Forstå afstemningen, der udløste krise i Europa: Så meget magt vil et 'ja' give Erdogan
16. april skal de tyrkiske vælgere stemme om en ny forfatning, der vil give præsidenten mere magt. Se her, hvad det indebærer.
Magt.
Det er det, som tyrkerne 16. april skal stemme om. De skal afgøre, hvorvidt den 63-årige præsident Recep Tayyip Erdogan skal have flere beføjelser, og om landets forfatning fra 1982 skal skrives om.
Afstemningen har de seneste uger bragt Tyrkiet i diplomatisk krise med Europa.
Beslutningen skal tages af vælgere i Tyrkiet samt de mange stemmeberettigede tyrkere, der bor og arbejder uden for Tyrkiet. Og derfor er landets ministre draget til vælgermøder rundt omkring i Europa - dog ikke helt gnidningsfrit. Blandt andet Tyskland og Holland har nemlig nægtet tyrkiske ministre at deltage i vælgermøde i deres lande.
Herunder kan du blive klogere på, hvad den nye forfatning vil betyde.
1. Præsident frem til 2029
Hvis tyrkerne stemmer ja, kan Erdogan blive siddende som landets præsident indtil 2029 – altså 12 år endnu. Den 63-årige tyrker har siden 2014 været præsident i Tyrkiet og var forinden landets premierminister i 11 år.
Den nye forfatning vil give ham mulighed for at blive genvalgt to gange, forklarer Mathias Findalen, Tyrkiet-kender og tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet.
- Tyrkiet er splittet op i to. Stort set halvdelen ville sige, at den nye forfatning er et problem. Kritikere frygter, at præsidenten vil få alt for meget magt – og landets parlament alt for lidt, siger han til TV 2 og tilføjer:
- Erdogans tilhængere derimod ser den nye forfatning som en mulighed for at få stabilitet i det uroprægede land. Man vil få en fast leder, som kan stå for solid og holdbar magt.
Tyrkiet har det sidste år været plaget af dødelige bombeangreb og krigen mod terrororganisationen Islamisk Stat, som tyrkisk militær holder skak ved grænselandet i det nordlige Syrien. Sidste sommer var Tyrkiet udsat for et mislykket militærkup, og landet har siden været i undtagelsestilstand.
2. Væk med premierministeren
Erdogan vil ændre det parlamentariske system til et præsidentielt, så man ikke længere har en premierminister som formand for parlamentet. Og så skal præsidenten ikke blot være en apolitisk kransekagefigur, men sidde med magten.
- Ifølge den nuværende forfatning må Erdogan ikke være politisk, men det er han alligevel. Han er allerede begyndt at ændre systemet og mangler nu bare, at befolkningen legitimerer det, siger Mathias Findalen.
3. Vil kunne hyre, fyre og opløse parlamentet
Den nye forfatningsændring vil give præsidenten mulighed for at opløse landets parlament, hvis der opstår politisk krise, som man så ved militærkuppet i sommer. Erdogan vil have mulighed for at fjerne de folk, som han ikke stoler på, lyder det fra Tyrkiet-kenderen.
- Han vil være sikker på, at han kan stoppe det, hvis nogen prøver at infiltrere magten, siger Mathias Findalen.
4. Vil udstede dekreter
Ligesom den amerikanske præsident, Donald Trump, har mulighed for at udstede de såkaldte dekreter, der fungerer som lovændringer eller påbud, ønsker Erdogan samme ret.
- Loven og lovændringerne skal være mere effektive. Erdogan henviser til USA, hvor der er ikke for mange magtinstanser. Trump kan udstede lovændringer mere effektivt, forklarer Mathias Findalen.
Magten i Tyrkiet er delt i en lovgivende, en dømmende og en udøvende magt, men det er ineffektivt, mener Erdogan. Han vil også have mulighed for selv at hyre ministre og topembedsfolk, så kan han fjerne folk, hvis de går imod ham.
5. Vil kunne indføre undtagelsestilstand og opløse parlamentet
Når et land sættes i undtagelsestilstand, bliver de normale love og borgernes rettigheder sat ud af kraft.
Lige nu kan Tyrkiet kun sættes i undtagelsestilstand af et flertal i parlamentet, men Erdogan ønsker at kunne gøre det ene og alene i form af sin titel som præsident.