Ulla Terkelsen: Britiske valg er sjove, fordi briterne er sjove

Det er kun et lille år siden, briterne sidst var i stemmeboksen. Dengang gjaldt det Brexit. Nu er det parlamentsvalg, og Ulla Terkelsen er igen på hol

Et vigtigt element i britiske valgkampe er munter ”canvassing”. Det er valgkamp ved gadedøren.

Politikerne går konstant op og ned ad gaderne og stemmer dørklokker. De fleste mennesker på de britiske øer bor i rækkehuse.

Valg i Storbritannien 8. juni - sådan foregår det

  • Valget gælder parlamentets underhus med 650 medlemmer, der sidder i fem år.
  • Landet er delt op i 650 valgkredse. Den kandidat i den enkelte valgkreds, som får flest stemmer, vinder et mandat. Resten af stemmerne i kredsen er tabt.
  • Storbritannien består af England med 533 mandater, Skotland med 59, Wales med 40 og Nordirland med 18.

Kilde: BBC, Mirror.

Denne gang er valgets udfald nok forudsigeligt. Alle tror, at den konservative premierminister Theresa May vinder valget. Sådan behøver det ikke at være. Fra 1997-2010 var det Labour, der altid ryddede bordet.

Ulla Terkelsen

Så beboerne kommer ud af husene og står og skændes med politikerne på forhavernes plæner. I ordets mest bogstavelige betydning:  ”græsrodsdemokrati”.

De griner også tit sammen med politikerne, til sidst. Og så går politikerne videre, borgerne smækker døren i, og gør hvad der passer dem på valgdagen.

Denne gang er valgets udfald nok forudsigeligt. Alle tror, at den konservative premierminister Theresa May vinder valget. Sådan behøver det ikke at være. Fra 1997-2010 var det Labour, der altid ryddede bordet. Men ved dette valg er Labours leder en gråskægget eks-trotskist, der er veganer  og uden stor appel udenfor "munke-marxistiske" cirkler. Så er May mere ”mainstream”.

Men alligevel er det ved at blive spændende nu. For den gråskæggede Jeremy Corbyn haler ind på Theresa May. Det er fordi, hun har dummet sig.

I det konservative valgmanifest foreslog hun en ændring af plejehjemmenes finansiering. Fra nu af skulle plejehjem ikke være gratis. Der skulle en grænse på for, hvem der kan få gratis plads. Folk med formuer på over 250 000 kr skulle til at betale.

Da protesterne kom, fordi borgerne mente, at de havde betalt skat hele livet til velfærd, og fordi deres børn fra nu af kunne blive gjort arveløse, for alle sparepengene ville gå til plejehjemmene, så blev forslaget trukket tilbage.

Men skaden var sket. For nu tror de mistænksomme borgere, at selvom forslaget er trukket tilbage, så kommer det nok alligevel bagefter, efter valget, om end i en anden form.

Theresa May vil med et nyt valg sikre stabilitet i Storbritannien. Hun vil have kæft, trit og retning på hjemmefronten, mener TV 2-korrespondent Ulla Terkelsen. Video: Jane Bruun Elkjær

Ikke Mays plan

Præstedatteren Theresa Mays omdømme, som kvinden med det faste greb og det sikre gangsyn, var skrammet. Op af gryden steg Jeremy Corbyns ånd.

Excentrisk, nuvel, venstreorienteret, ja, naturligvis, men måske fastere i kødet end Theresa og i hvert fald de gamles ven. Corbyns sociale sindelag forekom pludseligt ikke mere så anakronistisk og komisk som i valgkampens første fase.

Valgkampen skulle have handlet om Brexit, det britiske farvel til EU. Men ”demens-skatten” fejede EU af bordet for en tid. Nu er EU på banen igen. Og også der har Corbyn været heldig.

Fru May siger, at briterne skal ud. Hellere ud end få en dårlig ordning med EU. En såkaldt hård Brexit. Men Jeremy Corbyn har ikke noget imod en såkaldt blød Brexit. Altså ud af EU, men samtidigt med kompromisser i form af en masse fortsættelser af samarbejdet med EU og tråde til de andre europæere, også efter udmeldelsen.

I Londons City, hvor finansverdenen bor, vil de helst have blød Brexit. De frygter flugt fra City, hvis Brexit bliver for kategorisk og hård. Så Jeremy Corbyns stjerne er på vej op i de kredse.

Dog skal man ikke tro, at finansbosserne i de store banker og forsikringsselskaber herefter stemmer Labour. Det gør de næppe.

For Labour går til valg på et stærkt venstreorienteret program, der hører hjemme i tiden inden Tony Blair blev Labours leder i 1994 og i årevis skaffede partiet regeringsmagten.

Tony Blair fik fat i midten af britisk politik ved at forkaste den rene socialisme. De færreste tror, at Corbyns venstreorienterede linje kan skaffe ham sejren. Men han har fået en saglig Brexit-sejr i nogle kredse ved at være blød Brexit’eer.

Ude på flankerne er der de skotske nationalister, der kæmper for selvstændighed og fortsat fuldt medlemskab af EU. 

Der er UKIP, anti-EU og anti-indvandrer partiet, som spås nederlag. For deres hovedsag, at trække UK ud af EU, er vundet. Og så er der de mest pro-EU’ske, de liberale, der håber at få stemmer fra både de konservative og Labour fra vælgere, der ikke vil acceptere Brexit og stadig tror udmeldelse kan undgås.

Terroren i Manchester har ikke påvirket valgkampen. Ofte får den siddende premierminister opbakning, når landet stander i våde.

Men i et monarki som det britiske er det Dronningen, der symboliserer nationens sammenhold og identitet i kriser, ikke det politiske overhoved.

Så Manchester gav ikke Fru May ekstra points. Katastrofen fandt desuden sted midt i balladen om ”demens-skatten”. Og den sag er Fru May ikke kommet sig over endnu. Hvis hun tager fejl om demens, kan hun så ikke tage fejl i forhandlingerne med EU?

Der er valg i Det Forenede Kongerige - England, Skotland, Wales og Nordirland - den 8. juni. Det bliver – sjovt…