Hemmelig plan sat i værk: 5.000 soldater kan sættes ind i Storbritanniens gader
Trusselsniveauet i Storbritannien er vurderet til at være på det højeste niveau.
Sent tirsdag aften blev trusselsniveauet i Storbritannien hævet til kritisk. Det betyder, at 5000 soldater kan blive sendt ud i gaderne, når som helst.
- Det er besluttet på baggrund af dagens efterforskning, at trusselsniveauet foreløbigt forhøjes fra alvorligt til kritisk, sagde Theresa May tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den britiske premierministers beslutning om at rekruttere flere tusinde bevæbnede soldater til at patruljere i gaderne gør hende til den første premierminister, der gør brug af netop dette modsvar, 'Operation Temperer', i kølvandet på et terrorangreb. Det skriver The Telegraph.
Tidligere premierminister tilbageholdende med planen
'Operation Temperer', som planen om at indsætte flere tusinde soldater i gaderne hedder, blev opfundet i 2015 og har været en hemmelighed, indtil den ved et uheld blev lækket til en avis.
Tidligere premierminister David Cameron var tilbageholdende med at bruge denne kontroversielle magt.
Han frygtede, at planen ville resultere i det samme scenarie som i kølvandet på konflikterne i Nordirland, hvor britiske soldater blev indsat, men endte med at patruljere fast i gaderne i årtier.
David Cameron frygtede også, at en iværksættelse af planen ville sende et signal om, at regeringen havde mistet kontrollen over situationen, skriver The Telegraph.
Den eneste premierminister i nyere tid, der har beordret soldater til at patruljere i Storbritanniens gader, er Tony Blair. I 2003 sendte han tanks og 450 soldater ud for at patruljere i lufthavne efter advarsler om en plan om at skyde et fly ned. Tony Blair blev stærkt kritiseret for at skabe unødig panik, og militære officerer har senere advaret om, at det er svært at trække soldater tilbage, når først de er indsat, hvis ikke også risikoen for et terrorangreb bliver nedjusteret.
Politistyrker bliver frigivet fra overvågningsopgaver
Ressourcerne fra militæret skal blandt andet bidrage til, at der bliver frigjort politistyrker fra overvågningsopgaver, så flere kan tage del i den omfattende efterforskning, der er i gang. Det betyder eksempelvis, at der vil være militærfolk ved store events, sportsbegivenheder, lufthavne og togstationer.
- Efterforskningen af terrorangrebet i Manchester er omfattende, det går stærkt og gør fremskridt, skriver Mark Rowley, der er leder af den nationale antiterrorenhed ved Metropolitan Police i Storbritannien, og tilføjer:
- Vurderingen af den konkrete trussel er nu, at et nyt angreb ikke bare er sandsynligt, men også, at et nyt angreb kan være nært forestående.
Frygter gerningsmand er del af netværk
På nuværende tidspunkt er det stadig ikke sikkert, om en større gruppe stod bag angrebet, oplyser politiet.
Politiets efterretningstjeneste frygter, ifølge The Telegraph, at den formodede gerningsmand, en 22-årig libaneser født i Storbritannien, er en del af et større netværk med forbindelse til Islamisk Stat.
- Vi kan ikke udelukke, at der er en større gruppe individer relateret til dette terrorangreb, lød det fra premierminister Theresa May på tirsdagens pressemøde.
Specialstyrker fra politiet arbejder derfor på højtryk for at finde eventuelle medgerningsmænd bag terrorangrebet i Manchester Arena, der kostede 22 personer livet og sårede 59 personer.
Det er tredje gang i Storbritanniens historie, at trusselsniveauet er hævet til kritisk, skriver BBC.
Skal Nato involveres eller ej?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrer Nato til at gå med i kampen mod Islamisk Stat.
Det ytrede statsministeren for første gang i et interview med TV 2 onsdag aften.
- Nato spiller i øjeblikket kun en ret perifer rolle i kampen mod ISIL (Islamisk Stat, red.). Vi så meget gerne fra dansk side, at vi fik Nato til at gå ind i koalitionen, så kapaciteten og den viden, der er i Nato, kunne inddrages i kampen mod ISIL.
Peter Viggo Jakobsen, professor ved Center for War Studies, mener ikke, at Nato skal involveres i kølvandet på terrorangrebet i Manchester.
- Det vil være at forære Islamisk Stat og dens medlemmer en propagandasejr at rode alliancen ind i det på det her tidspunkt. I den del af den arabiske verden ser man Nato som en skødehund. Som en lille lakaj. Det vil derfor gøre det nemmere for propagandister, hvis alliancen bliver indblandet, fortæller professoren.
Han understreger, at amerikanerne allerede har sat hårdt ind militært for at bekæmpe Islamisk Stat.
- Amerikanerne hamrer løs på dem fra luften og i samarbejde med lokale styrker i Irak og Syrien.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen er hele udfordringen nu at finde ud af, hvem der skal overtage Islamisk Stats hovedsæder i blandt andet Raqqa i Syrien og Mosul i Irak.
- Det er svært at finde ud af, hvem vi skal give nøglerne til, så der ikke bliver krig. Den problemstilling bliver ikke løst af, at vi slipper flere Nato-lande løs på dem.