Trump trækker USA ud af klimaaftalen: - Den er meget uretfærdig

​USA vil ikke forpligte sig til at mindske udledningen af skadelige gasser og begrænse de globale temperaturstigninger.

- USA trækker sig fra klimaaftalen i Paris.

Sådan siger Donald Trump på et pressemøde i rosenhaven i Det Hvide Hus.

- Aftalen er meget uretfærdig for USA, siger den amerikanske præsident, der nu vil søge om at forhandle en ny aftale, som er mere "fair".

USA er verdens næststørste udleder af CO2 og har de seneste år stået for, hvad der svarer til 15 procent af det globale udslip af skadelige klimagasser.

I november 2015 var USA ét af de 195 lande, der med klimaaftalen i Paris forpligtede sig til i 2020 at reducere deres udslip af klimagasser og arbejde for at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 1,5 grader.

En aftale, som USA nu vælger at trække sig ud af med den begrundelse, at Trump i sin kampagne lovede at prioritere de amerikanske arbejdspladser højst.

"Dyr og skadelig aftale"

Det vil simpelthen være for dyrt for USA og de amerikanske skatteydere at deltage i Paris-aftalen, lyder det.

- Jeg vil arbejde på at sikre, at USA forbliver verdens leder på klimaspørgsmål, men at byrderne bliver fordelt på alle lande, siger Donald Trump.

- Denne aftale handler mindre om klimaet og mere om andre landes økonomiske fordel over USA. Resten af verden klappede, da vi underskrev aftalen. De var helt vilde.

Et brev fra Løkke

Tidligere torsdag modtog den amerikanske præsident et brev underskrevet af den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, Finlands Juha Sipilä, Norges Erna Solberg, Sveriges Stefan Löfven og Islands Bjarni Benediktsson.

TV 2 er kommet i besiddelse af brevet, som lyder sådan her:

- Vi opfordrer kraftigt til, at du viser globalt lederskab - og træffer den rigtige beslutning.

- I Paris i december 2015 forpligtede verdens ledere sig. For vores børn. For vores fremtidige generationer. For verden. Vi må reducere global opvarmning.

- Konsekvenserne er allerede synlige på dele af vores klode. Det er af afgørende betydning, at alle parter holder sig til Paris-aftalen, skriver de fem statsministre.

Minister: - Kedeligt signal

Allerede onsdag kunne flere amerikanske medier fortælle, at den amerikanske præsident ville trække USA ud af aftalen.

En melding, som ikke just blev modtaget med kyshånd på Christiansborg.

- Det er et rigtig skidt og kedeligt signal fra USA, sagde den danske energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), onsdag.

USA på linje med Syrien og Nicaragua

Beslutningen om at trække USA ud af klimaaftalen kommer efter G7-topmødet på Sicilien med verdens førende økonomier, hvor de øvrige nationer - Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Canada og Japan – angiveligt lagde pres på den amerikanske præsident for at implementere klimaaftalen hurtigst muligt.

USA er i dag ét af blot tre FN-lande, som ikke har underskrevet Paris-aftalen.

De andre to er Syrien og Nicaragua.

Kina forlader ikke klimaaftalen

Kina - med dets 1,4 milliarder indbyggere - er sammen med USA det land i verden, der udleder den største mængde af skadelige drivhusgasser.

Men trods stor modstand fra kulsektoren fastholder den kinesiske regering, at man bliver i klimaaftalen og fortsætter med at udvikle blandt andet solenergi, som kineserne allerede har udviklet stor ekspertise i.

- Kina vil stå ved sit ansvar i forhold til klimaforandringer, har premierminister Li Keqiang tidligere sagt ifølge Reuters.

Obama godkendte "stærk" aftale

Donald Trumps forgænger Barak Obama var ellers i 2015 med til at forhandle klimaaftalen på plads.

Han mente, at USA skulle gå forrest i kampen mod klimaforandringer og kaldte aftalen i Paris for stor og historisk.

- En stærk Paris-aftale for klimaet betyder en mere sikker verden for vores børn. Et godt eksempel på, hvad amerikansk lederskab kan gøre, skrev den daværende præsident på Twitter i december 2015.

Men sådan ser Donald Trump ikke på klimaforandringerne, som han ved flere lejligheder har kaldt for "opdigtede".

Og mens Barack Obama forhandlede, brugte Trump tiden på at beskylde kineserne for at opfinde problemet.

- Konceptet global opvarmning blev opfundet af kineserne for at gøre den amerikanske produktion ikke-konkurrencedygtig, skrev Donald Trump i november 2012 på Twitter.

Grøn omstilling i delstaterne

Selvom Trump siger nej tak til at deltage i den internationale aftale, er mange stater i USA godt på vej mod en grønnere fremtid, fortæller Jarl Krausing, international chef hos den grønne tænketank Concito.

- Hvis vi ser på den amerikanske udvikling gennem de seneste år, er der tro på, at USA vil levere varen, når det kommer til grøn omstilling. Spørgsmålet er bare med hvor stor en forsinkelse, siger han til TV 2.

- Forsinkelsen har den direkte konsekvens, at USA ikke holder det tempo, som der er brug for – og det vil påvirke mennesker.

De vigtigste punkter i klimaaftalen fra Paris

  1. FORMÅL

    At holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau - og gerne under 1,5 grader, hvis det er muligt.

  2. HVORDAN

    Verden stiler mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" med "hurtige reduktioner" derefter. I anden halvdel af dette århundrede skal der være balance mellem CO2-udslip fra aktiviteter som energiproduktion og landbrug og den mængde CO2, der kan opsuges af naturen eller ved såkaldt CCS (CO2-lagring i undergrunden).

  3. BYRDEFORDELING

    Ilande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i de absolutte CO2-nedskæringer. Ulande, der har brug for at afbrænde kul for at skaffe energi til deres voksende befolkninger, opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.

  4. FINANSIERING

    Industrilande skal sikre penge til at hjælpe ulande med omstilling til grøn energi og styrke deres forsvar mod klimaforandringer som tørke, oversvømmelser eller storme. Finansieringen skal øges løbende, og de rige lande skal rapportere hvert andet år om udbetalt eller påtænkt støtte.

  5. KLIMASKADER ("Loss & Damage")

    Lavtliggende østater og fattige lande er mest udsatte for klimaforårsaget stigning i havenes vandstand og andre virkninger af klimaforandringer. De får anerkendt nødvendigheden af at "hindre, mindske og håndtere tab". Men de udsatte lande har ikke fået ordet "erstatningsansvar" med i aftaleteksten.