eventuel sammenhæng, siger han.

EU-Domstolens afgørelse får nu Scleroseforeningen til at kigge nærmere på, om der kan være en mulig sammenhæng mellem hepatitis B-vaccinen og sklerose.

 - Vi må spørge de danske skleroseneurologer og det danske skleroseregister, om de har viden om en mulig sammenhæng, og så må vi selvfølgelig studere dommen nærmere, siger Klaus Høm.

Tabte første sag

Den franske familie har allerede en gang lagt sag an mod vaccinefabrikanten Sanofi Pasteur MSD.

De tabte i første omgang ved appeldomstolen i Frankrig, fordi de ikke kunne fremlægge videnskabeligt bevis for sammenhængen.

Men senere er sagen blevet anket til kassationsdomstolen i Frankrig. Denne domstol har bedt om vejledning hos EU-Domstolen.

De har spurgt, om familien kan løfte bevisbyrden uden at kunne påvise videnskabelig enhed omkring sammenhængen mellem vaccinen og sklerose.

Hvis man bruger dommens kriterier, kan du også med rimelighed påstå, at personer skal have erstatning for at udvikle leukæmi efter at have spist en peanutbutter-sandwich.

Paul Offit, Børnelæge og vaccine-ekspert, University of Pennsylvania

Tilstrækkelige beviser

EU-domstolen vurderer, at familien har tilstrækkeligt med beviser til at kunne løfte bevisbyrden. Også selvom de ikke kan bakke deres antagelser op med enslydende videnskabelige undersøgelser.

- I nærværende sag fastslår Domstolen, at den tidsmæssige nærhed mellem indsprøjtningen af en vaccine og en sygdoms indtræden, manglen på personlige og familiære fortilfælde i forbindelse med denne sygdom og et betydeligt antal registrerede tilfælde af sygdommens indtræden efter sådanne indsprøjtninger kan udgøre indikationer, som kan danne grundlag for en national rets konklusion om, at en skadelidt har løftet sin bevisbyrde, lyder det i dommen.

Ekspert: Dommen giver ingen mening

Ifølge nyhedsbureauet AP har en række vaccineeksperter udtalt sig kritisk om afgørelsen fra domstolen, og kalder tærsklen for at sammenholde vacciner og eventuelle sygdomme for "for lav".

Paul Offit, der er børnelæge og vaccineekspert på University of Pennsylvania i USA, siger at afgørelsen ikke giver mening.

- Hvis man bruger dommens kriterier, kan du også med rimelighed påstå, at personer skal have erstatning for at udviklel leukæmi efter at have spist en peanutbutter-sandwich, siger Paul Offit.

- Det er meget frustrerende, at de har sat så latterlig lav en grænse for kausalitet (årsagssammenhæng red.)., siger Paul Offit, der frygter at afgørelsen vil få flere til at fravælge vacciner.

- Vaccinationer redder liv, og folk som vælger ikke at vaccinere deres børn, udsætter børnene for fare. For at bevise, om en ting, får en anden til at ske, skal det foregå i et videnskabeligt miljø. Og en retssal er ikke et videnskabeligt miljø, slutter han.

Ifølge AP har Sanofi Pasteur MSD endnu ikke reageret på afgørelsen.