Danmark står ikke alene - her har russiske hackere også slået til

Organiserede russiske hackergrupper mistænkes for at stå bag en lang række omfattende cyberangreb de seneste år.

Danmark er langt fra det eneste land, hvor russiske hackere har forsøgt eller er lykkedes med cyberangreb.

Over de seneste 10 år har en lang række lande beskyldt russiske bagmænd for at stå bag cyberangreb mod regeringer, offentlige myndigheder, medier og andre vigtige funktioner i samfundet.

Blandt dem er både Tyskland, Finland, Ukraine, Bulgarien, Holland samt flere lande i Baltikum og Eurasien. Også store internationale organisationer som NATO og OSCE mistænkes russerne for at have angrebet elektronisk.

- De har været rigtig gode til at bruge Vestens svagheder mod den selv. Det åbne internet til at hacke, den frie presse til at så splid, og at få folk til at sætte spørgsmålstegn ved det system, de lever i, fortalte Hannah Thoburn fra den amerikanske tænketank Hudson Institute til USA Today i januar.

På samme tid fortalte direktøren for USA’s efterretningsvæsen, James Clapper, til en komite i Senatet, at hackere med tilknytning til den russiske efterretningstjeneste – maskeret som tredjeparter – har udført angreb flere steder i udlandet.

- Rusland har brugt cybertaktikker og -teknikker til at forsøge at påvirke den offentlige mening på tværs af Europa og Eurasia, sagde James Clapper ifølge USA Today.

Hjort: Det er meget kontrolleret

Søndag oplyste den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, så, at det nu også ligger fast, at en statsstyret russisk hackergruppe gennem to år har hacket det danske forsvar og skaffet sig adgang til en række ansattes emails, som hackerne har tappet for oplysninger.

Gruppen bag angrebet, ATP 28 - også kaldet Fancy Bear, er den samme hackergruppe, som anklages for at hacke Demokraternes email-konti i USA sidste år. De mistænkes også for at stå bag flere af cyberangrebene mod andre landes myndigheder.

- Det er meget kontrolleret, det der foregår. Det er ikke små hackergrupper, der gør det for sportens skyld. Det er knyttet til efterretningstjenesterne eller centrale elementer i det russiske styre, og det er en evig kamp for at holde dem væk, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Henrik Breitenbauch, der er leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, understreger, at der altid har været spionage lande imellem, men at omfanget af hackingen fra Rusland er usædvanlig.

- Mængden er russisk hacking er problematisk. Det gør, at vi er nødt til at sige, at vi står i en ret alvorlig situation, hvor Rusland er gået fra at kunne være en god nabo til Europa, men de seneste fem år har vist, at det ønsker de ikke at være, siger Henrik Breitenbauch til TV 2.

Frygten for russisk hacking blev tydelig så sent som i marts i år, da medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn før et besøg i Rusland blev anbefalet at lade deres smartphones, iPads og computere blive hjemme af frygt for hacking.

OVERBLIK: 10 år med russiske hackerangreb
2016
OSCE
I november 2016 opdager Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), at organisationen har været udsat for et hackerangreb, hvor fortroligheden i OSCE’s it-netværk blev kompromitteret.
Myndighederne formoder, at den russiske hackergruppe APT28 står bag angrebet.
2016
USA
Under den amerikanske præsidentvalgkamp får russiske hackere adgang til blandt andet emails hos Det Demokratiske Parti.
I januar i år fastslår amerikanske efterretningstjenester , at de russiske hackere havde forbindelse til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og at de direkte forsøgte at påvirke valgkampen til Donald Trumps fordel.
2015
BULGARIEN
Bulgariens daværende præsident, Rosen Plevneliev, fortæller i 2016 til BBC, at Rusland med al sandsynlighed står bag et hackerangreb mod landets centrale valgkommission under en folkeafstemning og lokalvalg året før.
Han hævder, at angrebet blev udført af den samme gruppe, som har hacket det tyske parlament, NATO’s hovedkvarter og forsøgte at blande sig i det amerikanske præsidentvalg.
2015
TYSKLAND
Den tyske efterretningstjeneste beskylder Rusland for at have hacket mindst 15 computere, der tilhører medlemmer af Bundesdagen, og stjålet data. Ifølge tyskerne blev angrebet udført af en gruppe styret af den russiske stat kaldet Sofacy.
Hackerne skal angiveligt også have forsøgt at trænge ind på servere tilhørende kansler Angela Merkels parti, CDU.
2015
HOLLAND
I 2015 oplyser et hollandsk sikkerhedsfirma, at der er registreret mistænkelig aktivitet på computersystemerne hos de hollandske myndigheder, der efterforskede den formodede nedskydning af passagerflyet MH17 over det østlige Ukraine.
Ifølge sikkerhedseksperternes analyse står den russiske hackergruppe Pawn Storm bag angrebet – formentligt for at få adgang til den hollandske regerings rapport om hændelsen, der senere fastslog, at pro-russiske styrker skød flyet ned.
2014-2015
UKRAINE
Ukrainske myndigheder hævder, at den pro-russiske hackergruppe CyberBerkut står bag et omfattende hackerangreb mod landets valgkommission i forbindelse med parlamentsvalget i 2014 for at fuske med valgresultaterne.
Ukrainerne slettede hele deres system og gendannede det ud fra en backup, der ikke var inficeret.
Ukraine beskylder desuden russiske hackere for at stå bag et angreb mod et ukrainsk kraftværk i 2015, der efterlod flere hundredetusinde personer i Ukraine uden strøm.
2014
NATO m.fl.
I 2014 offentliggør et sikkerhedsfirma en rapport, der hævder, at en russisk hackergruppe har udnyttet et hul i Microsofts Windows-system til at udspionere blandt andre NATO, den ukrainske regering, amerikanske universitetsforskere, en polsk energifirma, vestlige regeringer og et fransk telekommunikationsfirma. 
2014
FRANKRIG
I 2014 bliver det franske medie TV5Monde udsat for et cyberangreb, der forårsager omfattende skader på mediets computersystemer.
Hackere, der udgiver sig for at være Cyber Caliphate tager skylden, men efterforskningen viser, at bagmændene tilsyneladende har benyttet samme servere og har andre ligheder med den russiske hackergruppe APT28.
2013
FINLAND
Det finske udenrigsministerium oplyser i 2013, at sikkerheden i computernetværk tilhørende landets regering gennem flere år har været brudt af malwareangreb, og at det er muligt, at sikre oplysninger er blevet kompromitteret.
I 2016 udpeges den russiske hackergruppe Turla som synderen – en gruppe der af kritikere mistænkes for at være statsstøttet.
2009
KAZAKHSTAN
Da et kazakhstansk medie offentliggør en erklæring fra landets præsident, hvor han kritiserer RUsland, bliver mediet lagt ned af et cyberangreb, et såkaldt DDoS-angreb, som knyttes til Rusland. 
2009
KIRGISISTAN
To af Kirgisistans fire internetudbydere bliver lagt ned af cyberangreb, de såkaldte DDoS-angreb. Angiveligt for at presse landet til at lukke en amerikansk militærbase i landet.  Basen blev efterfølgende lukket.
2008
LITAUEN
Da den litauiske regering i 2008 forbød brugen af sovjetiske symboler, angreb russiske hackere regeringens hjemmesider og fyldte dem med ’hammer og segl’-symbolet og femtakkede stjerner.
2008
GEORGIEN
Som led i den russisk-georgiske konflikt bliver internetkommunikationen i Georgien udsat for omfattende hackerangreb. Også en lang række hjemmesider tilhørende regeringen, myndigheder og medier bliver lagt ned af cyberangreb.
Året efter blev de sociale medier Twitter og Facebook i Georgien lagt ned af hackere for at markere årsdagen for konflikten.
2008
ASERBAJDSJAN
Som led i den russisk-georgiske konflikt i 2008 bliver serverne hos flere medier i Aserbajdsjan angrebet som følge af deres dækning af konflikten. Blandt andet rammes nyhedsbureauet Day.az og mediet ANS.az.
2007
ESTLAND
I 2007 rammes Estland over en måned af flere cyberangreb, såkaldte DDoS-angreb. Blandt andet rammes hjemmesider tilhørende den estiske statsminister, flere af landets største banker og den private sektor.
Estland er overbevist om, at angrebet har tråde til Moskva.