Ny forskning overrasker: Flere pingviner på Antarktis end antaget

Antallet af de sort-hvide beboere på Sydpolen er blevet kraftigt opjusteret efter en ny optælling.

Populationen af pingviner på Øst-Antarktis er steget til næsten seks millioner fugle, hvilket er dobbelt så mange som tidligere estimeret. Det viser ny forskning, skriver den britiske avis The Telegraph.

Forskere har revideret det tideligere estimat af adeliepingviner på Øst-Antarktis, da ny data viser, at der rent faktisk er 3,6 millioner flere fugle, end man tidligere troede. Fremgangen kan skyldes en reduktion af havis.

Den nye forskning er baseret på mærkning af pingvinerne, observationer og filmoptagelser af flere ynglesæsoner. Samtidig øger de nye tal det sandsynlige globale antal til mellem 14 og 16 millioner fugle.

Ifølge den australske havfugle-økolog Dr Louise Emmerson fra Australian Antarctic Division, har man indtil nu kun beregnede en population ud fra ynglende par og ikke inddraget pingviner, som ikke yngler 

- Pingviner, som ikke yngler, er sværere at tælle, da de søger ud på havet for at lede efter føde i stedet for at blive i kolonier på land og bygge rede, siger Dr Louise Emmerson i følge The Telegraph.

Det specielle ved adeliepingvinerne er, at de er meget mere livlige. De kan rejse helt op til 450 km fra deres ynglested for at finde føde.
Det specielle ved adeliepingvinerne er, at de er meget mere livlige. De kan rejse helt op til 450 km fra deres ynglested for at finde føde. Foto: AFP/GETTY

Forskningsresultaterne på Øst-Antarktis har vist, at der muligvis er flere adeliepingviner, som ikke yngler end modparten.

- De her fugle er en vigtig kilde til fremtidige ynglende pingviner. Ved at estimere deres antal kan vi bedre forstå den mængde af føde, som populationen har brug for, siger Dr Louise Emmerson.

En livlig art

Adeliepingvinen er en lidt mindre fugl end andre arter som kejser- og kongepingvinen. Den kan blive omkring 70 cm høj og vejer 3-6 kg.

Det specielle ved adeliepingvinerne er, at de er meget mere livlige. De kan rejse helt op til 450 km fra deres ynglested for at finde føde. 

Den 5000 kilometer lange kystlinje på Øst-Antarktis er beboet af mere end 200 kolonier med adeliepingviner.