Udland

8-årig graver efter 'Congos guld' med de bare hænder

Børn på ned til fire år arbejder hver dag 12 timer for at udvinde kobolt i mørke miner i DR Congo. Kom tæt på en korrupt industri i Afrikas hjerte.

Læser du denne artikel på din smartphone? På din tablet eller din computer? Så er der en risiko for, at børn som 8-årige Dorsen har været med til at lave den.

Batterierne i moderne elektronik indeholder nemlig metallet kobolt som blandt andet produceres under store menneskelige konsekvenser i et af verdens fattigste lande. Elektronikgiganterne nægter, at de er involveret i børnearbejde i DR Congo, og det er ikke muligt at dokumentere præcis, hvor børnenes kobolt havner henne. 

Britiske Sky News har besøgt Dorsen i DR Congo:

Dorsen bliver revet ud af sin dagdrøm af et hårdt træk i venstre arm.

Foran står en af de voksne ledere i en gennemblødt hættetrøje. Lederen kigger på Dorsen med en vred grimasse. Han skælder den lille dreng ud, og jager ham i gang med arbejdet igen.

Hvad er kobolt?

- Kobolt er grundstof nr. 27, placeret i det periodiske systems 9. gruppe.

- Metallet er blandt andet kendt for at forbedre genopladelige batterier, men bruges også i legeringer til jetmotorer og gasturbinemotorer 

- De vigtigste producentlande er Den Demokratiske Republik Congo, der dækker ca. 50 % af verdensproduktionen.

- Produktionen er dog også startet eller øget i mange andre lande, således at kobolttproduktionen er mere end fordoblet i tiåret fra 1996 til 2006 og fordoblet fra 2006 til 2013. 

Kilde: Den store danske encyklopædi

Dorsen løber gennem mudderet og stiller sig klar på sin post. Den ranglede dreng er kun iført en laset og møgbeskidt tshirt og et par bukser. Men noget er galt.

En anden mand rækker frustreret armen ud tilbage mod det punkt, hvor Dorsen lige før blev fanget i at tage et øjebliks pause. Den 8-årige spæner tilbage over muddertoppen – han har glemt vadmelssækken, der er hans faste værktøj til det slidsomme arbejde.

Sækken bliver rakt til ham, og den hætteklædte voksne, der før fangede ham i dagdrømmeriet, viser sin vrede ved at skubbe den unge krop tilbage mod arbejdsstationen.

Regnen siler ned og former store kager af mudder og forræderiske vandpytter, der gør arbejdet endnu tungere og farligere.

I silende regn holder Dorsen sækken, mens en mand fylder den med affald fra den nærmeste mineskakt. Mellem dem står 11-årige Richard, der ligesom Dorsen har slidt i minen hele dagen.

Bag Dorsen kommer den hætteklædt chef tæt på, mens han hæver hånden. I klare vendinger fortæller han vredt den unge dreng, at han får tæsk, hvis han dummer sig igen.

Dorsen placerer den halvfyldte sæk på nakken, og barfodet vakler han op ad bakke gennem mudderet, indtil han når den nyeste affaldsdynge, hvor han smider posens indhold. Han får næsten ingen løn for det hårde slid. Ifølge Sky News tjener børnene ned til 70 øre om dagen.

Dorsen har ikke spist i to dage. Og han er langt fra alene. Tusinde børn som ham arbejder hver dag under absurde forhold for at samle kobolt – der i sidste ende skaber stor profit for multinationale elektronikgiganter.

Britiske Sky News har besøgt fem kobolt-miner i det sydlige DR Congo. Her har de fundet børn på fire år, der dagligt slider med at sortere bunker af kobolt til videresalg.

- Når jeg vågner hver morgen, har jeg det forfærdeligt med at tænke på, at jeg skal tilbage her til. Alt gør ondt, siger én af drengene, som Sky News har talt med.

- Jeg lider, når jeg arbejder her. Min mor er allerede død, og jeg er nødt til at arbejde her. Mit hoved gør ondt, supplerer en anden.

Kobolt er mere værd end guld i det afrikanske land, for det bruges blandt andet til Litium-batterier, der bruges til smartphones og computere i hele verden.

Der findes flere tusinde dårligt – eller slet ikke – regulerede miner i DR Congo, der er verdens største leverandør af kobolt til multinationale selskaber. Omtrent 50 procent af verdens udvinding af kobolt foregår således i landet.

Minerne er fyldt med børn i alle aldre, der arbejder under slavelignende forhold. Meget af udvindingen foregår via fysisk slidsomt arbejde med primitive redskaber.

Mineskakterne er gravet ud i hånden og har ikke nogle støttende konstruktioner i sig. Det betyder, at de tit kollapser og fanger børn og voksne – ofte med døden til følge. Minearbejderne kravler ned i skakterne ved hjælp af huller, der er banket ind i minevæggene. De har intet sikkerhedsudstyr, hvis de skulle glide og falde ned i dybet.

Ingen justits med arbejdsforhold

Bag træindfattede, beskidte ruder i et skur med bliktag og jordgulv sidder han.

Han er iført en kortærmet polo, blå denimbukser og spidse sko – hovedet er skaldet.

Han kigger flere gange ned i en lille ordrebog, mens han forhandler priser og skriver på en blok, der er ligger på skrivebordet.

Manden er en kinesisk kobolt-handler, som Sky News har filmet med skjult kamera. Han stiller ikke spørgsmål om, hvor koboltet kommer fra, eller hvem der har udvundet det – han vil bare have den bedste pris.  

Det meste af det kobolt, der bliver samlet i de mange små miner, bliver solgt til de mange hovedsageligt kinesiske forhandlere, der opererer i landet.

De kinesiske forhandlere sælgere derefter ifølge Sky News koboltet videre til eksportvirksomheden Congo Dongfang International, der er en undervirksomhed til Zhejiang Huayou Cobalt, der er et stort selskab, der sælger til mange af verdens største virksomheder, der laver batterier.

Ifølge Sky News fører de forskellige led i handelskæden ikke justits med arbejdsbetingelserne, når de køber og videresælger mineralet. Dertil kommer mangelfuld lovgivning for reguleringer, der kræver, at store firmaer undersøger, hvor materialerne kommer fra.

Kobolt skader arbejdere, gravide og nyfødte

Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere fastslået, at det kan skabe langvarige helbredsproblemer at arbejde med kobolt og indånde støvpartikler fra det.  

En af dem, der har mærket konsekvenserne af omgangen med kobolt er Makumba Mateba. Han har fået en stor tumor på halsen, efter at have arbejdet med og været i nærheden af koboltminer i årevis, og han er overbevist om, at det er kobolt, der har givet ham tumoren.

- Vi drikker kun vand, der kommer fra mineområderne og har været brugt til at vaske koboltet i. Vandet løber direkte gennem vores landsby, og jeg drikker det. Jeg er sikker på, at det er det, der har gjort mig syg, siger Makumba Mateba.

I landsbyen Kimpesa, der også ligger nær en mine, fortæller lægen Becha Gibu, at mange af de babyer, han har været med til at hjælpe til verden, er blevet født med mystiske lidelser.

- De bliver født med mange infektioner, nogle gange er det udslæt, andre gange er deres kroppe dækket af pletter. Derudover er mødre bare ikke stærke, når de føder – det er alt sammen en konsekvens af minearbejdet.  

Nødhjælpsorganisationer kritiserer ukritiske firmaer

Børnearbejdet har flere gange været i de internationale nødhjælps søgelys. Allerede sidste år beskyldte Amnesty International 16 firmaer for at bruge råstoffer, der var udvundet af børnearbejdere i Afrika.

Blandt de anklagede firmaer var nogle af verdens største elektronikvirksomheder, herunder Apple, Microsoft og Samsung, der blev anklaget for at tillade brug af børnearbejde.

Firmaerne forsømte nemlig ifølge en rapport fra Amnesty International fuldstændig at undersøge, om der bruges børnearbejdere til at udvinde materialer til deres produkter.

- Mange af disse multinationale selskaber siger, at de har en nultolerance-politik for børnearbejde. Men det løfte er ikke det papir værd, som det er skrevet på, når selskaberne ikke undersøger deres leverandørkæde. Deres påstand er simpelthen utroværdig, udtalte Mark Dummett, , Business & Human Rights Researcher i Amnesty International, dengang i en pressemeddelelse.

I 2014 skønnede UNICEF, at omkring 40.000 børn arbejdede i minerne i den sydlige del af Den Demokratiske Republik Congo.

Rapporten fra Amnesty International beskriver også, hvordan det bearbejdede kobolt ad flere led ender hos batterikomponent-producenter i Kina og Sydkorea, som har oplyst, at de leverer batterier til virksomheder som Apple, Samsung, Sony, Microsoft og Volkswagen.

Amnesty International konfronterede på baggrund af rapporten 16 internationale virksomheder, som angiveligt skulle få deres kobolt fra det anklagede kinesiske selskab. Organisationen fik meget blandede og mestendels vævende svar.

Over for BBC News fastslog Apple dog sidste år, at de udfører grundig kontrol af de forskellige led hos deres leverandører, og at det har konsekvenser, hvis der opdages børnearbejde.

- Børnearbejde tolereres aldrig i vores kæde af leverandører, og vi er stolte af at være førende i branchen inden for nye sikkerhedsforanstaltninger, udtalte Apple.

Samsung fastholder ligeledes, at virksomheden har en nultolerancepolitik over for børnearbejde, og at de også løbende fører en striks kontrol. Sony oplyser, at de har et tæt samarbejde med deres leverandører for at sikre ordnede forhold.

DR Congo hed Belgisk Congo, indtil landet opnåede selvstændighed i 1960. Fra 1971-1997 hed landet Zaïre. Landet ligger centralt i Afrika, er et af kontinents største lande og har 62 millioner indbyggere, der hovedsageligt er kristne.

DR Congo var en belgisk koloni i det tyvende århundrede og udviklede via handel med diamanter, palmeolie og tin til et af de rigeste lande i Afrika.

Siden selvstændigheden har landet været plaget af politisk tumult og kriser og perioder med borgerkrigslignende tilstande.