Udland

Dansk-tyrkisk ja-siger: Den nye grundlov er mere demokratisk

I Danmark gik dansk-tyrkere også til stemmeurnerne for at give deres besyv med i den tyrkiske afstemning om en forfatningsændring af grundloven.

Tyrkerne sagde søndag ja til at ændre i landets forfatning, så præsidenten får mere magt. 

Også i Danmark gik mange dansk-tyrkere til stemmeurnerne. Herhjemme benyttede omkring 11.000 tyrkere ud af cirka 33.000 stemmeberettigede lejligheden til at præge den fremtidige politiske udvikling i Tyrkiet. Ifølge det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu sagde næsten 61 procent af dansk-tyrkerne ja til, at en række punkter i forfatningen nu skal skrives om.

En mere demokratisk grundlov

Ali Afacan, der er frugt- og grønthandler, er en af de dansk-tyrkere, der stemte ja til forfatningsændringen.

Han stemte blandt andet ja, fordi han synes, at den nye grundlov er mere demokratisk, end den gamle.

- Ifølge den gamle grundlov kunne man ikke dømme præsidenten på nogen måder, men efter valget i 2019, kan man dømme ham. Det er vigtigt, at man kan det, hvis han gør noget forkert. Jeg gider ikke at have en tyran rendende. Så han skal kunne dømmes, slår han fast med henvisning til, at der skal være præsidentvalg i Tyrkiet i 2019.

Kritikere mener modsat, at den nye forfatning vil give Erdogan mere magt - blandt andet ved, at han vil kunne sidde på magten indtil 2029, men ifølge Ali Afacan så har de andre politiske partier i Tyrkiet også en chance for at vælte Erdogan fra magten, hvis de bare arbejder hårdt nok for det.

- Der kommer jo et valg, og de andre partier kan arbejde hårdt for at overtage magten. Der er ingen garanti for, at han vil sidde der længere end til 2019.

Folk er blevet tvunget til at stemme ja

Saime Bilen mener ikke, at der var tale om et demokratisk valg i Tyrkiet. Video: Sofie Sparre

Formanden for Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, Saime Bilen, var en af de, der stemte nej ved gårsdagens valg.

- Tyrkiet er i undtagelsestilstand. Folk er blevet tvunget til at stemme ja. Det har ikke været en retfærdig valgkamp, siger hun.

Disse ændringer sagde tyrkerne ja til

Forfatningsændringerne, som tyrkerne har stemt ja til, betyder blandt andet, at landet overgår fra parlamentarisk til præsidentiel styreform, hvor det er præsidenten, der står på valg. Ændringen betyder også, at præsidenten har mulighed for at opløse parlamentet og fyre ministre på egen hånd, ligesom det giver præsidenten mulighed for at indføre undtagelsestilstand. Slutteligt betyder det også, at præsident Erdogan kan sidde på posten i 12 år endnu.