Donald Trump

Kommentar: Fyret FBI-chefs ven kan blive Trumps redning

Udpegelsen af en særlig anklager er ikke nødvendigvis en skidt ting for præsidenten.

Det er næsten blevet et fast ritual.

Med en ny dag følger der også en ny hæsblæsende episode i præsident Trumps præsidentperiode.

Sent i går aftes dansk tid udpegede vicejustitsminister Rod Rosenstein den tidligere FBI-chef Robert Mueller som særlig anklager i undersøgelsen om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp, herunder Trump-kampagnens mulige forbindelser med Rusland.

Mueller stod i spidsen for FBI fra 2001-2013, indtil han blev afløst af James Comey, der som bekendt blev fyret af Trump i sidste uge.

Comey og Mueller kender hinanden særledes godt. I George W. Bush-årene var det den daværende topembedsmand Comey og FBI-chefen Mueller, der i noget, der kunne være taget direkte ud af en spionfilm, styrtede på intensivafdelingen på George Washington Universitetshospitalet for at komme den daværende justitsminister John Ashcrofts til undsætning.

Her var Bushs juridiske rådgiver Alberto Gonzales nemlig i færd med at presse den indlagte Ashcroft til at forlænge et hemmeligt program for at aflytte telefonsamtaler uden dommerkendelse. En højdramatisk episode, hvor Comey og Mueller satte deres job på spil, men i sidste ende trak det længste strå.

Nu skal Mueller så være særlig anklager. Hvad Muellers undersøgelse munder ud i, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt. Men det er værd at holde øje med undersøgelsens to dimensioner.

Der en politisk dimension, som kommer til at fortsætte med at udvikle sig dagligt, hvilket er skidt for Trump. Snakken om den russiske forbindelse kommer ikke til at forstumme og vil fortsætte med at presse Trumps politiske manøvrerum.

Og så er der en juridisk dimension, som vi først kommer til at blive klogere på om nogle måneder. Her kan Muellers udnævnelse vise sig at blive en gave for Trump.

Siden Det Hvide Hus var imod udpegelsen af en særlig anklager, og Mueller kommer udefra og med stor opbakning blandt både demokrater og republikanere, kan ingen mistænke Mueller for at være i lommen på nogen, især ikke Det Hvide Hus. I modsætning til en James Comey, der med sikkerhed kunne have regnet med anklager om at være i lommen på Trump fra demokraterne. Det samme ville nok også have gjort sig gældende for den designerede nye FBI-direktør, som Trump kommer til at nominere.

At det er vicejustitsministeren Rosenstein og ikke justitsminister Sessions, der udpegede den særlige anklager, illustrerer i sig selv den prekære situation, som Trump-administrationen er havnet i. Sessions (blev nødt til at) erklærede sig inhabil til at stå i spidsen for Ruslandsundersøgelsen, da han under sin konfirmationshøring i Senatet havde ”glemt” at oplyse om, at han selv havde holdt møder med den russiske ambassadør under valgkampen. Derfor var det op til Rosenstein at træffe beslutningen.

Rosenstein er i øvrigt forfatteren bag notatet, der redegjorde for, hvorfor FBI-chef James Comey skulle fyres i sidste uge. Et notat, som Rosenstein kun modvilligt forfattede, og som Trump sidenhen har udtalt ikke var nødvendigt, fordi han allerede havde besluttet sig for at fyre Comey.

Til gengæld er der andre notater, dem som Comey tog af sine møder med Trump - hvor præsidenten angiveligt lagde pres på Comey for at afslutte Ruslandsundersøgelsen - der er blevet særdeles eftertragtede.

At det nu er James Comeys noter, der kan indgå i en særlig undersøgelse anført af Comeys gamle ven Robert Mueller, er sig selv syret nok. You can`t make this stuff up, som amerikanerne siger. Men lad os håbe, at Comeys gamle ven endelig kan få kastet det nødvendige lys på, hvad der er eller ikke er foregået mellem Trump-kampagnen og russerne under valgkampen.