Udland

USA og Europa glider fra hinanden: - Der er nogle skår, der ikke kan klinkes

Europa skal tage mere hånd om sig selv, lyder det fra Angela Merkel efter Trumps udtalelser ved NATO- og G7-topmøde.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, ændrer kurs i sin udenrigspolitik, fordi hun ikke længere føler, at hun fuldt ud kan stole på USA.

Det står klart, efter hun i en tale søndag lagde op til, at Europa skal frigøre sig fra amerikanerne og tage sin skæbne i egne hænder.

- Tiden, hvor vi kunne stole fuldstændig på andre, er til en vis grad forbi. Det har jeg oplevet de seneste dage. Derfor kan jeg kun sige, at vi europæere virkelig må tage vores skæbne i egen hånd. Selvfølgelig i venskab med USA og Storbritannien og som gode naboer, når det er muligt, med Rusland og andre lande. Men vi skal vide, at vi selv skal kæmpe for vores fremtid som europæere, sagde Angela Merkel søndag på et vælgermøde.

Svigter musketér-eden

Det er nye toner fra Tyskland, og ændringen i retorikken kommer efter en weekend, hvor USA's præsident, Donald Trump, på G7-topmødet ikke ville tilslutte sig klimaaftalen fra Paris, og hvor han i en tale i FN’s hovedkvarter langede ud efter de NATO-lande, der ikke opfylder det amerikanske krav om, at alle medlemslandene skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret.

Angela Merkel havde forventet, at Trump ville bruge weekenden på at bakke op om NATO’s artikel fem, der populært kaldes musketér-eden, da den bygger på en ’én for alle og alle for én’-tankegang, hvor alle medlemslande forpligtes til at hjælpe hinanden ved et angreb. Det kom dog ikke til at ske.  

- I stedet bruger han (Trump, red.) en stor del af talen på at sige, at det er usolidarisk, at 25 ud af 28 medlemslande i NATO ikke betaler de to procent af BNP, som de har lovet. Det, Trump gør, og jeg tror, det er bevidst, det er, at han får det til at lyde som et ufravigeligt krav. Hvis man ikke kommer op på de to procent, så skal man ikke kunne regne med USA, siger fungerende chefredaktør og udlandsredaktør hos Berlingske Anna Libak.

- Han antyder mere eller mindre, at hvis ikke vi får pengene op af lommen, så skal vi ikke regne med USA. Det drejer sig jo om rigtig mange penge, som vi også i Danmark ifølge Trump er bagud med, siger hun.

Historisk signal

Med andre ord har den europæiske sikkerhedspolitiske situation ændret sig for alvor, og det er dét, der nu har fået Angela Merkel på banen.

Ifølge Henrik Breitenbauch, der er centerleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, så er der tale om et historisk signal fra den tyske kansler.

- Siden 2. verdenskrig har den europæiske orden været struktureret omkring amerikanernes involvering i Europa og en tysk accept af, at USA havde lederskabet. Men det, Merkel har oplevet fra Trump-regeringens side, er grundlæggende, at europæerne og Tyskland nu må påtage sig et større ansvar for sin egen sikkerhed, siger han.

Den hidtil eneste gang, hvor NATO-landene har gjort brug af musketér-eden, var i forbindelse med terrorangrebet den 11. september 2001, hvor NATO’s medlemslande gik med i krig sammen med USA mod terroristerne i Afghanistan.

Løkke forholdt sig til Nato-topmøde til, hvorvidt han er tryg ved præsident Donald Trump.

’America first’

Helt grundlæggende har Donald Trump og hans administration ændret retorikken over for deres tidligere samarbejdspartnere både i forhold til sikkerhedspolitik og handelspolitik, og der er god grund til, at Merkel lægger op til, at Europa nu selv må tage mere ansvar.

I løbet af valgkampen hed det igen og igen ’America first’ fra Donald Trump, og den linje holder han tilsyneladende fast i.

Både i Tyskland og i Danmark har der traditionelt set været det syn, at i de to procent af BNP, som alle NATO-lande skulle bruge på forsvaret, skulle ulandsbistanden også tælles med, fordi ulandsbistanden også bidrager til at holde fred i verden. Det syn deler amerikanerne dog ikke.

Når det kommer til klimapolitik, er der også uenighed, og ifølge nyhedsbureauet Reuters har Donald Trump allerede truffet beslutningen om, at USA skal ud af klimaaftalen fra Paris, fordi den vil skade amerikansk økonomi.

Alt i alt er USA og Europa kommet længere væk fra hinanden, siden Donald Trump blev valgt som præsident.

- Der er en erkendelse af, at der er nogle skår, der ikke kan klinkes. Porcelænet på den ene side og porcelænet på den anden side er ikke det samme. Amerikanerne tænker, at de laver deres porcelæn på deres måde, og så må europæerne se at finde ud af, hvad deres rolle skal være. I Donald Trumps øjne skal europæerne have en underordnet rolle og rette sig ind efter den nye amerikanske måde at se på tilværelsen på, siger TV 2s korrespondent Svenning Dalgaard.

Objektive interessere sikrer samarbejde

Med sin tale til de tyske vælgere puster Angela Merkel til en stemning, der allerede har fundet fodfæste med udmeldinger fra både den tyske og den franske forsvarsminister: De ønsker et tættere forsvarssamarbejde i EU.

- På mange måder er det jo en god ting, hvis de europæiske lande sammen og med Tyskland i førerrollen kan påtage sig et større ansvar både for egen sikkerhed og for verdenspolitik som sådan. Det er jo vigtigt, at der bliver sat en positiv dagsorden for de problemer, der skal løses. Der er tale om en historisk udvikling, men det er også en udvikling, der har været undervejs i længere tid, siger Henrik Breitenbauch.

Skulle Europa komme i problemer og få brug for USA’s støtte, kan vi dog i et vist omgang stadig godt regne med USA, mener han. Der er stærke kræfter i USA’s forsvarsministerium Pentagon, der ikke er klar til at give slip på Europa og EU.

- Pointen er også, at amerikanerne og europæerne stadig er afhængige af hinanden - i hvert fald på det sikkerhedspolitiske område, og de kan ikke klare sig uden hinanden. Derfor tror jeg, der er stærke objektive interesser, der vil holde de to parter sammen i virkeligheden, siger Henrik Breitenbauch.