Fransk Valg

Verdens bedste antiterrorkorps i højeste beredskab

Antiterrorkorpset GIGN under en øvelse.

Frankrig er i højeste alarmberedskab før søndagens valg. Alle fra den lokale landbetjent til nogle af verdens bedste antiterrorkorps er på arbejde.

Søndag den 5. juni 2016 gjorde to unge franskmænd sig klar til at gå i aktion. De var begge bevæbnede.

De havde udset sig en McDonald’s i Besancon i det østlige Frankrig som deres mål. De satsede på at røve dagens omsætning i kontanter direkte fra kassen.

Inde på McDonald’s var omkring 40 kunder, der havde valgt at spise amerikansk fastfood denne søndag aften.

De to røvere, begge i tyverne, stormede ind på burgerbaren, viftede med deres våben og truede personalet til at udlevere 2.000 euro – omkring 15.000 danske kroner.

De fleste af kunderne var sikkert chokerede, for slet ikke at tale om personalet.

Men de unge røvere havde forregnet sig. Og det endda ganske alvorligt for dem. For henne i hjørnet sad 11 mænd, der netop havde fået fri og nød deres burgere – de var alle fra den franske antiterrorenhed GIGN.

Over 230 dræbte

GIGN vender vi tilbage til – de er en del af det enorme sikkerhedsberedskab, som den franske stat opstiller til valget søndag.

Der er god grund til at sætte alle kræfter ind.

På godt to år har terrorangreb i Frankrig kostet over 230 mennesker livet og såret flere hundrede.

Det ene uhyrlige angreb efter det andet.

Derfor har landet siden november 2015 været i undtagelsestilstand.

Helt aktuel trussel

Truslen blev helt aktuel torsdag aften, da en bevæbnet mand gav sig til at skyde mod politiet midt i Paris.

Og tirsdag blev to mænd blev anholdt i den sydlige, store franske havneby Marseille.

De er begge sigtede for at planlægge et angreb få dage før præsidentvalget søndag.

Ifølge indenrigsminister Matthias Fekl planlagde de et ”umiddelbart og voldeligt angreb”, skriver aawsat.com.

- De to radikaliserede mænd er født henholdsvis 1987 og 1993 (29 og 23 år, red.), franske statsborgere og de planlagde at angribe indenfor ganske få dage, sagde Matthias Fekl tirsdag.

Under ransagninger har politiet fundet en del materiale, der hylder militant islamisme, samt våben og udstyr til at fremstille bomber med, skriver The Guardian.

Ministeren gav ingen præcise detaljer om præcis, hvor og hvornår mændene havde tænkt sig at angribe, skriver cbsnews.

Agenter fra den franske nationale sikkerhedstjeneste ransagede flere steder, og sikkerheden omkring valget og kandidaterne er forhøjet, sagde Matthias Fekl.

Det var blandt andet eliteenheden RAID, der gennemførte selve anholdelserne.

Mere om RAID senere i artiklen.

Det franske antiterrorkorps RAID i aktion den 17. april 2017.

Højrelederen Marine Le Pen fra partiet Front National havde planlagt et stort valgmøde netop i Marseille i ugen op til valget.

Kilder i den konservative kandidat Francois Fillons lejr sagde til Aawsat.english, at de var blevet advaret om, at der var en sikkerhedsrisiko for kandidaten og at sikkerheden var forhøjet.

Truslen

Den generelle trussel mod Frankrig er også stor.

På to år blev antallet af registrerede tilhængere af ekstrem militant islamisme fordoblet fra godt 4.000 i 2014 til mere end 8.000 i 2016, viste en lækket fortrolig rapport i avisen Le Figaro ifølge The Local.

Omkring 70 procent af de 8.000 er mænd og 80 procent af dem blev i den officielle, lækkede rapport betegnet som ”alvorligt radikaliserede”.

Ifølge The Soufan Groups seneste tal har omkring 2.000 franskmænd de seneste år forladt landet for at slutte sig til terrorgruppen Islamisk Stat enten i Syrien eller Irak.

Flere hundrede er vendt tilbage.

Og hvis man ser tilbage på de seneste års terrorangreb, så kan truslen komme fra en enkeltperson, der kaprer en lastbil eller går amok med en økse, til et større, planlagt angreb med anvendelsen af våben – trusselbilledet er totalt dynamisk.

Cybertrussel

De franske myndigheder har også oplevet et stigende antal hackerangreb på den digitale infrastruktur.

De røde lamper blinker efter de mange informationer fra USA om, at de russiske efterretningstjenester forsøgte at påvirke det amerikanske præsidentvalg.

Derfor besluttede man, ifølge det franske udenrigsministerium, at forhindre angreb, der kunne forstyrre den elektroniske afgivelse af stemmer. Det system er hidtil blevet anvendt af franskmænd uden for moderlandet.

- I lyset af dette har vi besluttet, at franskmænd, der bor i udlandet, ikke kan stemme elektronisk, oplyste udenrigsministeriet ifølge Express.

Kandidater truet

Alle 11 kandidater til den magtfulde post som præsident bliver beskyttet døgnet rundt - både af direkte bodyguards og et udvidet sikkerhedskoncept.

De skal sørge for at sikre de steder, kandidaterne skal besøge, sikre de ydre afgræsninger under besøget, og at de kan komme sikkert væk, skulle de blive udsat for et alvorligt angreb.

Der har været adskillige mindre angreb på flere af dem.

I marts blev Emmanuel Macron angrebet af en aktivist, som kastede æg mod ham på en landbrugsudstilling.

Republikanernes leder, Francois Fillon, fik mel smidt i hovedet, mens han førte valgkamp I Strasbourg.

Den nationale Fronts leder, Marine Le Pens, kontor var udsat for et brandattentat.

I søndags blev sikkerheden øget efter sikkerhedstjenesterne angiveligt havde opsnappet mere konkrete trusler, skriver Bloomberg News, der citerer Journal du Dimanche.

Trusselsbilledet var ændret i forhold til Macron og Le Pen.

Første linje

Første linje i bekæmpelsen af terroristerne er et lands efterretnings - og sikkerhedstjenester.

Frankrig har seks efterretningstjenester, men to er særlig interessante i forbindelse med terrorbekæmpelse – den militære, der primært arbejder udenfor landet, og den nationale.

En opdeling er meget lig systemet i Danmark med Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, der beskæftiger sig med alt uden for landets grænser, mens Politiets Efterretnings- og sikkerhedstjeneste arbejder i Danmark.

De seneste års udfordringer med international og grænseoverskridende terrorisme har stillet krav til, at de to tjenester, såvel i Frankrig som i Danmark, kan arbejde tæt sammen.

For den nationale efterretningstjeneste er opgaven med et overvåge over 8.000 mennesker næsten uoverkommelig. Bedre blev det ikke, efter at angrebene på Charlie Hebdo, det jødiske supermarked og senere mod spillestedet Bataclan udløste voldsom kritik.

Tjenesterne blev kritiseret for ikke at have koordineret sine informationer.

Med blystøvler

En parlamentarisk kommission mente, at tjenesterne havde fejlet på en række punkter og at systemet burde omorganiseres for at blive mere effektivt, især til at udveksle information.

- Vores land var ikke klart, nu må vi blive klar, sagde formanden for kommissionen, Georges Fenech, ifølge den britiske avis Guardian.

De seks franske tjenester refererer henholdsvis til indenrigsministeriet, forsvarsministeriet og økonomiministeriet.

- De mange lag og det gumpetunge system svarer til en hær af soldater, der går med blystøvler, sagde Georges Fenech.

Enorm opgave

Opgaven i forbindelse med valget er temmelig stor. Der er 67.000 valgsteder spredt over hele landet.

Derfor er alle lokale politifolk udkommanderede til at beskytte valgstederne. De bliver støttet af ekstraordinært indkaldte 50.000 politifolk, oplyser indenrigsminister Matthias Fekl ifølge britiske Express.

De bliver igen støttet af en særlig militær enhed, der blev oprettet efter angrebet på tidsskriftet Charlie Hebdo i 2015 – Operation Sentinelle (Operation Vagt, red.).

Enheden består af 10.000 særligt uddannede soldater, som skal supplere politiet i deres arbejde, ifølge regeringens eget website.

Stort beredskab

Frankrig er i forvejen godt forsynet med styrker til at varetage borgernes sikkerhed.  

Faktisk mener det anerkendte website globalsecurity.org, at landet har et af verdens største antal sikkerheds styrker pr. indbygger i verden.

Ifølge Globalsecurity.org har Frankrig 394 offentligt ansatte sikkerhedspersonel pr. 100.000 indbyggere. Til sammenligning - uden mellemregninger - har Danmark 200 politifolk pr. 100.000 indbyggere.

Fransk politi er, ligesom det danske, et nationalt politi med den øverste ledelse baseret i Paris.

Gendarmeri

Ud over det nationale, civile politi har Frankrig sit gendarmeri. En paramilitær organisation, som fylder hullet ud mellem de rent militære opgaver og politiets civile opgaver.

Korpset er på over 100.000 gendarmer. Gendarmeriet er del af det franske militær, men er under ledelse af indenrigsministeriet ifølge Globalsecurity.org.

De udfører mange forskellige opgaver som kriminalpoliti, trafikkontrol og sikkerhed ved de franske lufthavne.

Eliteenhederne

Helt i front af det enorme sikkerhedsudbud er flere af Frankrigs elitenheder.

Den ene af dem er BRI – Brigade de Recherche et d’Intervention – Eftersøgning og indgriben.

BRI’s specialitet er alvorlig kriminalitet som røverier og kidnapninger. BRI hører til under politiet i Paris og i 15 andre franske storbyer ifølge Wikipedia.

Men BRI tilkaldes ofte som forstærkning ved større operationer som for eksempel under massakren mod spillestedet Bataclan.

BRI er, som de andre, en eliteenhed med ekstremt krævende optagelseskrav og hård træning og uddannelse ifølge SOFREP, et specialmagasin om elitenheder.

Overvågning

BRI kom for alvor i ilden under nedkæmpningen af de terrorister der havde angrebet spillestedet Bataclan i Paris 17. november 2015. Bagefter viste de et af deres panserskjolde frem for pressen – det var ramt adskillige gange af terroristerne

BRI forsøger typisk at fange de kriminelle, mens de begår kriminalitet efter at have overvåget dem, ofte gennem længere tid. Enheden består af flere hundrede medlemmer, men tallet er, som for de andre enheder, hemmeligt.

En veteran gennem ti år i BRI fortæller til magasinet Paris Match, at kun fem procent af deres arbejde er aktioner og anholdelser.

Deres speciale er skjult observation og overvågning.

- Når du har arbejdet undercover og observeret fra en bil en måned, og intet bevæger sig, så kan det blive temmelig kedeligt. Den vigtige kvalifikation her tålmodighed, siger til manden til bladet.

RAID

RAID deltog i anholdelsen af de to mistænkte mænd i Marseille. De havde ifølge den franske indenrigsminister planlagt et angreb helt op til valget søndag i Frankrig.

En anden specialstyrke er RAID. Det står for Reaction, Assistance, Intervention, Dissauder - reaktion, assistance, intervention og afskrækkelse.

Det anslås, at der er mindst 200 medlemmer af RAID.

Enheden arbejder som regel tæt på Paris, men kan sendes rundt i hele landet under det nationale politis kommando. Det var medlemmer af RAID, der anholdt de to mistænkte militante islamister tirsdag i Marseille.

RAID blev dannet i 1985 for at bekæmpe røverier, organiseret kriminalitet og terrorisme.

Gruppen deltog i befrielsen af 21 børn i en børnehave i Frankrig i 1993. En mand med 16 stænger dynamit bundet til kroppen havde taget børnene som gidsler. Efter lange forhandlinger faldt gidseltageren i søvn, og RAID kunne befri børnene. Gidseltageren blev skudt, da han vågnede og truede med at detonere sprængstofferne.

GIGN

GIGN

GIGN er nok den mest kendte af de franske militære eliteenheder. Ligesom Politiets Aktionsstyrke, AKS, blev GIGN dannet i 1974 efter massakren mod israelske sportsfolk ved De Olympiske Lege i München i 1972.

Navnet er Groupe d’Intervention de la Gendarmerie Nationale – Den Nationale Interventionsgruppe.

Altså en enhed indlejret i det paramilitære gendarmeri.

Ifølge avisen Le Figaro består GIGN af omkring 400 operatører, altså medlemmer klar til indsats.

Deres hovedkvarter ligger ifølge Le Figaro i Versailles vest for Paris.

GIGN minder om RAID, men er også specialister i at blive sat ind i større områder udenfor byerne.

De har været indsats ved stort alle de større terrorangreb i Frankrig de seneste år. GIGN har også ofte været indsat i operationer uden for Frankrig.

Speciale i flykaprere

GIGN trænede i mange år særligt indsats mod gidseltagere i fly. Noget danske AKS også træner jævnligt.

De blev verdenskendte, da en gruppe militante islamistiske algierske terrorister kaprede et Air France-fly den 24.december 1994, som landede i Marignane-lufthavnen i Marseille. Kaprernes plan var at flyve Airbus-flyet ind i Eiffeltårnet, skriver Special-ops.org.

Men de havde ikke taget højde for GIGN. Gruppens opgave var stor. Der var 224 passagerer ombord, 12 besætningsmedlemmer og fire kaprere.

Den 26. december gik GIGN i aktion.

GIGN stormer det kaprede fly med  bevæbnede gidseltagere inde i flyet. 9 af de 30 angribende GIGN folk blev sårede under angrebet.

Tre passagerer var allerede blevet dræbt, inden GIGN slog til. Det lykkedes enheden at dræbe de fire gidseltagere og befri både besætning og passagerer.

GIGN har været med i mindst 1.800 skarpe aktioner og reddet over 600 gidsler. Det gør GIGN til en af de mest erfarne antiterrorenheder i verden, ifølge specialforcesnews og nbcnews.com.

Og ingen er i tvivl om deres effektivitet. Det fik en tidligere officer fra det militære elitekorps SAS, oberst Tom Collins til at skrive følgende i The Telegraph:

- Jeg har arbejdet side om side med GIGN I mange verdensdele. De er blandt de mest effektive anti-terror enheder i Europa, hvis ikke i verden, lød han uforbeholdne karakteristik.

GIGN er på plads med fuld bemanding til valget søndag i Frankrig.

Burgerrøverne

Tilbage til røveriet på McDonald’s. GIGN-mændene undlod umiddelbart at reagere på de to røvere for ikke at optrappe situationen inde på burgerbaren blandt de mange civile gæster.

Efter at have fået pengene løb røverne mod udgangen. Den ene af dem faldt, mens den anden løb ud af døren.

Nogle af GIGN-folkene fik pacificeret den faldne røver, mens andre løb efter den anden. Ude foran burgerbaren rettede han sit våben mod dem. De beordrede ham til at lægge våbnet. Da han ikke gjorde det, skød en af GIGN-folkene mod ham og ramte ham i maven ifølge The Telegraph.

Den lokale anklager sagde efterfølgende, at officererne gjorde det helt rigtige ved at undlade at gribe ind på selve McDonald’s.

De to røvere blev begge behandlet på hospitalet og efterfølgende tiltalt for røveriet.

I Frankrig krydser alle fingre for et fredeligt valg.