Udland

Belgisk politi har anholdt mand for muligt angreb: Riffel fundet i bilen

En person har angiveligt forsøgt at køre en bil ind i en gågade. En riffel er fundet i bilen.

Belgiske politi siger, at en person er blevet anholdt i storbyen Antwerpen, efter han forsøgte at køre en bil ind i en butiksgade i høj fart.

Der er tale om en fransk statsborger, som kørte i en fransk bil, oplyser politiet. Derudover er der fundet en riffel samt knive i bilen, skriver AFP. 

Et køretøj kørte omkring klokken 11 ind på gågaden De Meir, så fodgængere måtte springe til siden, siger en talsmand fra politiet.

Der er sat ekstra politi og soldater ind i området efter episoden. 

Det belgiske politi siger, at en person er blevet anholdt i storbyen Antwerpen, efter at han forsøgte at køre en bil ind i en gågade i høj hastighed. 

- Han forsøgte at køre ned gennem de fyldte butiksgader i havnebyen Antwerpen med meget stor hastighed, siger en talsmand for politiet torsdag eftermiddag. 

Belgisk premierminister: Vi har anholdt mand for muligt angreb

- En mand i camouflagetøj blev ført væk, siger talsmanden i et tv-transmitteret pressemøde på stedet. 

Både politi og soldater er sat ind i området efter episoden. 

- Der er tale om en bil med franske nummerplader, siger politiet. 

Manden forsøgte at køre ned gennem gaden omkring klokken 11:00 og en række fodgængere måtte springe til side for ham, hedder det.