Donald Trump

Trump mødes med Nato for første gang: - Han skal placeres i venne- eller fjendezonen

I dag mødes den amerikanske præsident Donald Trump for første gang med sine kolleger i Nato og EU på to længeventede topmøder i Bruxelles.

Trumps besøg i den europæiske hovedstad har været ventet med spænding i månedsvis. For i dag får både EU’s ledere og de allierede i Nato endelig at høre fra præsidentens egen mund, hvordan han mener det fremtidige samarbejde skal skæres.

TV 2s korrespondenter Lotte Mejlhede og Jesper Steinmetz dækker de to møder i Bruxelles og kommer her med deres analyser af besøget.

- Efter Trump er blevet præsident er man gået fra at være selvfølgelige venner og allierede til at være i en gråzone. Trump er jo kommet med en lang række udtalelser, der har fået de europæiske ledere til at overveje, om han er ven eller fjende. Og det har rystet hele den fælles forståelse, man har haft i årtier om, at amerikanerne som en selvfølge står last og brast med de vestlige europæiske værdier, siger Lotte Mejlhede og tilføjer:

- I dag skal man have syn for sagen og høre konkrete ord fra Trumps egen mund, som kan reparere på det fuldstændig uventede brud der pludselig opstod, da han overtog præsidentembedet fra EU-vennen over dem alle, Barack Obama. Derfor er det vigtigste, både på Nato- og EU-topmødet, at man går derfra med en fornemmelse af en fælles forståelse – og ikke så meget, hvad der konkret er aftalt på papiret. Det må komme senere hen. Men hvis det mærkes på møderne i dag, at man kan lide og forstå hinanden, og hvis man fra europæisk side formår at overbevise Trump om vigtigheden af det transatlantiske partnerskab – så tror jeg man vil gå fra møderne i Bruxelles i dag med mere ro i sindet, siger Mejlhede.

Trump har tidligere kaldt Nato "forældet", bl.a. fordi alliancen ikke har sat nok ind i kampen mod terror. Det mener Trump dog ikke længere, og det er et godt eksempel på nogle af de udtalelser, der faldt i kampens hede, mener TV 2s korrespondent Jesper Steinmetz, der normalt dækker Trump fra Washington:

- Trump vil først og fremmest gerne vise, at han er til at stole på set med europæiske øjne. Han vil gerne vise, at han måske nok var lidt hård i mælet under præsidentvalgkampen – der blev skruet op for retorikken i kampens hede. Men nu er vi i arbejdstøjet, og USA har brug for Europa. Og Europa har brug for USA, lyder det fra Steinmetz.

Trump på skolebænken

Foruden at skulle placere Trump i enten venne- eller fjendezonen, skal man fra EU’s side også forsøge at forklare den nybagte amerikanske præsident, hvordan man helt konkret forhandler med de enkelte medlemslande.

- Det, der også er vigtigt for de europæiske ledere i Bruxelles i dag, er at tage Trump i skole. På den ene side har man haft den fornemmelse, at han som amerikansk præsident kunne sige, at han hellere bare vil forhandle direkte med stormagterne Tyskland, Frankrig og Storbritannien, for det er lande USA har brug for og kan se en vigtig allieret i. På den anden side har man også kunnet få det indtryk, at han ikke ser megen fidus i at forhandle med små ubetydelige lande som Grækenland og Italien, fordi de har problemer med økonomien. Og Trump er jo som bekendt en forretningsmand, siger Jesper Steinmetz.

- Men sådan fungerer EU jo ikke – her forhandler man i samlet blok. Derfor er det i dag vigtigt for de europæiske ledere at gøre det klart, at EU taler med én samlet stemme. Så det er i virkeligheden den lære han forhåbentlig tager med sig tilbage til USA, siger Steinmetz.

Clinton ikke anderledes

Men når man taler om kløften mellem Europa og USA bør man huske på, at den ikke nødvendigvis kun er opstået med valget af Trump.

- Hvis Hillary Clinton var blevet præsident, ville hun også have lagt et forøget pres på Nato-medlemmerne, siger Jesper Steinmetz og tilføjer:

- Obama rejste også rundt og sagde, at de nuværende forsvarsbidrag ikke slår til. Grunden til, at det får stor opmærksomhed, når Trump går ud og siger det samme er, at han udtrykker det på en noget skarpere og mere farverig måde. Så man må sige, at den retoriske bombe han har smidt, faktisk har virket. Lande, herunder også Danmark, står nu i kø for at sige, at man skruer op for forsvarsbudgetterne. Og det tror jeg ikke var sket, hvis Trump ikke havde givet dem sådan et kæmpe chok med sine udtalelser. Det er også en sejr for Trump, at Nato-medlemmerne nu går med til at sætte Nato ind i kampen mod IS, også selvom det mest er rent symbolsk. For Trump kan sagtens på kort sigt nøjes med de symbolske sejre. Noget af det mest vigtige for ham er at kunne rejse hjem til USA fra denne sejrsturné og sige ”se hvad jeg fik” til amerikanerne, lyder det fra Steinmetz.

Løkke tryg ved Trump

Da Lars Løkke Rasmussen ankom til Nato-mødet spurgte Lotte Mejlhede, om han føler sig tryg ved Trump. Til det svarede statsministeren:

- Politik er andet og mere end personer. Jeg føler mig tryg ved USA – og USA er også andet og mere end en præsident. USA er et demokrati, hvor præsidenten jo agerer politisk sammen med en kongres.

Den danske statsminister føler også, at der så småt er ved at komme ro på transitionen mellem Obamas og Trumps forskellige administrationer:

- Mit samlede indtryk […] er, at mange af de spørgsmålstegn, der ved gud var under den amerikanske valgkamp – og mange af dem blev stående også i transitionen – og nogen står der en lille smule endnu – at de heldigvis er ved at komme til afklaring på en måde, hvor man kan […] gense det USA, vi kender, og som vores egen sikkerhed også er beroende på, lyder det fra Løkke.