Terrorangreb i London: - Han stak mig i halsen, men jeg er okay

En australsk kvinde var på arbejde på Borough Market, da terrorangrebet fandt sted - og hun selv blev et offer for terroristernes lange knive.

En 34-årig kvinde, der blev stukket i halsen, overlever terrorangrebet på London Bridge og madmarkedet Borough Market syd for broen.

Det har hun selv skrevet fra sin seng pÃ¥ St. Thomas Hospital.

- Jeg er okay. Stadig pÃ¥ hospitalet, men uden for livsfare. Jeg kan ikke snakke. Røvhullet stak mig i halsen. I skal ikke bekymre jer for meget. Jeg elsker jer allesammen, skriver 34-Ã¥rige Candice Hedge fra byen Brisbane ifølge The Sydney Morning Herald.

Ude af stand til at tale

Hjemme i Australien er hendes mor knust over at se det ske for netop hendes datter.

- Jeg er virkelig, virkelig rystet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, da jeg fandt ud af det. Jeg forsøgte at ringe til hospitalet, men de kunne ikke tage imod opkald på det tidspunkt, siger hendes mor Kim Del Toro.

Candice Hedges kæreste har siddet ved hendes side, mens de sammen har ringet til hendes familie og venner hjemme i Australien over Skype.

- Hun kunne ikke snakke, men det var godt at se hende, og hun gav mig 'thumbs up', så jeg var klar over, at hun var okay, siger hendes mor.

Var på arbejde under angreb

Den 34-årige Candice Hedge har de seneste tre år boet i London.

Der var hun lørdag aften på arbejde sammen med sin kæreste på en bar og restaurant nede på madmarkedet Borough Markedet - der ligger for enden af London Bridge, hvor terrorangrebet startede - da en af terroristerne stormede ind i bygningen.

- Han (kæresten, red.) hørte noget postyr ude foran og gik ud for at se, hvad der skete. Han sÃ¥ nogle mænd med knive komme hen imod dem og løb ind igen for at se, hvor Candice var, forklarer moren til den australske avis.

Løb med blod fra halsen

Men det hele var et stort kaos, og han kunne ikke finde hende.

Imens rÃ¥bte politiet, at de skulle holde sig nede ved jorden. Men pludselig kom hun løbende mod ham - mens hun havde hænderne omkring halsen, hvor hun blødte fra.

Resolut grab han fat i hende og styrtede udenfor, hvor de fandt en ambulance og blev hastet til St. Thomas Hospital.

- Hun blev opereret, men skal nok klare den, siger hendes mor. 

21 ofre er i livsfare

Imens er 21 personer i livsfare efter lørdagens terrorangreb, siger de britiske sundhedsmyndigheder NHS.

Mange har fordømt terroristerne på tv og på Twitter for angrebet, der har kostet syv personer livet og mindst såret 48.

Efterforskningen er stadig i fuld gang, og 12 personer blev anholdt søndag morgen i Østlondon.

Angrebet skete kort efter klokken 22.00, hvor en varevogn pløjede ind i flere mennesker på broen. Derefter sprang tre mænd ud af bilen og begyndte at stikke folk ned med lange knive.

Det første alarmopkald lød klokken 22.08 og otte minutter efter var den første terrorist skudt og dræbt af Londons politi.

Alle tre blev dræbt på stedet, og politiet mener, at der ikke er nogen gerningsmænd på fri fod.

May: Ny terror-trend i Storbritannien

Søndag morgen sagde premierminister Theresa May, at selv om angrebet ikke har forbindelse til de to seneste terrorangreb i Storbritannien, er de på sin vis forbundne, da terroristerne inspirerer hinanden.

- Terror avler terror, sagde hun foran Downing Street.

De tre gerningsmænd blev skudt og dræbt af politiet pÃ¥ stedet. 

Londons politi mener, at de tre var alene om angrebet. Trods det er yderligere 12 personer blevet anholdt i Østlondon søndag.