Tyrkiske valgsteder ramt af uro, overfald og skuddrab
Valgdagen i Tyrkiet er forløbet roligt de fleste steder, men nogle valgsteder har været plaget af uro og voldelige episoder.
Tre personer har mistet livet efter en skudepisode uden for en skole, der fungerer som valgsted ved søndagens folkeafstemning i Tyrkiet.
Episoden fandt sted i byen Cermik i Diyarbakir-provinsen, da to grupperinger uden for valgstedet kom op at slås over politiske uenigheder, og situationen eskalerede, da der pludselig blev affyret skud.
Det skriver flere tyrkiske medier, herunder NTV og BBC Türkçe.
- Vi har fået at vide, at der er tale om familiemedlemmer, som var uenige om ja/nej-spørgsmålet. De dræbte var blandt nej-sigerne, fortæller den lokale formand for CHP-partiet, Mehmet Emin Ekinci, til BBC Türkçe.
To personer skal være blevet anholdt.
Kendt nej-støtte overfadet uden for valgsted
I storbyen Istanbul har der også været uroligheder på valgdagen.
Flere tyrkiske medier beretter om, at den kendte tyrkiske journalist Ali Bayramoğlu skal være blevet overfaldet af en gruppe på omkring 30 personer efter at have afgivet sin stemme.
- Han blev overfaldet af folk, fordi han inden afstemningen åbenlyst havde givet udtryk for, at han ville stemme nej, fortæller TV 2s korrespondent i Tyrkiet, Simi Jan, der også beretter om, at der skal florere en video af episoden på de sociale medier.
Overfaldet skal være sket, da Bayramoğlu afgav sin stemme ved en folkeskole i Gayrettepe-distriktet, og ifølge CNN Türk skal han efterfølgende have henvendt sig hos politiet for at anmelde episoden.
Et andet sted i Istanbul skal en kvinde være mødt op for at stemme, da hun fik at vide, at der allerede havde været en person og stemme i hendes navn, fortæller Simi Jan.
- Men ved de forskellige valgsteder i Istanbul, hvor vi har været, har det fungeret rigtig fint, siger Simi Jan.
Ja kan give Erdogan mere magt
Folkeafstemningen i Tyrkiet kan ændre landets forfatning og give langt mere magt til præsidenten, hvis det ender med et ja.
For eksempel vil forslaget afskaffe premierministerposten og gøre præsidenten til både statsoverhoved og regeringsleder. Derudover kan præsidenten afsætte parlamentet og den nuværende præsident Erdogan kan bevare posten frem til 2029.
Det har fået kritikere til at kalde forslaget autoritært, mens andre mener, at det giver Tyrkiet nye muligheder.
- Det er ofte det argument, man hører fra tyrkere: Det kan godt ske, man giver præsidentposten ganske meget magt, men det er det, som Tyrkiet nu og her har brug for, siger TV 2's Mellemøstkorrespondent Steffen Jensen.
Knap en halv million politibetjente og sikkerhedsstyrker har været på gaden for at sikre, at valget forløber uden for megen vold, men alligevel har der altså været flere voldelige episoder.
Valgstederne i Tyrkiet lukkede klokken 16 dansk tid, og optællingen er nu gået i gang. Meningsmålinger op til afstemningen har vist næsten dødt løb med en lille overvægt til ja-siden.