Søndag skal 53 millioner i stemmeboksen: - Reelt har han allerede den magt, han vil have
Søndag går tyrkerne til folkeafstemning om præsidentposten. Erdogan vil have blåstemplet magtbeføjelser, han allerede har taget.
Søndag skal 53 millioner stemmeberettigede tyrkere sige enten ja eller nej til en ny tyrkisk forfatning.
Forfatningen vil give præsidenten mere magt.
Kritikere mener, at den nye forfatning er et skridt på vej mod diktaturet og vil give den siddende præsident Erdogan ubegrænset magt.
For forfatningsændringen vil blandt andet afskaffe premierministerposten og gøre præsidenten til både statsoverhoved og regeringsleder.
På nuværende tidspunkt har den tyrkiske præsident nemlig ikke ret meget magt.
- Præsidentposten er i dag lidt en Dronning Margrethe-stilling. Han har egentlig ikke ret meget magt. Han skal underskrive love og sende dem tilbage til parlamentet, hvis han mener, at de er modstridende med forfatningen, fortæller korrespondent hos Politiken, Martin Selsøe Sørensen.
Har allerede taget magten
Reelt set har den siddende præsident Tayyip Erdogan allerede en masse magt.
- Erdogan har siden han blev præsident tiltaget sig en mængde magtbeføjelser og suget dem ud af premierministerposten og regeringen. Så han sidder reelt med den magt, som han nu ønsker, at forfatningen også skal give ham juridisk lov til at have. Men reelt har han brudt forfatningen i meget lang tid, fortæller TV 2’s korrespondent Steffen Jensen.
Af samme årsag mener kritikere, at Erdogan er godt på vej mod at indføre, hvad der minder om diktatur.
- Han (Erdogan, red.) vil styre landet med præsidentielle dekreter. Det bør man ikke gøre i et præsidentielt system. Man kan ikke kalde det for demokrati, for der er ingen kontrolmekanisme i forhold til præsidenten. Han har al magten og alle beføjelserne, lyder det fra nej-sigeren, en tidligere dommer ved Menneskerettighedsdomstolen, Riza Türmen.
Stadig folket, der bestemmer
At der er mange kritikere af forfatningsvalget, ændrer dog ikke på, at der findes mange tyrkere, som bakker op om Tayyip Erdogan.
- Dem, som støtter Erdogan, er dem, som føler, at de i mange årtier blev udsultet af magthaverne i de store byer, og nu hvor AKP og Erdogan har været ved magten i nogle år, så er de begyndt at føle, at landets goder bliver fordelt mere retfærdigt, fortæller Steffen Jensen.
En af Tyrkiets mange ja-sigere er avisredaktøren, Lokman Koyuncoglu, der ikke giver meget for kritikernes frygt for et nyt tyrkisk diktatur:
- Magten bliver ikke bare givet til én person. Folket får selv lov til at vælge den præsident, det ønsker. Præsidentposten tildeles ikke tilfældigt og går ikke i arv. Det er folket, der skal bestemme, hvem der får den, siger han.
Ingen troværdige meningsmålinger
På nuværende tidspunkt er det ikke klare indikationer på, hvorvidt det er ja- eller nej-sigerne, der kan holde valgfest søndag, når stemmerne er talt op. I hvert fald ikke hvis man kigger i de tyrkiske aviser.
- De (meningsmålingerne, red.) kommer ofte ud i den retning, som dem, der har bestilt og betalt for dem, gerne vil have. Men der findes nogle europæiske statistikere, der tager mange af de meningsmålinger, der kommer ud, og lægger dem oven på hinanden. De mener, at der er et lille forspring til dem, der siger ja til en forfatningsændring, men også at forspringet er snævret ind i de sidste par dage, fortæller TV 2’s korrespondent Steffen Jensen.
Redaktør: Valget er fikset
Ifølge udlandsredaktør hos Berlingske, Anna Libak, så er meningsmålingerne dog helt og aldeles ligegyldige, uagtet at de på nuværende tidspunkt overvejende falder ud til ja-sigernes fordel.
- Vi undgår ikke på nogen måde, uanset hvor mange nej-sigere der er i Tyrkiet, at få et ja i morgen. Fordi dét der er vigtigt for autoritære ledere, det er ikke, hvad folk stemmer, men hvem der tæller stemmerne. Valget pågår, mens Tyrkiet befinder sig i en undtagelsestilstand. Alt bærer præg af, at udfaldet er ikke-åbent. Vi får et ja i morgen, lyder hendes vurdering.