Analyse: Derfor er de britiske efterretningsfolk rasende lige nu

16x9
I MI5s hovedkvarter i London må de rive sig i håret over den amerikanske læk. Foto: PETER NICHOLLS / Scanpix Denmark

Politi- og efterretningskilder, Niels Brinch har talt med, er chokerede over, hvordan amerikanske efterretningsfolk lækker fortrolige oplysninger.

Stemningen må være langt over kogepunktet både hos det britiske politi og i den britiske efterretningstjeneste lige nu. De danske efterretnings- og politikilder, jeg har talt med, er i chok over den seneste udvikling.

- Det er fuldstændig vanvittigt, fortæller en højtstående kilde i dansk politi til mig.

Først fik amerikanske medier nys om navnet på den mistænkte for bombeangrebet på Manchester Arena, så de kunne publicere det, lang tid før de britiske politifolk havde planlagt at gå ud med det.

Ifølge sikkerhedskilder, den britiske avis The Guardian har talt med, ønskede man at hemmeligholde den mistænktes navn i mindst 36 timer, så der var et element af overraskelse, netop når man opsøgte personer i mandens omgangskreds.

Bedre blev det ikke, da en journalist fra NBC kunne tweete detaljer om, at medlemmer af gerningsmanden Salman Abedis familie tidligere havde advaret myndighederne om, at han måske var farlig.

De britiske myndigheder blev om muligt endnu mere frustrerede, da den franske indenrigsminister Gerard Collomb fortalte fransk tv, at Abedi havde været i Libyen og muligvis også Syrien. Oplysninger efterforskerne ikke ønskede at frigive, men som de havde orienteret deres samarbejdspartner om.

Hun var rasende

Trods vanlig britisk underspillethed og stiff upper lip, var ingen i tvivl om, at den britiske indenrigsminister, Amber Rudd, var rasende, da hun gik på tv for at påtale lækagerne.

- Britisk politi havde gjort det helt klart, at de ønsker at styre de informationer, der kommer ud om efterforskningen for at beskytte den, sagde Amber Rudd til BBC.

- Så det er irriterende, at oplysninger bliver givet fra andre kilder, og jeg har været temmelig klar overfor vores venner om dette.

Hun blev spurgt om oplysningerne havde skadet efterforskningen. Det mente hun ikke:

- Men jeg kan sige, at amerikanerne er fuldstædigt klar over situationen, og de siger, at det kommer ikke til at ske igen.

Men det gjorde det.

Danske efterretnings- og politikilder er chokerede

Onsdag aften kunne New York Times vise politifotos fra gerningsstedet. Detaljerede fotos, der afslørede detaljer om detonatoren og selvmordsbombens indpakning.

Jeg har drøftet dette med flere kilder indenfor såvel efterretningstjenester og politiet. De er chokerede.

En højtstående, dansk politikilde kalder det ”fuldstændig vanvittigt”:

- Disse billeder, som nogen har givet New York Times fra en efterforskning, kan umiddelbart virke som harmløse.  Men igen ved, om de måske allerede lige nu eller på et senere tidspunkt får afgørende betydning for opklaringen af sagen. Og ingen ved om det, at eventuelle gerningsmænd nu ved, hvad politiet fokuserer på, kan ødelægge en opklaring, fortæller kilden til mig.

Tilliden hos de britiske politifolk må være på et absolut lavpunkt. Så lavt, at USA ifølge BBC ikke længere vil få informationer eller efterretninger om sagen i Manchester.

Derfor holder man den slags hemmeligt

Jeg vil gerne understrege, at dette skriv ikke handler om mediernes rolle. Men jeg ved af erfaring, at selv de mindste detaljer i en efterforskning kan komme til at spille en afgørende rolle i det videre forløb. Derfor er såvel politi som sikkerheds- og efterretningstjenester ganske velovervejede, når de vurderer, hvad der skal offentliggøres.

Terrorsager er for så vidt ikke væsentligt forskellige i deres opklaring end anden kriminalitet. Man tager udgangspunkt i gerningsstedet og ofret.

Men oveni i dette kommer selvfølgelig, at efterretningstjenester både nationalt og internationalt kan have oplysninger om for eksempel en gerningsmand, fremgangsmåde eller motiv, som kan vise sig at være vigtige i det videre forløb. Derfor deler efterretningstjenester ofte denne typer efterforskning med deres allierede.

I Manchester havde politiet meget tidligt fastslået identiteten af gerningsmanden. Men sådan en oplysning ønsker man ikke nødvendigvis at offentliggøre med det samme. Ikke af hensyn til eventuelle medgerningsmænd, fordi de ved såmænd nok, hvad der er foregået. Men på grund af alle andre der kendte personen. Vigtige oplysninger kan komme frem, når man afhører venner, bekendte, familiemedlemmer og så videre, som ikke ved, at de kender den mistænkte.

Derfor er det også så uhørt, at allierede efterretningstjenester siger det videre til journalister. The Guardian kalder det mangel på respekt.