Terror i London

Reaktionerne strømmer ind efter London-angreb: - Forbandede tabere

Flere verdensledere og politikere reagerer på angrebet i London.

Tre formodet gerningsmænd kørte direkte ind i en menneskemængde på London Bridge, inden de fortsatte til Borough Market, hvor de har overfaldet flere personer med knive.

Hændelserne bliver efterforsket som terrorangreb, hvor mindst 48 personer er såret, og syv er dræbt.

Hele verden fordømmer angrebene på London Bridge og ved Borough Market, og den britiske premierminister har foreløbig udsendt en kortfattet udtalelse, hvor hun takker indsatsstyrkerne på stedet.

- Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed til politiet og redningsfolkene, der er på stedet. Vores tanker er med dem, der er fanget midt i disse forfærdelige hændelser, siger premierministeren.

Verdens ledere fordømmer angrebene

En af de første til at tage afstand fra terrorangrebebe er USA's præsident, Donald Trump.

- Lige meget hvad USA kan gøre for at hjælpe i London og Storbritannien, så er vi der. VI ER MED JER, skriver den amerikanske præsident blandt andet i et tweet.

Borgmesteren i London, Sadiq Khan, skriver i en udtalelse, at det er et kujonagtigt og barbarisk angreb:

Også de danske politikere har reageret på angrebet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykker på sin Twitter-profil udtryk sin sorg over lørdagens angreb i London.

- Forfærdet over begivenhederne i London. Mine tanker er med ofrene og det britiske folk, som vil holde ud, skriver han.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) sender også tanker til den britiske hovedstad:

- Rædselsfulde terrorister. Der er så sygt, at ord mangler. De skal bekæmpes med alt, hvad vi har, til de er udryddet, skriver Anders Samuelsen (LA) på Twitter.

Den danske uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) skriver, at han sender sine tanker til London.

- Forbandede tabere. Tanker til London og ofrene for feje uslinges handlinger, skriver den danske minister.

Tanker går til ofrene og deres pårørende

I Frankrig har den nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, også reageret på angrebet.

- I lyset af denne tragedie står Frankrig mere end nogensinde ved siden af Storbritannien. Mine tanker er med ofrene og deres pårørende, skriver han.

Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, udtrykker også sympati for ofrene på Twitter:

- Følger den seneste udvikling i London med rædsel. Tanker går til ofrene og deres familier. Vær forsigtige

Også den amerikanske popstjerne Ariana Grande har sendt sine tanker til London.

Hun oplevede selv terroren på nærmeste hold, da hun i maj gav koncert i Manchester. Efter koncerten detonerede en selvmordsbomber en bombe, der dræbte 22 personer livet.

- Jeg beder for London, skriver hun i sit tweet.