Theresa May kalder angrebet i Manchester for terror og udtaler, at myndighederne mener at kende gerningsmandens formodede identitet.
Der er ingen tvivl om, at det britiske folk er blevet ramt af et "afstumpet terrorangreb", der har kostet mindst 22 mennesker livet. Det har den britiske premierminister, Theresa May, netop udtalt på et pressemøde foran Downing Street 10 i London.
Theresa May sagde også, at de britiske myndigheder mener at vide, hvem gerningsmanden er, men at myndighederne ikke vil offentliggøre det endnu.
- Dette angreb skiller sig ud med sin forfærdelige, sygelige fejhed, sagde Theresa May på pressemødet.
Billedet viser hårdt sårede ofre for terrorangrebet i Manchester Arena, hvor en gerningsmand udløste en hjemmelavet sprængladning, da koncertgæster var på vej hjem fra en optræden af popmusikeren Ariana Grande. Foto: AP
Mange af ofrene for terrorangrebet bliver lige nu behandlet for livstruende skader.
På pressemødet sagde den britiske premierminister også, at myndighederne nu undersøger, om gerningsmanden arbejdede alene eller som en del af en gruppe.
Premierministeren betonede også, at landet nu står sammen, og at landets værdier og levemåde vil sejre.
Manchester Arena
Det er den største indendørs arena i Storbritannien og den næststørste i EU med plads til over 21.000 mennesker.
Den ligger i området Hunts Bank lige nord for Manchesters centrum.
Arenaen blev bygget i forbindelse med Manchesters fejlslagne bud at være værtsby for OL i 2000.
Arenaen åbnede i 1995.
Sidste år blev der solgt i alt 851,785 billetter til arrengementer i arenaen.
Værste angreb siden 2005
Mindst 22 personer blev dræbt, da en eksplosion ramte koncertstedet Manchester Arena sent mandag aften. Yderligere 59 personer er kommet til skade. Politiet i Manchester bekræfter, at der er børn blandt de dræbte.
Politiet mener på nuværende tidspunkt, at angrebet blev udført af én person, som detonerede en hjemmelavet sprængladning. Gerningsmanden døde selv ved eksplosionen, siger politichef Ian Hopkins.
Episoden efterforskes som et muligt terrorangreb. Politiet forsøger stadig at opklare, om gerningsmanden handlede på egen hånd, eller om han er del af et netværk.
Denne optagelse er fra et kamera i en bil, hvor man i et kort øjeblik ser et lysglimt til venstre i billedet, hvorefter der høres et stort brag, som formodes at være fra eksplosionen ved Manchester Arena. Video: Anne Nordestgaard Dyrehauge
Episoden fandt sted ved en koncert med den amerikanske popsanger Ariana Grande, som lige havde afsluttet sit show. Kunstneren er ikke selv kommet noget til. Hun skriver på Twitter, at hun er dybt ulykkelig over, hvad der sket.
Udenrigsministeriet i Danmark oplyser til TV 2, at de på nuværende tidspunkt ikke har oplysninger om, at nogle danskere skulle være kommet noget til.
Angreb mod Europa de seneste to år
2017
Angreb ved det britiske parlament
Flere er blevet kørt ned på Westminster Bridge kort inden, en gerningsmand angreb en betjent foran parlamentet. Foto: NIKLAS HALLE'N / Scanpix Denmark
Mindst fire personer døde. Herunder den politibetjent, som blev stukket ned, og gerningsmanden, som blev skudt af politiet. 20 andre personer blev såret.
Skyderi i Orly-lufthavn i Paris
Der blev affyret skud i Orly-lufthavnen i Paris. Gerningsmanden blev skudt og dræbt af to soldater, efter han forsøgte at stjæle våben fra en soldat.
Lufthavnen blev efterfølgende evakueret under en sikkerhedsoperation.
Fire personer er ifølge svensk politi blevet dræbt af lastbilen. Der er tale om en belgier, en brite og to svenskere. Derudover blev 15 personer såret i angrebet.
Mindst seks personer er dræbt, og mere end 30 er såret lørdag aften i et terrorangreb ved henholdsvis London Bridge og Borough Market i den østlige del af det centrale London i Storbritannien.
Tre gerningsmænd stod bag begge angreb. De er alle dræbt af politiet.
2016
Lastbil torpederer julemarked i Berlin
Det var denne lastbil, der kørte gennem menneskemængden på julemarkedet i Berlin. Foto: TV 2
Anis Amri blev skudt af politiet i Milano den 23. december.
Skyderi i München
Foto: Matthias Balk / Scanpix
En gerningsmand dræbte mindst ni personer, da han skød løs i blandt andet et indkøbscenter i den sydtyske by München.
Øksemand går amok i togvogn
Kort efter et tog kørte ind på stationen i Würzburg mellem byerne Frankfurt am Main og Nürnberg i det sydlige Tyskland, angreb en 17-årig dreng med afghanske eller pakistanske rødder passagerer i togvognen med en økse og en kniv. Drengen blev efterfølgende skudt af politiet.
En motorcyklist prøvede at standse chaufføren, mens han kørte ind i adskillige mennesker med 50 km/t.
84 personer døde, og 202 blev såret.
En politiinspektør og hans kone blev dræbt af en mand i Paris-forstaden Magnanville. Gerningsmanden blev dræbt af politiet, og Islamisk Stat tog ansvar for angrebet.
Tre bombeangreb i lufthavnen i Bruxelles
Foto: Patrik Stollarz / Scanpix
Tre jihadister detonerede bomber i Bruxelles' lufthavn og metrostationen Maelbeek. I alt 35 - herunder de tre terrorister - blev dræbt.
Angreb på politistation i Paris
En mand bevæbnet med kniv og falsk bombevest gik til angreb på en politistation i Paris. En betjent kom til skade. Manden blev dræbt af politiet, som fandt flere beviser, der indikerede sympati for Islamisk Stat.
2015
Flere angreb i Paris
Flere koordinerede angreb fandt sted i Paris ved spillestedet Le Bataclan, Stade de France og i bymidten. 130 døde, og det er dermed det blodigste terrorangreb i Frankrigs historie. Islamisk Stat påtog sig skylden for angrebet.
Omar Abdel el-Hussein angreb et debatarrangement om ytringsfrihed i Krudttønden i København. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt af skud i brystet, og fire betjente blev såret.
Ved synagogen dræbte han den 37-årige Dan Uzan, før han selv blev dræbt af politiet på Nørrebro.
Angreb mod Charlie Hebdo
20 mennesker mistede livet i et angreb på det satiriske magasin Charlie Hebdo i Paris, Frankrig. Angrebet blev udført af to brødre og var angiveligt hævn for, at avisen havde portrætteret profeten Muhammed. En tredje gerningsmand dræbte en politibetjent og tog senere flere gidsler i et jødisk supermarked.