Udland

USA-ledet angreb på skole i Syrien koster 30 livet - husede fordrevne familier

Overvågningsgruppe melder over 30 personer dræbt efter angreb på skole i det nordlige Syrien.

Over 30 er blevet dræbt under et amerikanskledet angreb på en skole i det nordlige Syrien, siger en overvågningsgruppe til nyhedsbureauet AFP.

33 personer er blevet dræbt under et amerikanskledet angreb på en skole nær Raqqa i det nordlige Syrien tidligere på ugen, siger en den britisk-baserede observatørgruppe, Syrian Observatory for Human Rights (SOHR) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet skete nær IS-højborg

SOHR beretter, at angrebet fandt sted mandag aften nær landsbyen al-Mansoura vest for Raqqa, som er Islamisk Stats højborg i Syrien. 

Angrebet sker efter, at Rusland og kurdere i det nordlige Syrien har indgået en aftale om at samarbejde i det krigsramte syriske område.

Aftalen mellem de to parter betyder, at russerne får lov til at oprette en base i den nordvestlige del af Syrien, hvor den kurdiske YPG-milits har kontrol.

Tyrkiet har tidligere sat militære aktioner i gang for at forhindre, at YPG får kontrol over et større område langs den syrisk-tyrkiske grænse. De kurdiske styrker har længe været allieret med USA.