Kina sender nuttede ambassadører til Danmark - i virkeligheden er det storpolitik
København forbereder sig til at modtage to pandaer fra Kina. Men der er ikke bare tale om en gave.
Byggeriet var allerede færdigt. Komplet med bambusstilladser og grønne planter.
Med en pris på omkring 50 millioner kroner havde det været en kontroversiel proces, fordi Malaysia er et relativt fattigt land, og fordi dyreeksperter mente, at det ville være bedre at bruge pengene på at redde bjørnenes naturlige levesteder frem for at bygge kunstige til dem.
Men den nationale zoologiske have i Kuala Lumpur stod fast. De over 5.000 forskellige dyr i parken skulle overstråles af en eftertragtet art, der manglede i samlingen:
Pandaer.
Forud var gået forhandlinger på højeste niveau, der mundede ud i, at Malaysias premierminister Najib Razak i 2012 officielt anmodede sin daværende, kinesiske kollega - premierminister Wen Jiabao - om at få to bjørne til låns.
To år senere stod huset klar. Alt var på plads. Nu manglede der kun to ting: Feng Yi og Fu Wa.
Deres navne betyder henholdsvis Fønix og Heldige på kinesisk. Men Negara Zoo følte de sig ikke heldige i maj måned 2014. For selv om alt var klar, og datoen havde været aftalt længe, kom pandaerne ikke.
Der var nemlig sket noget i mellemtiden: Et fly var forsvundet.
Pandadiplomati
Det var ingen tilfældighed, at de to pandaer var på vej til netop Malaysia. Kina er Malaysias vigtigste handelspartner, og de to lande har haft tætte forbindelse siden 70’erne.
Dermed levede Malaysia op til de sædvanlige krav, man skal leve op til, for at kunne kvalificere sig til at modtage pandaerne.
Lidt senere vender vi tilbage til Feng Yi og Fu Wa, der ikke kunne få lov at rejse til deres nye hjem i Kuala Lumpur. De to pandaer var endt som brikker i storpolitik - og det er ikke usædvanligt for noget så blødt som en panda.
Det handler nemlig om meget mere end nuttede bjørne, når kineserne sender pandaer ud i verden. Det handler om pandadiplomati.
De danske pandaer
Når statsminister Lars Løkke onsdag underskriver den aftale, der bringer pandaparret Mao Sun (Bambus-Mao) og He Xing (Velstand) til Københavns Zoo, er det - nøjagtigt som i Malaysia - et resultat af længerevarende forhandlinger bag kulissen. Den officielle lovning om at få pandaer til Danmark skete under Dronning Margrethes besøg i Beijing tilbage i 2014.
Dermed ender Danmark på en eksklusiv liste af bare 14 lande i verden, der kan fremvisende pandabjørne i en zoologisk have.
Det er langt fra noget tilfælde, at netop Danmark bliver valgt som hjem for de to pandaer. Gennem de seneste årtier har danske politikere flittigt rejst til Kina - i perioder har der været danske ministre i Kina nærmest hver eneste måned. Formålet har været at åbne døre til et ellers forholdsvis lukket marked, hvor over en milliard potentielle forbrugere venter med en stadigt stigende købekraft.
Siden årtusindskiftet er den danske eksport til Kina over firedoblet, og i dag aftager kineserne over seks procent af alle de varer, der bliver sendt ud af Danmark. Dermed begynder Kina at indhente Tyskland som vores vigtigste handelspartner.
Kina og Danmark har i fællesskab indgået en køreplan for tættere samarbejde i perioden fra 2017 til 2020.
Det 46 sider lange dokument indeholder en lang række konkrete punkter, hvor samarbejdet skal blive tættere. Og Lars Løkke Rasmussen ligger da heller ikke skjul på, hvor vigtigt det er for Danmark at have et godt forhold til kineserne - selv om vi er uenige på en lang række punkter.
- Jeg syntes det er en god varetagelse af Danmarks interesser, at vi orienterer os mod resten af verden. At forestille sig, at vi ikke søgte en relation til Kina ville, synes jeg, være en tåbelighed. Det ville ikke inspirere kineserne til at lave samfundsreformer. Det ville heller ikke genere de vel 40.000 danske arbejdspladser, der knytter sig til den danske eksport til Kina, siger statsministeren under sit besøg i Chengdu.
Det er her pandaerne bliver afleveret og derfra udsendt til Kinas venner rundt om i verden. Og når de to pandaer næste år ankommer til København, er de det håndgribelige udtryk for, at Danmark er netop det: en ven af Kina.
Bjørne i diplomatiets tjeneste
Traditionen med at give dyr i gaven går langt tilbage. Pandaen har aldrig levet i andre lande end Kina, så den var en eksotisk gave at give til statsoverhoveder, der så kunne vise bjørnene frem til måbende gæster.
Det først kendte eksempel på diplomatisk udveksling af pandaer fandt sted tilbage i Tang-dynastiet, hvor kejserinde Wu Zetian (år 625 – 705) sendte et par pandaer til den japanske kejser.
Og kineserne er ikke de eneste, der har benyttet sig af dyr som bløde diplomater: I 1400-tallets Firenze fik bykongen Lorenzo de' Medici foræret noget så eksotisk som en giraf af en egyptisk sultan, der håbede at gøre forretning med de rige, italienske købmænd. Giraffen overlevede dog ikke længe, og der skulle gå flere hundrede år, før der igen kom giraffer til Europa.
Mere levedygtigt har pandadiplomatiet vist sig at være. Det mest kendte moderne eksempel er fra 70’erne, der kom i stand under USA’s daværende præsident Richard Nixons historiske besøg i Beijing i 1972.
Ling-Ling og Hsing-Hsing, som de to pandaer hed, var symbolet på, at årtiers kold luft mellem USA og Kina var begyndte at varme op, og at en vigtig ny alliance blev formet, da kineserne lagde afstand til medkommunisterne i Sovjetunionen og i stedet begyndte at orientere sig mod USA.
At pandaerne så samtidig var mere nuttede end en gennemsnitlig diplomat gjorde heller ikke noget: I henholdvis 20 og 25 år var de to pandaer store tilløbsstykker for den zoologiske have i Washington, der til gengæld forærede kineserne to moskusokser.
En dyr hovedattraktion for zoo
Det er altså big business at være gode venner med kommuniststyret i Beijing.
Og det håber Københavns Zoo også, at det bliver for dem. De har, siden aftalen blev indgået, arbejdet på højtryk for at blive klar til at modtage bjørnene, og haven har blandt andet hyret stjernearkitekten Bjarke Ingels til at designe deres 150 millioner kroner dyre hjem. Zoologisk Have er ikke i tvivl om, at pandaerne bliver et tilløbsstykke.
- Zoologisk Have har jo en tradition for at bygge flot, international arkitektur, og det koster selvfølgelig mere. Det er en del af vores DNA, og det skal vi værne om. Og så er det også en art, der fortjener det, siger Zoologisk Haves direktør Steffen Stræde.
I 2013 flyttede to pandaer ind i Toronto Zoo og canadierne strømmede da også ind i haven for at se de nyankomne pandaer. Med 1,5 millioner gæster blev 2013 et af de bedste år for Toronto Zoo nogensinde. Men allerede året efter faldt besøgstallet igen, og pandaerne er dermed ikke blevet den pengemaskine, som ledelsen havde regnet med.
Det er da også en dyr fornøjelse at modtage pandaerne i “gave”: Først og fremmest kommer Københavns Zoo til at betale omkring 10 millioner kroner - om året - for at have de to kinesiske statsborgere boende.
Og pandaerne er netop det: Kinesere. For pandaerne er ikke noget man ejer, de er kun til låns.
Det er den kinesiske stat, der ejer alle verdens pandaer. Man lejer dem i 10 år, hvorefter de skal flyves retur til Chengdu. Det samme gælder alle de unger, der måtte bliver født i København. De får ikke lov at blive, men skal tilbage til Kina for at indgå i avlsprogrammer her.
Ud over lejeomkostninger og udgifterne forbundet med at bygge Bjarke Ingels’ imponerende pandahus, er det også dyrt at fodre en panda. Det er kræsne dyr, der dagligt æder meget store mængder speciel bambus.
Det er dermed en temmelig omkostningstung gave, der næste år lander i Københavns Zoo. Ikke desto mindre mener havens ledelse, at pandaerne i sidste ende vil være en god forretning.
- Både i finansiel forstand kan det nok betale sig, men overordnet set er det meget værdifuldt for os. Vi får flere gæster, og det giver os nogle nye muligheder, siger direktør Steffen Stræde
Pandaer som pressionsmiddel
Navnet på det fly, der forsinkede de to pandaers ankomst til den zoologiske have i Malaysia var MH370.
Flyet fra Malaysia Airlines var sporløst forsvundet på rejsen over det Indiske Ocean. Pandaer var ikke selv ombord, men det var til gengæld 153 kinesiske statsborgere. Og den kinesiske regering var rasende.
Regeringen og de pårørende til de mange omkomne, mente ikke, at de malaysiske myndigheder gjorde nok for at forsøge at lokalisere flyet. Regeringen i Beijing kritiserede åbent myndighederne i Malaysia, og de pårørende fik ganske uhørt lov til at lave en stor demonstration foran den malaysiske ambassade i Beijing.
Og pandaerne Feng Yi og Fu Wa endte som en brik i det spil. I over en måned afhang deres fremtid af de malaysiske myndigheders håndtering af MH370. I sidste ende fik de lov at komme afsted og er i dag hovedattraktionen i Kuala Lumpurs zoo.
Men historien om Feng Yi og Fu Wa mindede alle normale diplomater om, at pandadiplomaterne kun er noget, man låner. Og hvis kineserne bliver sure, kan de tage dem tilbage.
Det gælder også de to pandaer, der næste år flytter ind i Københavns Zoo. Så det gælder om at holde sig gode venner med kineserne.