Proppede valgsteder landet over - et 'nyt Tyrkiet' kan se dagens lys

- Det kan godt ske, man giver præsidenten ganske meget magt, men det er det, som Tyrkiet har brug for.

Tyrkiet skal i dag stemme ja eller nej ved en folkeafstemning, der kan ændre landets forfatning og give mere magt til præsidenten.

Valgstederne er netop åbnet over hele landet, men for tilhængere af det regerende AKP-parti er det mere end en blot en afstemning.

Det er begyndelsen på et helt nyt Tyrkiet.

- Som vores præsident altid prædiker: Har vi ikke givet folket andet, har vi da givet dem selvtillid. Det har han ret i. Det gamle Tyrkiet er væk. Det her er det nye Tyrkiet, siger kvinden Neslihan i fra et sæde i en bus fuld af AKP-aktivister.

Kontroversiel afstemning

Hvis det ender med et ja, kan præsidentposten se frem til at få langt mere magt, end den har nu.

De fem vigtigste punkter i Tyrkiets nye forfatning:

Hvis tyrkerne stemmer ja, kan Erdogan blive siddende som landets præsident indtil 2029 - altså 12 år endnu.
Det politiske system ændres fra parlamentarisk til præsidentielt. Premierministerposten fjernes og præsidentens magt øges.
Den nye forfatningsændring vil give præsidenten mulighed for at opløse landets parlament, hvis der opstår en politisk krise.
Præsidenten får ligesom den amerikanske præsident mulighed for at udstede dekreter
Præsidenten kan indføre undtagelsestilstand. I dag kan det kun besluttes af et flertal i parlamentet.

Det har fået kritikere til at kalde forslaget autoritært, mens andre mener, at det giver Tyrkiet nye muligheder.

- Det er ofte det argument, man hører fra tyrkere: Det kan godt ske, man giver præsidentposten ganske meget magt, men det er det, som Tyrkiet nu og her har brug for, siger TV 2's Mellemøstkorrespondent Steffen Jensen.

Valgstederne åbner søndag morgen i Tyrkiet. Video: Morten Nielsen

Erdogan kan fyre parlamentet

For eksempel vil forslaget afskaffe premierministerposten og gøre præsidenten til både statsoverhoved og regeringsleder.

Derudover kan præsidenten afsætte parlamentet og den nuværende præsident Erdogan kan bevare posten til 2029.

Og selv om det skurer i mange vestlige ører, kan mange tyrkere se flere fordele i forfatningsændringen.

- Det her land er for mange et land i krig på mange fronter. Der er ganske mange terroraktioner fra både PKK og Islamisk Stat. Derudover er der åben krig i nabolandene Irak og Syrien, og landet har modtaget 3-5 millioner flygtninge.

Starter med angreb og flere døde

Valget er startet roligt. Men der er allerede sket det første angreb i det østlige Tyrkiet, hvor to er blevet dræbt og en såret.

- Derfor føler mange, at Tyrkiet er trængt og belejret, og at det nu er vigtigt at have en stærk regering, siger Steffen Jensen.

I dag er landet marineret i sikkerhedsfolk. Der er knap en halv million politibetjente og sikkerhedsstyrker på gaden for at sikre, at valget forløber uden for megen vold.

Ser Erdogan som landsfader

Men for mange tyrkere handler afstemningen ej om forfatningen som grundlag for staten, men om Erdogan som statschef.

For ja-sigerne er Erdogan ikke bare en politiker. Han er deres landsfader. Den patriark, man ser op til og respekterer.

- Han er en stærk og god mand. Vi takker ham i Guds navn, siger Aden Yeshar, der sælger kebab i byen Konya, som er en traditionel Erdogan-bastion.

For mange i denne konservative og religiøse del af Tyrkiet handler det om, hvor usselt livet engang var, hvor meget det er blevet forbedret og ikke mindst hvem man kan takke for det

- Jeg bekymrer mig mest om, hvor meget jeg har på bundlinjen, siger Ali Özdemir, der sælger tæpper i Konya.

De første resultater fra Tyrkiet ventes i aften.