Hun overlevede angrebet i Manchester: - Bomben sprang bag os. Jeg var heldig

Millies far måtte vikle tøj om sin datters ben for at stoppe blødningen efter terrorangrebet i Manchester.

22 mennesker mistede livet, da Salman Abedi med udløseren i sin venstre hånd sprængte sig selv i luften i Manchester Arena.

Endnu flere blev såret. Blandt andre Millie Robson, der var i foyeren og tydeligt både hørte og mærkede bomben, da den gik af klokken 22.33 lokal tid efter en koncert med popsangeren Ariana Grande.

- Jeg husker eksplosionen, og at jeg fik ringen for ørerne. Folk, der skreg, fortæller Millie Robson.

Den 15-årige slap fra terrorangrebet med skader og sår på ben, arme og hoved.

- Sammenlignet med andre har jeg været heldig, fortæller hun.  

Far: Det var uvirkeligt

Hendes far, David Robinson, var ved arenaen for at hente sin datter, og også han oplevede eksplosionen på tæt hold.

Det var uvirkeligt, og så var der helt stille

David Robinson

- Der var dette brag. Det var uvirkeligt, og så var der helt stille, siger David Robson.

Han ilede til for at hente sin datter, som han viklede ind i tøj for at stoppe blødningerne.

Dronning Elizabeth besøgte hospital

Millie Robson blev efterfølgende indlagt på Royal Manchester Children’s Hospital.

Torsdag var den britiske dronning Elizabeth forbi hospitalet for at besøge de sårede børn og deres forældre, skriver Reuters.

Her snakkede hun blandt andet med Millie Robson.

- Hun er dejlig. Det var ret ubegribeligt, sagde 15-årige Millie Robson om besøget.

Tog imod børn på hospital 

En af dem, der tog imod de tilskadekomne børn på hospitalet efter terrorangrebet, var læge Peter-Marc Fortune.

Han fortæller, at det var særligt hårdt at tage sig af de børn, der endnu ikke var identificeret.

Læge Peter-Marc Fortune tog imod de tilskadekomne børn på hospitalet efter terrorangrebet.

- Det sværeste for mig og mine kolleger på Children’s Hospital var de børn, som vi ikke vidste, hvem var, som vi ikke havde fået identificeret, siger Peter-Marc Fortune og fortsætter:

- Hvordan har det ikke været for forældrene, indtil vi fik gjort det?

I alt 14 børn bliver behandlet på hospitalet - heriblandt er fem i kritisk tilstand, skriver BBC.

De døde under terrorangrebet i Manchester

Saffie Rose Roussos

Saffie Rose Roussos

Den blot otteårige Saffie Rose Roussos var på vej ud fra koncerten mandag med sin søster og mor, da de alle tre blev ramt af eksplosionen.

Saffie Rose Roussos døde af sine kvæstelser, mens hendes mor og søster fortsat er indlagt på hospitalet med skader efter angrebet. Det er dog uvist, hvor kritiske deres tilstande er.

Foto: Facebook

Georgina Callander

Georgina Callander

Den 18-årige Georgina Callander gik på universitetet i Leyland, 50 minutter fra Manchester, hvor hun læste sundhed og socialpleje på andet år.

Ifølge flere udenlandske medier var hun stor fan af kunstneren Ariana Grande, som hun mødte til en koncert allerede for to år siden. 

Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark

John Atkinson

John Atkinson

28-årige John Atkinson fra Radcliffe, der ligger nord for Manchester, er det tredje offer, der er blevet offentliggjort.

Efterfølgende har venner til den 28-årige startet en indsamling, der skal dække omkostningerne til hans begravelse.

Foto: Facebook

Kelly Brewster

Kelly Brewster

32-årige Kelly Brewster døde under mandagens terrorangreb i Manchester. Den 32-åriges kæreste har bekræftet dødsfaldet på Facebook, skriver The Guardian.

Kelly Brewster var til koncerten med sin søster og niece. Begge er indlagt med skader efter angrebet. Deres tilstande er dog ukendt. 

 

Foto: Facebook

Olivia Campbell

Olivia Campbell

Allerede tirsdag morgen gik Olivia Campbells mor ud og efterlyste sin datter i offentligheden. Den 15-årige pige havde på daværende tidspunkt ikke givet lyd fra sig siden koncerten, som hun var taget til med en ven. I et facebookopslag tidligt onsdag bekræfter moderen sin datters død.

Foto: Twitter

Marcin og Angelika Klis

Marcin og Angelika Klis

Det polske ægtepar, den 42-årige Marcin Klis og 40-årige Angelika Klis, ankom til Manchester Arena for at hente deres døtre, som havde deltaget i koncerten. De befandt sig derfor i foyeren, da bomben eksploderede. 

Onsdag morgen oplyste den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski, at et polsk ægtepar var omkommet under terrorangrebet. Den polske ambassade i London har senere bekræftet, at der er tale om Angelika og Marcin Klis, skriver The Guardian. Derudover er begges facebooksider lavet til mindesider. 

 

Foto: Facebook

Lisa Lees

Lisa Lees

Sammen med sin veninde Alison Howe ankom 47-årige Lisa Lees til Manchester Arena ved koncertens afslutning. Begge skulle de hente deres døtre. Efterfølgende blev de efterlyst af deres pårørende, som ikke kunne komme i kontakt med de to kvinder. 

Sent tirsdag aften bekræftede Lisa Lees bror, Lee Hunter, at søsteren var død under terrorangrebet.

Foto: Facebook

Alison Howe

Alison Howe

Allerede få timer efter terrorangrebet efterlyste Sasha Howe sin mor via de sociale medier. Sammen med sin veninde var moderen, 45-årige Alison Howe, taget til Manchester Arena efter koncertens afslutning for at hente sin datter.

Sent tirsdag aften bekræftede Alison Howes stedsøn, Jordan Howe, at hun var død under terrorangrebet. Også veninden døde under angrebet. 

 

Foto: Facebook

Martyn Hett

Martyn Hett

29-årige Martyn Hett var til koncerten i Manchester med en ven. De to blev væk fra hinanden på vej ud, og hverken familiemedlemmer eller venner kunne få fat i den 29-årige efter eksplosionen. Derfor blev han i første omgang efterlyst via de sociale medier. 

Onsdag skrev hans bror på Twitter, at Martyn Hett er et af de mindst 22 ofre i terrorangrebet. Sidan da har også Martyn Hetts partner bekræftet dødsfaldet.

Foto: Facebook

Nell Jones

Nell Jones

Med sine 14 år er Nell Jones et af de yngste ofre i mandagens terrorangreb. Hun var til Ariana Grande-koncerten sammen med en jævnaldrende veninde. På vej ud blev begge piger ramt af eksplosionen. 

Nell Jones' far, Nick Lewis, har bekræftet dødsfaldet over for engelske Express. Han fortæller samtidig, at datterens veninde blev såret under angrebet, men stadig er i live.

Foto: Facebook

Jane Tweddle-Taylor

Jane Tweddle-Taylor

Den 51-årige receptionist Jane Tweddle-Taylor var taget til Manchester Arena for at hente sin venindes datter. Selv var hun mor til tre. Hendes mand har efterfølgende bekræftet dødsfaldet over for engelske BBC. Han beskriver samtidig sin kone som "en meget, meget elskværdig kvinde, der var vellidt blandt alle".

Foto: Facebook

Michelle Kiss

Michelle Kiss

Den 45-årige mor til tre, Michelle Kiss, var også blandt ofrene. 

Foto: Facebook

Liam Curry

Liam Curry

Familien har bekræftet, at 19-årige Liam Curry er blandt de dræbte.

Han var til koncerten sammen med sin kæreste, den 17-årige Chloe Rutherford, som også mistede livet ved angrebet.

Foto: Privatfoto/Familien

Chloe Rutherford

Chloe Rutherford

Familien har bekræftet, at 17-årige Chloe Rutherford er blandt de dræbte.

Han var til koncerten sammen med sin kæreste, den 19-årige Liam Curry, som også mistede livet ved angrebet.

Foto: Privatfoto/Familien

Sorrell Leczkowski

Sorrell Leczkowski

14-årige Sorrell Leczkowski blev dræbt ved eksplosionen, har hendes familie bekræftet.

Pigens mor og bedstemor var også tilstede og er blandt de sårede. Bedstemoderen ligger på intensivafdelingen, mens moderen kommer sig efter en operation og forsøger at "finde mening i det hjerteskærende tab af sin hendes datter", oplyser familien.

Foto: Privatfoto

Eilidh MacLeod

Eilidh MacLeod

Forældrene til Eilidh MacLeod bekræfter, at den 14-årige pige blev dræbt ved mandagens angreb.

Hun var til koncerten med en veninde, der meldes alvorligt såret.

Foto: Privatfoto

Elaine McIver

Elaine McIver

Politiet i Manchester har identificeret den kvindelige betjent Elaine McIver som et af ofrene for angrebet.

Hun var tilstede ved koncerten som privatperson sammen med sin mand, som blev kritisk såret ved angrebet.

Foto: Privatfoto

Wendy Fawell

Wendy Fawell

Den 50-årige Wendy Fawell er også bekræftet omkommet ved eksplosionen i Manchester Arena.

Hun var til koncerten med sin 15-årige datter, Charlotte, der også blev såret ved angrebet, samt en veninde og dennes sønner.

Foto: Privatfoto

Courtney Boyle

Courtney Boyle

19-årige Courtney Boyle er bekræftet dræbt ved angrebet i Manchester.

Også hendes stedfar, 32-årige Philip Tron, mistede livet ved angrebet.

Foto: Privatfoto

Philip Tron

Philip Tron

32-årige Philip Tron er bekræftet dræbt ved angrebet i Manchester.

Også hans steddatter, 19-årige Courtney Boyle, mistede livet ved angrebet.

Foto: Facebook

Megan Hurley

Megan Hurley

15-årige Megan Hurley var taget fra Liverpool til Manchester for at høre Ariana Grande spille. Hendes brot blev også hårdt såret i angrebet.

Megan Hurley var en elev på Halewood Academy og efter hendes død har flere samlet penge ind til hendes familie. Indsamlingen har i skrivende stund rundet 6000 pund.

Foto: Privatfoto