Terror i London

Ekspert: Derfor skaber London-terrorist ikke større frygt

Kan man trække på skuldrene og sige, at man har set et terrorangreb før, bliver det sværere og sværere at være bange, mener forsker.

For godt og vel halvandet døgn siden bragede den 52-årige Khalid Masood over Westminster Bridge i London.

Hans mål var at dræbe og skabe frygt.

Alligevel, mindre end to dage efter angrebet, går borgerne i London igen i ro og mag over broen i hjertet af London.

TV 2's Jesper Vestergren har taget en tur over den ikoniske bro fredag morgen, og han beretter om, hvordan indbyggerne ikke lader sig kue af en enkelt mands angreb:

- Der er flere motionsløbere, der har taget turen over broen, ligesom flere turister har selfiestangen fremme for at tage billeder af sig selv med parlamentet i baggrunden. Man ser ingen spor på broen efter hverken terrorangrebet eller de mennesker, der mistede livet, fortæller Jesper Vestergren.

Men hvordan kan man fortsætte sin dagligdag, som om intet var hændt? Fire uskyldige blev dræbt, og alligevel er indbyggerne ikke bange.

Ifølge Rasmus Ugilt Holten Jensen, der er forfatter til bogen 'The Metaphysics of Terror' og har forsket i menneskers reaktionsmønstre efter terrorangreb, er der en simpel forklaring.

Når det bliver vane, så bliver det også meget nemmere at leve videre, som om intet var hændt

Rasmus Ugilt Holten Jensen, forfatter til bogen 'The Metaphysics of Terror'

For det ligger ifølge forskeren i terrorens natur, at der er tale om spektakulære begivenheder - voldsomme begivenheder med dramatiske billeder med stor chokeffekt. Men:

- Hvis det sker nok gange, så bliver det spektakulære ordinært. Det spektakulære er kun spektakulært, når det er sjældent. Det skal være overraskende, det skal være noget, som vi ikke allerede - når det sker - kan tænke, 'nå ja, det er ligesom sidste gang'. Når det bliver vane, så bliver det også meget nemmere at leve videre, som om intet var hændt, siger Rasmus Ugilt Holten Jensen.

Storbritannien har lang historie med terror

Jesper Vestergren uddyber fra London, at det netop for det britiske folk er nemmere at bearbejde terroren, fordi Storbritannien har en lang historie med terroranslag.

I halvfemserne var der tale om angreb fra den halvmilitære organisation Den Irske Republikanske Hær, IRA, da Nordirland prøvede at løsrive sig fra Storbritannien.

- Og senest blev byen også for få år siden ramt af andre terrorangreb, her islamistisk terror, og derfor er der - desværre - en stemning af, at de er vant til det og nok skal overkomme det, siger Jesper Vestergren.

Efter angrebet sagde den britiske premierminister Theresa May, at briterne ikke skal lade sig kue.

Theresa May opdaterede parlamentet om gårsdagens terrorangreb.

Det vigtigste, man som brite kan gøre for at sikre, at terroristerne ikke vinder, er at vende tilbage til sin hverdag og gøre nøjagtig, som man plejer.

På Westminster Bridge deler briterne den holdning med deres premierminister.

- Det er meget vigtigt, at man ikke lader dem, der ønsker at skabe frygt eller splitte os, lykkes med at nå deres mål, siger Alid Owen til TV 2.

Du kunne have krydset floden over andre broer. Hvorfor valgte du denne?

- Hvorfor ikke? Det er den korteste vej mellem de to punkter, jeg skal være. Der er ingen grund til frygt eller bekymring, men bare fortsætte videre.

Ikke teknisk veludført angreb

Og så mener forskeren Rasmus Ugilt Holten Jensen også, at man skal huske på, at angrebet på et teknisk og taktisk niveau ikke var særlig veludført:

- Hvis vi tager intentionen om terror ud af den her begivenhed, altså intentionen om at dræbe, så er der tale om et voldsomt trafikuheld.

Han uddyber:

Det er stadig meget farligere, sådan statistisk set, at blive kørt ihjel i et almindeligt trafikuheld end af, at der er en, der bevidst beslutter sig for at slå folk ihjel i trafikken

Rasmus Ugilt Holten Jensen

- Hvis vi forestiller os, at personen, der kørte bilen, ikke gjorde det med vilje, så ville begivenheden her slet ikke registreres i resten af verden. Begivenheden i sig selv er ikke særlig dygtig terror, hvis jeg kan tillade mig at sige det på den måde.

Men det er trods alt en type angreb, som vi slet ikke kan gardere os mod – bør vi ikke blive endnu mere bange for det?

- Sagen er den, at vi kender godt trafik. Vi ved, at trafik er farligt, og det har vi for længst vænnet os til at bevæge os omkring i. Det er stadig meget farligere, sådan statistisk set, at blive kørt ihjel i et almindeligt trafikuheld end af, at der er en, der bevidst beslutter sig for at slå folk ihjel i trafikken, siger Rasmus Ugilt Holten Jensen.

Han understreger, at folks reaktionsmønstre selvfølgelig ville ændre sig, hvis vi pludselig så hundredvis af angreb hver måned.

- Men så længe, der er tale om et forholdsvis enkeltstående tilfælde, så passer det ind i en anden kategori, hvor vi tænker, "ja, det var et terrorangreb, men vi ved sandsynligvis, hvem der har gjort det, og livet går videre", og det synes jeg ikke, der er noget specielt overraskende i.

Se hele interviewet med forskeren i videoen herunder:

Rasmus Ugilt har forsket i menneskers reaktionsmønstre ved terrorangreb. Her forklarer han, hvorfor vi ikke er bange.