Valg i Storbritannien

Ulla Terkelsen: Britiske valg er sjove, fordi briterne er sjove

Det er kun et lille Är siden, briterne sidst var i stemmeboksen. Dengang gjaldt det Brexit. Nu er det parlamentsvalg, og Ulla Terkelsen er igen pÄ hol

Et vigtigt element i britiske valgkampe er munter ”canvassing”. Det er valgkamp ved gadedþren.

Politikerne gĂ„r konstant op og ned ad gaderne og stemmer dĂžrklokker. De fleste mennesker pĂ„ de britiske Ăžer bor i rĂŠkkehuse.

Valg i Storbritannien 8. juni - sÄdan foregÄr det

  • Valget gĂŠlder parlamentets underhus med 650 medlemmer, der sidder i fem Ă„r.
  • Landet er delt op i 650 valgkredse. Den kandidat i den enkelte valgkreds, som fĂ„r flest stemmer, vinder et mandat. Resten af stemmerne i kredsen er tabt.
  • Storbritannien bestĂ„r af England med 533 mandater, Skotland med 59, Wales med 40 og Nordirland med 18.

Kilde: BBC, Mirror.

Denne gang er valgets udfald nok forudsigeligt. Alle tror, at den konservative premierminister Theresa May vinder valget. SĂ„dan behĂžver det ikke at vĂŠre. Fra 1997-2010 var det Labour, der altid ryddede bordet.

Ulla Terkelsen

SĂ„ beboerne kommer ud af husene og stĂ„r og skĂŠndes med politikerne pĂ„ forhavernes plĂŠner. I ordets mest bogstavelige betydning:  â€grĂŠsrodsdemokrati”.

De griner ogsĂ„ tit sammen med politikerne, til sidst. Og sĂ„ gĂ„r politikerne videre, borgerne smĂŠkker dĂžren i, og gĂžr hvad der passer dem pĂ„ valgdagen.

Denne gang er valgets udfald nok forudsigeligt. Alle tror, at den konservative premierminister Theresa May vinder valget. SĂ„dan behĂžver det ikke at vĂŠre. Fra 1997-2010 var det Labour, der altid ryddede bordet. Men ved dette valg er Labours leder en grĂ„skĂŠgget eks-trotskist, der er veganer  og uden stor appel udenfor "munke-marxistiske" cirkler. SĂ„ er May mere ”mainstream”.

Men alligevel er det ved at blive spĂŠndende nu. For den grĂ„skĂŠggede Jeremy Corbyn haler ind pĂ„ Theresa May. Det er fordi, hun har dummet sig.

I det konservative valgmanifest foreslog hun en ĂŠndring af plejehjemmenes finansiering. Fra nu af skulle plejehjem ikke vĂŠre gratis. Der skulle en grĂŠnse pĂ„ for, hvem der kan fĂ„ gratis plads. Folk med formuer pĂ„ over 250 000 kr skulle til at betale.

Da protesterne kom, fordi borgerne mente, at de havde betalt skat hele livet til velfĂŠrd, og fordi deres bĂžrn fra nu af kunne blive gjort arvelĂžse, for alle sparepengene ville gĂ„ til plejehjemmene, sĂ„ blev forslaget trukket tilbage.

Men skaden var sket. For nu tror de mistĂŠnksomme borgere, at selvom forslaget er trukket tilbage, sĂ„ kommer det nok alligevel bagefter, efter valget, om end i en anden form.

Theresa May vil med et nyt valg sikre stabilitet i Storbritannien. Hun vil have kÊft, trit og retning pÄ hjemmefronten, mener TV 2-korrespondent Ulla Terkelsen. Video: Jane Bruun ElkjÊr

Ikke Mays plan

PrĂŠstedatteren Theresa Mays omdĂžmme, som kvinden med det faste greb og det sikre gangsyn, var skrammet. Op af gryden steg Jeremy Corbyns Ă„nd.

Excentrisk, nuvel, venstreorienteret, ja, naturligvis, men mĂ„ske fastere i kĂždet end Theresa og i hvert fald de gamles ven. Corbyns sociale sindelag forekom pludseligt ikke mere sĂ„ anakronistisk og komisk som i valgkampens fĂžrste fase.

Valgkampen skulle have handlet om Brexit, det britiske farvel til EU. Men ”demens-skatten” fejede EU af bordet for en tid. Nu er EU pĂ„ banen igen. Og ogsĂ„ der har Corbyn vĂŠret heldig.

Fru May siger, at briterne skal ud. Hellere ud end fĂ„ en dĂ„rlig ordning med EU. En sĂ„kaldt hĂ„rd Brexit. Men Jeremy Corbyn har ikke noget imod en sĂ„kaldt blĂžd Brexit. AltsĂ„ ud af EU, men samtidigt med kompromisser i form af en masse fortsĂŠttelser af samarbejdet med EU og trĂ„de til de andre europĂŠere, ogsĂ„ efter udmeldelsen.

I Londons City, hvor finansverdenen bor, vil de helst have blĂžd Brexit. De frygter flugt fra City, hvis Brexit bliver for kategorisk og hĂ„rd. SĂ„ Jeremy Corbyns stjerne er pĂ„ vej op i de kredse.

Dog skal man ikke tro, at finansbosserne i de store banker og forsikringsselskaber herefter stemmer Labour. Det gĂžr de nĂŠppe.

For Labour gĂ„r til valg pĂ„ et stĂŠrkt venstreorienteret program, der hĂžrer hjemme i tiden inden Tony Blair blev Labours leder i 1994 og i Ă„revis skaffede partiet regeringsmagten.

Tony Blair fik fat i midten af britisk politik ved at forkaste den rene socialisme. De fĂŠrreste tror, at Corbyns venstreorienterede linje kan skaffe ham sejren. Men han har fĂ„et en saglig Brexit-sejr i nogle kredse ved at vĂŠre blĂžd Brexit’eer.

Ude pĂ„ flankerne er der de skotske nationalister, der kĂŠmper for selvstĂŠndighed og fortsat fuldt medlemskab af EU. 

Der er UKIP, anti-EU og anti-indvandrer partiet, som spĂ„s nederlag. For deres hovedsag, at trĂŠkke UK ud af EU, er vundet. Og sĂ„ er der de mest pro-EU’ske, de liberale, der hĂ„ber at fĂ„ stemmer fra bĂ„de de konservative og Labour fra vĂŠlgere, der ikke vil acceptere Brexit og stadig tror udmeldelse kan undgĂ„s.

Terroren i Manchester har ikke pÄvirket valgkampen. Ofte fÄr den siddende premierminister opbakning, nÄr landet stander i vÄde.

Men i et monarki som det britiske er det Dronningen, der symboliserer nationens sammenhold og identitet i kriser, ikke det politiske overhoved.

SĂ„ Manchester gav ikke Fru May ekstra points. Katastrofen fandt desuden sted midt i balladen om ”demens-skatten”. Og den sag er Fru May ikke kommet sig over endnu. Hvis hun tager fejl om demens, kan hun sĂ„ ikke tage fejl i forhandlingerne med EU?

Der er valg i Det Forenede Kongerige - England, Skotland, Wales og Nordirland - den 8. juni. Det bliver – sjovt