Udland

Fund af 300.000 år gamle knogler kan ændre historien om mennesket

Et fund af menneskeknogler i Marokko ændrer på den hidtidige teori om menneskets oprindelse og udbredelse.

Menneskeknogler fra det moderne menneske, der er mere end 300.000 år gamle, er blevet fundet i Marokko. Fossilerne er de ældste fund af vores art, Homo sapiens, nogensinde.

Der er tale om delvise kranier, tænder og lange lemmeknogler fra mindst fem individer, som trods den høje alder er tydeligt genkendelige som mennesker. Det viser sig, at de er 100.000 år ældre end hidtil antaget, skriver Videnskab.dk. De helt unikke fund blev præsenteret onsdag i magasinet Nature.

- Deres ansigter er virkelig spændende - man ville kunne finde et lignende ansigt hos et moderne menneske i dag. Hvis man så dem i bussen, ville man ikke opdage det, siger palæoantropologen ved Max Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland, Phillip Gunz, der har ledet analysen af kraniernes form, til Videnskab.dk.

Åbner nyt vindue til forståelse af vores oprindelse

De seneste årtier har særligt en teori om Homo sapiens' oprindelse og udbredelse domineret – nemlig fortællingen om ’menneskehedens vugge’, der baserer sig på, at alle mennesker stammer fra Østafrika. Men denne teori er ifølge palæoantropologen forkert. Det seneste fund af menneskefossiler åbner nu op for, at historien rent faktisk er dybere og mere kompleks.

- Vi plejede at tænke, at der var en menneskehedens vugge for cirka 200.000 år siden, hvor alle mennesker af i dag opstod. Men de nye fossiler og nye dateringer viser, at Homo sapiens ikke bare er en ældre art, end vi troede, men også at den er en art, som udviklede sig over hele kontinentet. Hvis man vil sige, at der er en vugge, så er det hele Afrika‚ siger Phillip Gunz til Videnskab.dk.

Det betyder med andre ord, at Homo sapiens må antages at have været udbredt over hele Afrika, fordi man nu har fossiler fra nord ved de mere end 300.000 år gamle fund i Marokko, omkring 260.000 år gamle fund i Sydafrika og et 195.000 år gammelt fund i det østlige Etiopien.

Hvor langt tilbage i tiden man skal gå for at finde Homo sapiens' oprindelse, er endnu uvist, men det må være efter splittet med neandertalernes linje for 6-700.000 år siden, og fossilrækken er desværre temmelig hullet i perioden fra 200-600.000 år.

Gammel mine med skatte

De seneste fund af fossiler er gjort i det nordvestlige Afrika i en udgravning i Marokko, der hedder Jebel Irhoud. Udgravningen er blevet berømt, efter at minearbejdere i 1960'erne stødte på et fossilt kranium.

Undersøgelserne af de mere end 300.000 år gamle fossiler viser, at deres ansigtsform stort set ser ud som et moderne menneskes. Det er småt, graciøst og helt forskelligt fra de tidligere arkaiske mennesketyper, der var kendetegnet ved at være store og robuste. De har muligvis lidt kraftigere øjenbrynsbuer end det moderne menneske, men Philip Gunz fortæller, at de falder indenfor normen og også kan være nogle, som man ser i dag.

Et andet træk ved de gamle fossiler, der forbinder dem til Homo sapiens, er hagen og tandsættet, der er meget moderne og interessant nok afslører vækstlinjer i tænderne fra syv-otte års alderen. Det beviser, at de havde en længere barndom end andre mennesketyper, hvilket adskiller os fra neandertalere.

Men betragter man kraniet fra siden, bliver det tydeligt, at der er en forskel fra datidens mennesker og til os i dag. Kraniet er mere langstrakt og ikke højt, rundt og hvælvet som hos os. Hjernekassen har form som en mellemting af neandertalens og nutidsmennesket.

De nye opdagelser fortæller os, at Homo sapiens levede samtidig med andre forskellige populationer af vores egen art, inklusive de arkaiske mennesketyper som Homo erectus, neandertalere, Homo floresiensis og den primitive Homo naledi, der levede i Sydafrika indtil for 300.000 år siden.