Vil udrydde ekstrem fattigdom i år: Rige i USA betaler borgerløn i Kenya

16x9
Penge fra GiveDirectly er tikket ind på en mobiltelefon i Afrika. Foto: GiveDirectly

De gjorde store øjne i en række kenyanske landsbyer, da der pludselig blev delt kontanter ud med løfte om, at det ville fortsætte i tolv år.

I nogle afrikanske landsbyer er de så fattige, at det anses for at være uforskammet at spise offentligt, fordi så praler man med at have mad. Således også i Kenya, hvor alle indbyggerne i en række landsbyer er udpeget til at modtage 150 kroner hver måned de næste tolv år. En slags borgerløn.

Bag det hele står GiveDirectly, et amerikansk fortagende, der vil gøre op med den traditionelle måde at hjælpe på. De langer simpelthen kontanter ud, og så kan folk bruge pengene, som de vil. Ingen betingelser.

Landsbyernes navne er så hemmelige, som de nu kan være. New York Times havde en reporter i en af dem, da de fik nyheden om pengene. Det var næsten for godt til at være sandt. Nogle troede, at folkene fra GiveDirectly kom for at bortføre børn, andre troede, det havde med slanger at gøre – og så var der dem, der mente, at pengene kom fra Barack Obama, hvis far kom fra en nærliggende landsby.

En fast basisindkomst er løsningen

150 kroner lyder måske ikke af meget, men i et land hvor mange ikke tjener mere end 500 kroner om måneden er det betragteligt, og beløbet gives til alle i landsbyen. Også dem, der har arbejde. 40 andre landsbyer er ved at blive udpeget til projektet.

Avisen beskriver det som det første egentlige forsøg i verden med det, man kan kalde borgerløn. Der kører også forsøg i Holland, Skotland, Canada og Finland men der er det de arbejdsløse, der bliver tilgodeset.

Det er alle velhavende lande, men eksperter mener, at det er i de fattigste lande som Indien og i Afrika man vil se den største effekt.

GiveDirectly vil vise, at en fast og langvarig basisindkomst er en billig måde at hjælpe de fattigste på. Til New York Times siger grundlæggeren af GiveDirectly, Michael Faye:

- Vi har pengene til at udrydde ekstrem fattigdom allerede i år.

Vi bliver alle overflødige

Pengene kommer især fra nogle af de helt store firmaer i Silicon Valley i Californien: e-Bay, Facebook, Instagram og en række andre firmaer. I første omgang 24 millioner dollars.

Firmaerne er interesserede i projektet, ikke kun for at yde velgørenhed, men fordi de ser på mulighederne for på lagt sigt, at alle i hele verden kan sikres en basisindkomst. Måske er der også et element af dårlig samvittighed, efter at de selvsamme firmaer ofte forsker i teknikker, der gør menneskelig arbejdskraft overflødig.

Nogle mener, at vi lever på kanten af en revolution indenfor kunstig intelligens, som på længere sigt vil gøre os mennesker overflødige på arbejdsmarkedet.

Det hele giver nogle trækninger hos de traditionelle organisationer, der aldrig deler kontanter ud. 94 procent af al hjælp er "non-cash". Bekymringerne er mange: Drikker de pengene op? Og er det ikke bedre at give dem mad, fiskenet og medicin, så er der styr på det.

Folk kan også meget bedre lide at se en sygeplejerske putte en pille i munden på et barn end en mand, der går rundt i en landsby og deler penge ud.

Fattigdom kan udryddes allerede i år

Men det er netop det, som GiveDirectly gør op med, og ifølge de første resultater ser de ud til at have ramt rigtigt. Der er utallige eksempler på, at folk har fået det markant bedre, efter at de har fået et fast beløb om måneder. Børn er kommet i skole, markerne er blevet sået, der er kommet mad på bordet osv.

Penge var mere værdifulde for modtagerne end ting. Ret banalt: Hvis man er sulten, er der ikke meget ved at have fået et myggenet.

Grundlægger Michael Faye begyndte som studerende på en meget lille skala med egne og nogle venners penge. De tog til Kenya og begyndte at dele kontanter ud til modtagernes store forbløffelse. Resultaterne var gode nok til at opskalere projektet, og de store rige filantroper i Silicon Valley fattede interesse for det.

Det anslås, at alle i verden vil kunne bringes over fattigdomsgrænsen for 66 milliarder dollars. Det svarer til, hvad amerikanerne bruger på lotteri hvert år.