S√łndag skal 53 millioner i stemmeboksen: - Reelt har han allerede den magt, han vil have

S√łndag g√•r tyrkerne til folkeafstemning om pr√¶sidentposten. Erdogan vil have bl√•stemplet magtbef√łjelser, han allerede har taget.

S√łndag skal 53 millioner stemmeberettigede tyrkere sige enten ja eller nej til en ny tyrkisk forfatning.

Forfatningen vil give præsidenten mere magt.

Kritikere mener, at den nye forfatning er et skridt på vej mod diktaturet og vil give den siddende præsident Erdogan ubegrænset magt.

For forfatnings√¶ndringen vil blandt andet afskaffe premierministerposten og g√łre pr√¶sidenten til b√•de statsoverhoved og regeringsleder.

På nuværende tidspunkt har den tyrkiske præsident nemlig ikke ret meget magt.

- Pr√¶sidentposten er i dag lidt en Dronning Margrethe-stilling. Han har egentlig ikke ret meget magt. Han skal underskrive love og sende dem tilbage til parlamentet, hvis han mener, at de er modstridende med forfatningen, fort√¶ller korrespondent hos Politiken, Martin Sels√łe S√łrensen.

Har allerede taget magten

Reelt set har den siddende præsident Tayyip Erdogan allerede en masse magt.

- Erdogan har siden han blev pr√¶sident tiltaget sig en m√¶ngde magtbef√łjelser og suget dem ud af premierministerposten og regeringen. S√• han sidder reelt med den magt, som han nu √łnsker, at forfatningen ogs√• skal give ham juridisk lov til at have. Men reelt har han brudt forfatningen i meget lang tid, fort√¶ller TV 2‚Äôs korrespondent Steffen Jensen.

Af samme √•rsag mener kritikere, at Erdogan er godt p√• vej mod at indf√łre, hvad der minder om diktatur.

- Han (Erdogan, red.) vil styre landet med pr√¶sidentielle dekreter. Det b√łr man ikke g√łre i et pr√¶sidentielt system. Man kan ikke kalde det for demokrati, for der er ingen kontrolmekanisme i forhold til pr√¶sidenten. Han har al magten og alle bef√łjelserne, lyder det fra nej-sigeren, en tidligere dommer ved Menneskerettighedsdomstolen, Riza T√ľrmen.

Stadig folket, der bestemmer

At der er mange kritikere af forfatningsvalget, ændrer dog ikke på, at der findes mange tyrkere, som bakker op om Tayyip Erdogan.

- Dem, som st√łtter Erdogan, er dem, som f√łler, at de i mange √•rtier blev udsultet af magthaverne i de store byer, og nu hvor AKP og Erdogan har v√¶ret ved magten i nogle √•r, s√• er de begyndt at f√łle, at landets goder bliver fordelt mere retf√¶rdigt, fort√¶ller Steffen Jensen.

En af Tyrkiets mange ja-sigere er avisredakt√łren, Lokman Koyuncoglu, der ikke giver meget for kritikernes frygt for et nyt tyrkisk diktatur:

- Magten bliver ikke bare givet til √©n person. Folket f√•r selv lov til at v√¶lge den pr√¶sident, det √łnsker. Pr√¶sidentposten tildeles ikke tilf√¶ldigt og g√•r ikke i arv. Det er folket, der skal bestemme, hvem der f√•r den, siger han.

Ingen troværdige meningsmålinger

P√• nuv√¶rende tidspunkt er det ikke klare indikationer p√•, hvorvidt det er ja- eller nej-sigerne, der kan holde valgfest s√łndag, n√•r stemmerne er talt op. I hvert fald ikke hvis man kigger i de tyrkiske aviser.

- De (meningsmålingerne, red.) kommer ofte ud i den retning, som dem, der har bestilt og betalt for dem, gerne vil have. Men der findes nogle europæiske statistikere, der tager mange af de meningsmålinger, der kommer ud, og lægger dem oven på hinanden. De mener, at der er et lille forspring til dem, der siger ja til en forfatningsændring, men også at forspringet er snævret ind i de sidste par dage, fortæller TV 2’s korrespondent Steffen Jensen.

Redakt√łr: Valget er fikset

If√łlge udlandsredakt√łr hos Berlingske, Anna Libak, s√• er meningsm√•lingerne dog helt og aldeles ligegyldige, uagtet at de p√• nuv√¶rende tidspunkt overvejende falder ud til ja-sigernes fordel.

- Vi undgår ikke på nogen måde, uanset hvor mange nej-sigere der er i Tyrkiet, at få et ja i morgen. Fordi dét der er vigtigt for autoritære ledere, det er ikke, hvad folk stemmer, men hvem der tæller stemmerne. Valget pågår, mens Tyrkiet befinder sig i en undtagelsestilstand. Alt bærer præg af, at udfaldet er ikke-åbent. Vi får et ja i morgen, lyder hendes vurdering.