Donald Trump

BLOG: Generalen der hvisker Trump i ørerne - han kan blive en af verdens mægtigste

En generalløjtnant er blevet Trump nærmeste sikkerhedsrådgiver. Nu er spørgsmålet, om han tør sige Trump imod.

Generalløjtnant Herbert Raymond McMaster er 54 år, og så er han også på vej til at blive en af verdens mest indflydelsesrige mennesker.

Præsidenten har nemlig udpeget ham til stillingen som national sikkerhedsrådgiver. Dermed er det ham, der hvisker Trump i øret, når det drejer sig om vigtige sikkerhedsspørgsmål.

Generalløjtnant McMaster har et CV, der gør ham til den helt rette til jobbet.

Som ung kaptajn vandt han således det største slag i krigen mod Saddams Husseins styrker i Kuwait i 1991, og i 2005 bankede han al-Qaeda i Irak og blev en af hovedarkitekterne bag fornyelsen af den amerikanske hærs bekæmpelse af oprørere.

Inden sejren over al-Qaeda skrev han bogen ”Dereliction of Duty” – Pligtens Forfald - om beslutningsprocesserne i toppen af den amerikanske ledelse om krigen i Vietnam. Et forskningsarbejde, der gav ham en doktorgrad i historie, og som samtidig er et eksempel på, at han ikke er bange for at tale magten imod.

Bogen er en stærk kritik af, at de øverste militære chefer ikke udtrykte deres modvilje mod præsident Lyndon B. Johnsons valgte strategi.

- Krigen i Vietnam blev ikke tabt på slagmarken, den blev tabt i regeringsbyen Washington D.C., skriver han i bogen.

Donald Trump har udpeget generalløjtnant McMaster til national sikkerhedsrådgiver.

McMaster kalder de fem militære topchefer for ”De fem tavse mænd”, fordi de ikke gjorde præsidenten og Kongressen opmærksom på, at strategien ikke ville virke. Derudover beskylder han Johnson for at have løjet overfor offentligheden og Kongressen om, hvad der reelt foregik i Vietnam.

En af beskyldningerne går på, at der angiveligt skulle være indsat langt flere tropper, end præsidenten sagde. En anden på, at omkostningerne ville blive langt højere både i menneskeliv og økonomisk.

Ifølge McMaster er problemet, at de militære chefer hyppede deres egne kartofler. Som eksempel holdt en admiral sig gode venner med Det Hvide Hus, for at flåden fortsat skulle lede Stillehavs-kommandoen.

I krig med kampvogne

Som ung kaptajn ledede han kampvognseskadronen Eagle Troop, der trods dårlige odds vandt det største slag mod Saddam Hussein - 80 irakiske kampvogne blev udslettet.

McMaster modtog efterfølgende en Silver Star for tapperhed efter operationen.

Her mødes generalløjtnant McMaster med Egyptens udenrigsminister Sameh Shoukri.

Tilbage i USA ændrede han i træningen af hærens soldater. Nu skulle de ikke længere alene træne kamp, taktik og våben. De skulle også forstå det samfund, de skulle operere i og få indsigt i de lokale skikke, religionen og magtstrukturerne.

Derfor ansatte han arabisk-amerikanere, iklædte dem arabisk tøj og lod dem befolke husene i de byer, hvor soldaterne trænede bykamp. Soldaterne skulle så besøge ”de lokale” og afrapportere, hvad de havde oplevet. Øvelsen blev først godkendt, når de havde opnået den rette indsigt.

Han fik endda skaffet store plakater af lokale ledere, som soldaterne skulle lære at genkende og dermed også vide, hvilke holdninger og stemninger, der sandsynligvis var i de forskellige områder.

Kæmpede mod rædselsregime

Efter flere forskellige funktioner i USA var H.R. McMaster tilbage i Mellemøsten i 2005. Denne gang som oberst.  

- I begyndelsen begik vi mange fejl. Som en blind mand, der ødelægger en masse, mens han forsøger at gøre det rigtige. Man er nødt til at komme ind i et område eller land med ørerne åbne. Man skal ikke selv begynde at tale. Det er helt afgørende, at man lytter, sagde han i et interview med The New Yorker i 2006.

I byen Tal Afar blev Saddams rædselsregime afløst af et andet – al-Qaedas ekstreme og militante udlægning af islam. De havde sat sig på byen og angreb ikke blot den irakiske hær og amerikanere, men terroriserede også dele af lokalbefolkningen.

Den 3. september 2005 stod McMaster i spidsen for et koordineret angreb mod al-Qaeda for at fravriste dem kontrollen med Tal Afar.

Efter godt en uge med voldsomme kampe var al-Qaeda overvundet, og McMaster havde gennemført endnu en succesfuld operation i Irak.

Men i stedet for at trække sine soldater ud af byen igen og kun patruljere om dagen, lod han dem oprette mindre baser rundt om i byen. På den måde kunne befolkningen vænne sig til amerikanerne. Det betød også, at de lokale ikke behøvede at frygte, at al-Qaeda vendte tilbage om natten og terroriserede dem. Amerikanere skabte sikkerhed – døgnet rundt.

Den metode betød, at befolkningen stolede på soldatene og begyndte at give dem informationer om al-Qaedas tilholdssteder, så terroristerne kunne angribes.

Fra slagmark til Det Hvide Hus

Efter Irak fulgte en opgave i Afghanistan. Her blev McMaster sat i spidsen for en enhed, der skulle forsøge at bekæmpe den enorme korruption, der stadig ødelægger livet for befolkningen i det krigshærgede land.

Nu er han så væk fra slagmarkerne og skal gå på de bonede gulve i Det Hvide Hus.

Og her møder han igen fjenderne fra al-Qaeda i Irak. For terrorgruppen fra Tal Afar var forløberen til det, der i dag er terrororganisation Islamisk Stat – en af USA’s hovedfjender.

En af verdens stærkeste

I det nye job kan han blive en af de stærkeste og mest betydningsfulde mænd i verden. Som hovedaktør i udformningen af USA’s sikkerhedspolitik blandt andre sammen med forsvarsminister James Mattis – tidligere general og chef for Marinekorpset.

 - Med udnævnelsen af de to sendes der et ret vigtigt signal til omverdenen. Bekymringen har jo været, at Trump ikke magter at håndtere den komplekse udenrigspolitik, og der ville komme et voldsomt brud med den gældende verdensorden. Resten af verden har brug for, at der er forholdsvis ro om USA's udenrigs – og sikkerhedspolitik, siger USA-analytiker Mads Fuglede.

Generalløjtnant McMaster skal blandt andre samarbejde med forsvarsminister James Mattis på sikkerhedsområdet.

- Hvis Mattis og McMaster kan finde hinanden, så kommer de til at spille en afgørende rolle i at formulere og udføre USA’s strategi. Så kan der være ret solid tiltro til, at landet vil fortsætte den kurs, man har stået for i en menneskealder, og at USA investerer i verden og har et robust militær, siger Mads Fuglede.

Tæt på præsidenten – hver dag

Den Nationale Sikkerhedsrådgiver holder bogstaveligt talt til kun få meter fra magtens centrum i Det Hvide Hus, i West Wing. Rollen er at være den nærmeste og direkte rådgiver for præsidenten i nationale sikkerhedsforhold. Vedkommende arbejder i det nationale sikkerhedsråd – NSC.

Han har en stor stab, der forsyner ham og præsidenten med briefinger, research og efterretningsrapporter.

Under kriser indtager han sin plads i kriserummet i Det Hvide Hus og kan herfra opdatere præsidenten om krisens udvikling.

Sikkerhedsrådgiverens rolle og styrke varierer fra præsident til præsident.

- Det er det bedste udenrigspolitiske arbejde i regeringen, skriver den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver for præsident George W. Bush, Stephen J. Hadley i en artikel i Scowcroft Institute of International Affairs.

- Man er den, der tilbringer mest tid med præsidenten. Man er den første, der ser præsidenten om morgenen, når han møder i det Ovale kontor, og den sidste, der møder præsidenten, inden der bliver taget afgørende udenrigspolitiske eller nationale sikkerhedsbeslutninger, siger Stephen J. Hadley.

- Man skal samtidig passe på med ikke at underminere den magt, der er placeret hos de to vigtige ministre - forsvarsministeren og udenrigsministeren. Det er trods alt dem, der er godkendt af senatet og dem, der råder over de penge, som Kongressen har bevilget, understreger Stephen J. Hadley.

Kritik af ændringer

I præsident Trumps nationale sikkerhedsråd er der allerede udfordringer. Den overordnede chef for de 16 amerikanske efterretningstjenester, DNI (Director of National Intelligence), og den øverste militære chef for værnets fælles topkommando, Chief Joint Chiefs of Staff, skulle ifølge Trumps oprindelige plan kun deltage, hvis det var relevant i den aktuelle sag. Stik imod mange års praksis, hvor de altid har deltaget.

- Min erfaring siger mig, at der er ganske få, hvis overhovedet nogle situationer, hvor det ikke er relevant, at der er input både fra efterretningstjenesterne og militæret, har den tidligere forsvarschef admiral Michael Mullen skrevet i en kronik i New York Times.

- Med et stadig mere krigerisk Rusland, spændinger i det sydkinesiske hav og et Mellemøsten nærmest i opløsning, giver det ikke mening, at gå ned på den professionelle deltagelse, skriver Mullen.

Han støttes af den fremtrædende republikanske senator John McCain og tidligere forsvarsminister Robert Gates, der tjente både under Bush og Obama, og har kaldt det en ”stor fejl”.

Ændringer på vej

McMaster har fået stort set frie hænder af Trump og er angiveligt allerede i gang med at overveje at ændre denne kritiserede sammensætning af det nationale sikkerhedsråd.

Ifølge New York Times overvejer han at geninstallere både direktøren for efterretningstjenesterne og forsvarschefen til faste pladser i rådet.

Det forventes også, at han vil bringe Department of Homeland Security tilbage i rådet.

Trumps ideologiske fader

Den største udfordring kan vise sig at være Steve Bannon. Præsident Trumps ideologiske fader – som bortset fra nogle år i flåden, ikke har erfaring med nationale sikkerhedsspørgsmål.

Men han er Trumps ypperstepræst i omkalfatringen af hele systemet og er derfor placeret i sikkerhedsrådet.

Ifølge kritikere risikerer man dermed, at den nationale sikkerhedsrådgiver mister en stor del af sin embedsmandsagtige funktion og bliver et rent politisk værktøj.

Analytiker er ikke urolig

USA-analytiker Mads Fuglede er ikke bekymret over Steve Bannon:

- Jeg tror ikke, han kan måle sig med McMaster og Mattis. Og det er McMaster, der skriver dagsordenen til møderne. Det er ham, der modtager informationer fra alle de afgørende institutioner, og Mattis der driver den daglige butik, siger Fuglede.

Han ser udnævnelsen af såvel McMaster som Mattis som bemærkelsesværdig.

- McMaster er en rendyrket intellektuel og teoretiker. Meget få vil beskylde Donald Trump for at være særligt intellektuel eller specielt tænkende.

Derfor mener Mads Fuglede, at det er interessant, at Trump har valgt McMaster som sin nationale sikkerhedsrådgiver og general Mattis som forsvarschef. For Mattis er også det, man kalder en ”warrior-monk” – en mand, der har viet hele sit liv til militæret. Han er i øvrigt ungkarl.

- Begge har solid erfaring også fra kamp. Men de har løftet den umiddelbare soldatermæssige faglighed op til et strategisk niveau, og begge kan forholde sig kritisk til systemet.

Mads Fuglede forventer at både McMaster og Mattis tør og vil sige deres mening til Trump.

- Jeg er ikke i tvivl om, at de vil være ærlige overfor Trump. Men de skal selvfølgelig finde ud af den rigtige måde at kommunikere med ham på.  Her skal nok bruges en særlig form for pædagogik, men jeg tror faktisk godt, han kan acceptere, at man er uenig med ham. Han må jo også have vidst, at McMaster er frygtløs og siger sin mening, siger Mads Fuglede.

Udnævnelsen af McMaster og Mattis sender ifølge Fuglede et vigtigt signal til omverdenen

- Bekymringen har jo været, at Trump ikke magter at håndtere den komplekse udenrigspolitik, og der ville komme et voldsomt brud med den gældende verdensorden. Resten af verden har brug for, at der er forholdsvis ro om USA's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artiklen er skrevet på baggrund af materiale fra freebacon.com, politico.com, defenceone.com, thedailybeast.com, wikipedia.org, cbsnews.com, thehill.com, foreignpolicy.com, military.com, nordic.businessinsider.com, tandonline.com, lwj.org, longwarjournal.org, benning.army.mil, slate.com, washingtonpost.com, philly.com og insidedefence.com