Udland

Professor: USA-exit kan være godt for den grønne omstilling

af

Trumps beslutning om at springe fra klimaaftalen har mere symbolsk end reel betydning for planeten, siger klimaprofessor.

USA's bebudede farvel til forpligtelserne i FN's klimaaftale er blevet modtaget med skuffelse og frustration fra statsledere, erhvervsliv og interesseorganisationer over hele verden.

Men USA's klimaexit behøver ikke at være en dårlig udvikling for den globale opvarmning. Det er vurderingen fra Jens Hesselbjerg, der er professor ved Niels Bohr-instituttet og forfatter til flere FN-klimarapporter:

- USA i FN-regi vil ikke kunne spille samme rolle og for eksempel trække i negativ retning ved forhandlingsbordet. Her kunne de ellers have fristet FN-landene til at være mindre ambitiøse med en Trump-repræsentant ved bordet. Så er det bedre, at de er uden for indflydelse, siger Jens Hesselbjerg.

Han hæfter sig også ved udviklingen i energiindustrien, der er økonomisk mere rentabel:

- Et flertal af delstaterne er allerede i gang med den grønne omstilling, og de vil af hensyn til miljøet, men også arbejdspladser, fortsætte, uanset hvad Trump beslutter på føderalt niveau.

Økonom: Olielande kan fristes til at følge Trump

Klima- og økonomiprofessor ved Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Halsnæs vil ikke gå så langt som til at kalde USA's exit for en god ting for klimaet.

Men hun ser primært Trumps udmelding som et politisk signal mere end et opgør, der får konkret politisk effekt.

- Nu kan han sætte hak ved et af valgløfterne, men det er Paris-aftalens styrke og svaghed, at det er en hensigtserklæring, der ikke binder landene. Det er frivilligt, hvad landene gør, så man kan ikke konkret sige, at der er en ø, der oversvømmes eller forsvinder på grund af USA's udmeldelse, siger hun.

Hendes største bekymring er, at Trumps udmeldelse kan friste andre lande til ikke at leve op til deres forpligtelser, når han vil gøre det attraktivt at producere kul og andre fossile brændsler.

- I EU er Polen stadig et land med en stor industri inden for fossile brændstoffer, og polakkerne kan nu være med til at dæmpe ambitionerne i EU. De olieproducerende lande i OPEC (Organisation for de olieeksporterende lande, red.) kan måske også fristes af USA's udmeldelse, siger Kirsten Halsnæs.

Lande insisterer på fortsat grøn omstilling

Regeringsledere verden over understreger, at de fortsat vil forpligte sig til klimaaftalen på trods af USA's udmeldelse.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, understreger landets ønske om at leve op til klimaaftalen.

- Til alle videnskabsfolk, ingeniører, entreprenører og ansvarlige borgere, der er skuffet over præsident Trumps beslutning, vil jeg sige, at Frankrig vil være jeres andet hjem, siger Emmanuel Macron.

Tysklands kansler Angela Merkel er skuffet over Trumps beslutning, men vil fortsat insistere på et internationalt samarbejde mod klimaudfordringerne.

I en fælles udtalelse fra Frankrig, Tyskland og Italien afviser landene også umiddelbart en genforhandling af klimaaftalen, som er påkrævet for, at USA kan trække sig ud:

- Vi er stærkt overbeviste om, at Paris-aftalen ikke kan genforhandles, da den er et afgørende redskab for vores planet, samfund og økonomier.

De vigtigste punkter i klimaaftalen fra Paris

  1. FORMÅL

    At holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau - og gerne under 1,5 grader, hvis det er muligt.

  2. HVORDAN

    Verden stiler mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" med "hurtige reduktioner" derefter. I anden halvdel af dette århundrede skal der være balance mellem CO2-udslip fra aktiviteter som energiproduktion og landbrug og den mængde CO2, der kan opsuges af naturen eller ved såkaldt CCS (CO2-lagring i undergrunden).

  3. BYRDEFORDELING

    Ilande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i de absolutte CO2-nedskæringer. Ulande, der har brug for at afbrænde kul for at skaffe energi til deres voksende befolkninger, opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.

  4. FINANSIERING

    Industrilande skal sikre penge til at hjælpe ulande med omstilling til grøn energi og styrke deres forsvar mod klimaforandringer som tørke, oversvømmelser eller storme. Finansieringen skal øges løbende, og de rige lande skal rapportere hvert andet år om udbetalt eller påtænkt støtte.

  5. KLIMASKADER ("Loss & Damage")

    Lavtliggende østater og fattige lande er mest udsatte for klimaforårsaget stigning i havenes vandstand og andre virkninger af klimaforandringer. De får anerkendt nødvendigheden af at "hindre, mindske og håndtere tab". Men de udsatte lande har ikke fået ordet "erstatningsansvar" med i aftaleteksten.