Udland

- Trumps mulige udtrædning af klimaaftalen er meget bekymrende

Udmeldingen af aftalen kan starte en sneboldeffekt, som vil give klimaet meget store problemer, lyder det.

Klimaet vil blive mere ekstremt, hvis den amerikanske præsident vælger at trække USA ud af den klimaaftale, som 195 lande indgik i 2015.

Det mener den danske professor i klimaforandringer og chef for Nansen Centret i Bergen, Sebastian Mernild.

Flere medier, heriblandt CNN, melder onsdag, at Donald Trump har truffet beslutningen, men det er endnu ikke bekræftet fra Det Hvide Hus. Donald Trump selv skriver på Twitter, at han officielt give sit svar en af de kommende dage.

Ifølge Sebastian Mernild er symbolværdien ved en amerikansk udmelding af aftalen ikke synderligt opløftende.

- Hvis en af klodens allerstørste CO2-udledere trækker sig fra klimadagsordenen, sender det nogle forfærdelige signaler. Det viser jo, at Trump er ligeglad med klimaforandringer, siger han til TV 2.

Ekstremt vejr i sigte

USA har de seneste år stået for, hvad der svarer til 15 procent af det globale CO2-udslip.

- Hvis du ikke har klassens tunge dreng med, får det voldsomme konsekvenser for klimaet, fordi USA fortsat vil udlede, som de tidligere har gjort. Så vi kan forvente, at klimaet bliver mere ekstremt, siger Sebastian Mernild.

Ifølge professoren kommer det til at tage tid, før man vil se de globale konsekvenser af en amerikansk udmelding af klimaaftalen, men de vil ikke desto mindre vise sig.

- Det klima, vi ser i dag, er styret af den CO2, der er i atmosfæren. Og den stiger jo. Så går vi mod nogle temperaturstigninger, som er meget mere ekstreme, end det vi allerede har set. Det er meget bekymrende.

Temperaturstigningen vil blandt andet give udslag i oversvømmelser, skybrud og havniveau-stigninger, forklarer professoren, der mener, at klimaaftalen fra Paris i sin nuværende form gør en forskel for klimaet.

Kan sprede ringe i vandet

Situationen kan også ende med at blive meget værre, hvis USA trækker sig ud af aftalen. Der er nemlig en vis risiko for, at andre lande vil følge Donald Trumps eksempel.

Det fortæller TV 2s internationale korrespondent Svenning Dalgaard.

- Der var en lang række lande, der gjorde, hvad de kunne for at spærre for klimaaftalen. Det er helt fra Kina til alle olielandene omkring Den Persiske Golf og en række lande omkring Latinamerika og Afrika. Så der er nok, som synes, at de blev tvunget ind i den her aftale med armen vredet godt og grundigt bag ryggen, siger han og tilføjer:

- Vi risikerer, at den koalition, der blev skabt i Paris, falder sammen. Så kan man være nok så meget optimist, men der er mange skyer i horisonten.

Aftalen, der blev indgået ved COP21 i Paris, er frivillig og altså ikke juridisk bindende for de 195 lande, som indgik den.

Hvis det kommer til at ske, kommer det til at øge kravende til de resterende lande betydeligt.

- Indsatsen fra den industrialiserede verden skal være meget større, hvis vi skal dække ind overfor det, som vi kommer til at mangle fra USA og eventuelt fra andre lande, siger Svenning Dalgaard.

- Trump går mere eller mindre enegang

Både EU, Canada, Kina vil dog, ifølge The Independent, fortsat bakke op om aftalen, og Sebastian Mernild tror ikke på, at flere lande vil hoppe på vognen, hvis Trump vælger at trække USA ud af aftalen.

- Det kan danne grobund for andre, men det synes jeg ikke, der er lagt op til. Polen har strittet lidt imod, men EU har trods alt en målsætning, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

- Heldigvis har kineserne gang i en grøn omstilling, og der er ikke noget, der tyder på, de smutter fra aftalen. De ser et potentiale med arbejdspladser og vækst. Det Trump gør, går han mere eller mindre enegang med.

De vigtigste punkter i klimaaftalen fra Paris

  1. FORMÅL

    At holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau - og gerne under 1,5 grader, hvis det er muligt.

  2. HVORDAN

    Verden stiler mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" med "hurtige reduktioner" derefter. I anden halvdel af dette århundrede skal der være balance mellem CO2-udslip fra aktiviteter som energiproduktion og landbrug og den mængde CO2, der kan opsuges af naturen eller ved såkaldt CCS (CO2-lagring i undergrunden).

  3. BYRDEFORDELING

    Ilande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i de absolutte CO2-nedskæringer. Ulande, der har brug for at afbrænde kul for at skaffe energi til deres voksende befolkninger, opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.

  4. FINANSIERING

    Industrilande skal sikre penge til at hjælpe ulande med omstilling til grøn energi og styrke deres forsvar mod klimaforandringer som tørke, oversvømmelser eller storme. Finansieringen skal øges løbende, og de rige lande skal rapportere hvert andet år om udbetalt eller påtænkt støtte.

  5. KLIMASKADER ("Loss & Damage")

    Lavtliggende østater og fattige lande er mest udsatte for klimaforårsaget stigning i havenes vandstand og andre virkninger af klimaforandringer. De får anerkendt nødvendigheden af at "hindre, mindske og håndtere tab". Men de udsatte lande har ikke fået ordet "erstatningsansvar" med i aftaleteksten.