Et år efter voldsomt terrorangreb: Jeg overlevede, men jeg er ikke glad for det
I dag er det et år siden, at tre selvmordsbombere hev adskillige borgere i Bruxelles med sig i døden eller til et liv i smerte.
Som man går igennem byen i den tidlige forårssol, forbi cafeer fyldt med glade mennesker og et leben af trafik og støj, er det ikke til at fatte, at det i dag er præcis et år siden, at EU's hovedstad lå hen som en spøgelsesby i stilhed - kun afbrudt af udrykninger og sirener.
Men sådan er den brutale virkelighed, og man skal da heller ikke lede længe efter sorgen og savnet mellem de kærlige beskeder, der i dag er samlet for eftertiden på metrostationen Maelbeek, hvor en selvmordsbomber klokken 9.11 tog 16 med sig i døden og sårede 91.
En time tidligere, klokken 7.58, blev Bruxelles travle lufthavn, Zaventem, forvandlet til et inferno af skrig, død, støv og ødelæggelse, da to bomber eksploderede med 9 sekunders mellemrum midt mellem uskyldige på vej på påskeferie.
Og læste man denne weekends udgave af den belgiske avis De Standard, fik man syn for sagen, hvad angår rædsler. Den 31-årige Karen Northshield var før angrebet en smuk, veltrænet yogalærer med en krop som en mynde. I dag har hun endnu sit yndige ansigt, men kroppen er ødelagt for evigt, blot fordi hun var i lufthavnen den forkerte dag på det forkerte tidspunkt.
Hun er stadig indlagt til behandling og genoptræning, så meget hun nu kan genoptrænes med en ødelagt mave, en forsvundet venstre hofte og et skamferet ben.
- Det seneste år har været usigeligt hårdt. Jeg har grædt hver dag, nogle gange dagen lang… Lægerne fortalte min familie, at jeg ikke ville overleve. Men det gjorde jeg. Noget, jeg endnu ikke kan sige, jeg er glad for. Det er for tidligt, fortæller hun til avisen.
Hun lever med konstante smerter, hun kan ikke gå, hun kan ikke sidde, og hun skal have hjælp til stort set alt.
Det er en af de mange skæbner, vi i dag i Bruxelles sender de varmeste tanker til. I håb om, at det måtte lindre bare en smule.
I lufthavnen døde 16 personer, og 196 blev såret. I metroen mistede ligeledes 16 mennesker livet, og 91 blev såret.
Jeg var selv i Bruxelles den dag for et år siden og rapporterede om vanviddet. Og gruen virker akkurat lige så barbarisk i dag et år senere, når man genser billederne fra de to gerningssteder. På trods af nogle hårde terrorår for Europa, så lever vi trods alt stadig i en verdensdel, hvor den slags meningsløshed aldrig bliver noget, man kan fatte.
Udover de menneskelige tab, som dybest set ikke kan sammenlignes med noget andet, så fortæller de hårde tal også, at Belgien og Bruxelles stadig slikker sine sår. Terrorangrebene i Bruxelles har kostet Belgien knap 1 milliarder euro (cirka 7,5 milliarder kroner). I marts 2016 havde hotellerne i Bruxelles 25 procent færre gæster end i marts 2015, og mellem april 2016 og februar 2017 gik 13 procent flere forretninger konkurs end i samme periode året før.
Ofrene mindes i dag med et minuts stilhed på tidspunktet, hvor bomberne eksploderede i hhv. lufthavnen og metroen. Premierministeren og kongefamilien vil være til stede, og der vil blive afsløret en mindestatue midt i EU-kvarteret.
Klokken 15 er der arrangeret en folkelig march gennem byen, blandt andet fra bydelen Molenbeek, som jo har været på verdenskortet siden terrorangrebene i Paris i 2015, fordi det viste sig, at flere af gerningsmændene kom herfra. Og det er også her, man finder flere forbindelser til Bruxellesangrebet.
Fuldt ”opklaret” bliver terroren i de to europæiske hovedstæder næppe. De vigtigste personer er døde eller har besluttet sig for ikke at sige noget, og flere mistænkte er stadig på fri fod.
De tråde, man trods alt har samlet, vidner om et spindelvæv af kontakter, sprængstoffer, hemmelige adresser, Syriens-krigere og en grad af fanatisme, som det kan være svært at begribe.