Donald Trump

G7 på Sicilien: Robuste forhandlinger på et topmøde præget af begyndere

”Det bliver et af de mest udfordrende topmøder i G7 i mange år”.

Sådan hed det fredag formiddag fra én af G7-veteranerne, Donald Tusk – den polske formand for EU’s ministerråd. Han forudså ”robuste” forhandlinger.

Den slags forudsigelser betyder, at man venter, det bliver svært at blive enige om væsentlige ting. Og at man risikerer at gå fra hinanden uden.

G7 topmødet blandt Vestens førende industrilande har to store problemer.

Det første: Topmødet er præget af begyndere. Fire af de syv topchefer er nye. Så kendskabet til, hvordan man finde sammen om løsninger, er minimal. De nye er USA's Donald Trump, Storbritanniens Theresa May, Frankrigs Emmanuel Macron og værten, Italiens Paolo Gentiloni - altså flere af de tungeste.

Det andet problem er værre: USA's forhandlere har på forhånd gjort klart, at Donald Trump er parat til at spænde ben på en stribe af de vigtigste områder.

Det gælder frihandel.

Det gælder klimaaftalen fra 2015.

Det gælder flygtninge og indvandrere.

Kort sagt. Det er ikke meget tilbage, som USA mener, man skal tage sig af – primært kampen mod terror.

Flygtninge og indvandrere

Den italienske regering har som vært for topmødet lagt det netop på Sicilien, og dermed tæt på den strøm af flygtninge og indvandrere, der strømmer over Middelhavet til italienske øer.

Men netop her har en af præsident Trumps særlige G7-forhandlere, Stephen Miller, ifølge det amerikanske Foreign Policy Group spændt ben for italienerne.

Miller har i Trumps Hvide Hus været dybt involveret i planerne for at bremse indvandringen fra Mexico. Og hans holdning her i G7 har haft samme kulør.

Derfor søgte den italienske statsminister Gentiloni onsdag under Trumps besøg i Rom at overtale præsidenten selv. Italien ville have USA til at bidrage med at tage flygtninge, der er landet i Italien og til at bidrage økonomisk til redningsindsatsen i Middelhavet, forlød det i bladet USA Today. Men uden resultat.

Derfor foregår forhandlingerne nu i en dyster stemning. Fredag eftermiddag troede Paolo Gentiloni stadig på sin plan. Han sagde, at der kommer en fornem sluterklæring lørdag fra topmødet.

Men det var en udtalelse, der var mere præget af håb og tro end af erfaringen hos de mere prøvede diplomater. Gentiloni er nybegynder. Og det mærkes.

Sluterklæringen  

Normalt slutter topmøder hos G7-landene med en gigantisk sluterklæring, hvor alle gode formål kommer med. Både sidste år i Japan og forrige år i Tyskland var der god plads til både klima, frihandel, kamp mod protektionisme og korruption, indvandring og flygtninge, penge til de fattige lande og ligestilling mellem mænd og kvinder.

I Tyskland var erklæringen så omfattende, at USA's daværende præsident Obama irriteret tog af sted, inden kansler Merkel havde holdt sin afsluttende pressekonference. 

Denne gang har Trump ladet forstå, at han ikke gider være med til al den langsnak.

Det er gået helt ud af kontrol, citeres en amerikansk embedsmand for at sige. USA vil have en kort erklæring med ganske få punkter.

Det hele bliver ikke bedre af, at USA's ledende G7-forhandler ifølge den amerikanske nyhedstjeneste Politico er sendt hjem før tiden – og muligvis er fyret. Det drejer sig om Kenneth Juster, hvis afrejse hermed efterlader den amerikanske delegation mere eller mindre hovedløs.

Uden er erfaren chefforhandler er meget nu afhængig af præsident Trumps politiske fornemmelse. Og den kender man fra hans mange tweets på Twitter. Ved ankomsten lagde han linjen klar: ”Jeg er klar til at engagere G7 …om økonomisk vækst, terror og sikkerhed”.

Det er de tre emner, Donald Trump interesserer sig for. Så andre emner har det svært.

Frihandel

Trumps regering har ikke på de forberedende møder blandt finansministre og udenrigsministre villet være med til at skriver, som man plejer. Altså, at G7 går ind for frihandel og går imod protektionisme. Det gjorde man senest for et år siden i Japan. Nu hedder det i udkastet blot, at man vil ”styrke de fordele, som handel kan skabe i økonomien”. Det er intetsigende.

Trumps valgkamp lovede netop protektionisme og herunder, at han ville tvinge fabrikker til at slå sig ned i USA for at sælge til amerikanske forbrugere. Lørdag skal det vise sig, om Trump har skiftet mening.

Klimaet

I November 2015 var daværende præsident Obama helt afgørende for, at det lykkedes at skabe enighed ved COP15 konferencen i Paris. Her blev verden enige om at gøre en indsats for at mindske klimaforandringerne.

Men Donald Trump har under valgkampen sagt, at talen om klimaforandring var ”svindel”. Han vil øge brug af kul og andre fossile brændstoffer i USA.

Her har alle øvrige G7-lande er stærkt ønske om at bevare USA som medlem af aftalen fra Paris. Og også folk inden for Trumps eget parti mener, at USA har fordel af fortsat at være medlem af aftalen.

Men Donald Trumps hårde holdning ved forhandlingerne i NATO de seneste to dage gør, at forventningerne til ham her i Taormina er ringe. Også her venter man på resultatet af topmødet lørdag for at se, om nogen har kunnet bevæge USA's præsident. Håbet er stadigvæk lysegrønt.