Udland

'Uskyldige' fanget i Titanics dødsfælde: - Hver eneste dag dør nogen herinde

I Haitis største fængsel dør fanger i hobetal af sygdom og sult uden at have været for en dommer. Kom med ind i et af verdens værste fængsler.

Hun kaster sig rundt på gulvet i tilsyneladende endeløs sorg.

Mens den blomsterdækkede kiste langsomt bliver ført forbi hende i den højloftede kirke, vrider den unge kvinde sig i dyb følelsesmæssig smerte. Hendes pårørende forsøger med stort besvær at trække hende væk fra midtergangen, så kisten kan få fri passage.

Hendes gråd og smerteskrig drukner i kakofonien af religiøs messen, bønner og andre pårørendes udbrud.

Ved en bænk tæt på må to mænd bruge alle deres kræfter på at holde en anden kvinde, der også synes utrøstelig.

Hun kaster sig rundt og vrider sig i armene på den ene af mændene, der forsøger at få hende til at sætte sig ned på en af bænkene. 

Hendes høje skrig og vilde blik taler sit eget tydelige sprog.

Lidt efter lykkedes det at få kvinden ned på en af bænkerækkerne. Tårerne får frit løb, og kvinden læner hovedet bagover og græder højlydt med munden på vid gab.

De to kvinder er bare en lille del af det tydeligt sørgende begravelsesfølge, der for få dage siden sagde et sidste farvel til 20 døde fanger fra Haitis største fængsel.

To trompetister agerer lydtapet, og mens præsten nævner de døde én efter én, stiger klageråbene. Efter flere taler bliver de blomsterdækkede kister kørt gennem byen, mens flere tilstødende deltager i sørgemarchen. 

Begravelsen er den tredje for indsatte i det nationale fængsel siden april sidste år.

De 20 døde fanger i kisterne havde alle været indsat i Haitis største fængsel i hovedstaden Port-au-Prince – de fleste af dem var ikke dømt for at have begået noget ulovligt.

- Hver eneste dag dør nogen herinde

Fra de afskallede cellebarrer hænger hjemmelavede hængekøjer på kryds og tværs.

Ud fra et af vinduerne vifter en fange en rød t-shirt med påskriften ’fange’. Ellers er cellebarrerne ud mod gården overdynget med beskidte klæder, lagner og plastikdunke.  

Hver eneste dag dør nogen herinde.

Edner Louis, indsat

På sygefløjen i landets største fængsel ligger dusinvis af udhungrede mænd med indsunkne kinder og fremtrædende ribben stille på række, de fleste for svage til at stå oprejst. Pladsen er så trang, at der ligger flere personer på en madras.

Flere ligger med drop i armene for at stabilisere væskebalancen, og med ryggen til ligger en gråhåret mand med tydelige sår på ryggen.

Op ad en afskallet turkis væg, der i fordums storhedstid har været blå, ligger liget af en indsat under en plastik-presenning på en jernbåre. Han døde af fejlernæring.

Luften i den relativt nybygge fængselsfløj 'Titanic' bærer tydeligt præg af, at fangernes afføring ryger i plastikposer, fordi der er mangel på toiletter.

Gentagne tilfælde af mangel på mad og medicin kombineret med smitsomme sygdomme, der nemt spreder sig i de overfyldte haitianske fængsler, har de seneste måneder ført til en stigning i antallet af fanger, der er døde eller blevet alvorligt syge af underernæring og andre sygdomme, som det ellers er muligt at forebygge.  

Alene i januar måned døde 21 fanger af fejlernæring og smitsomme sygdomme.

Myndighederne bestyrer fængslerne dårligt. Forholdene forværrer fangernes helbredstilstand for hver dag.

Marie Yolene Gilles

De indsatte i fængslet er klemt sammen i små celleblokke, der er så overfyldte, at fangerne hænger hjemmelavede hængekøjer op på kryds og tværs for at have plads til at sove.

Flere indsatte fortæller nyhedsbureauet Associated Press, at de forsøger at undgå sindssygdom ved at opbygge en daglig rutine med armbøjninger og ved at løfte plastikdunke med beskidt vand.

Andre spiller skak eller domino.

De dømte forbrydere, og dem der venter på deres retssag, puljer den smule penge, de har for at købe små fjernsyn og radioer til fællescellerne.

Det er ikke alle indsatte, der er svækkede af sult. Nogle får mad af besøgende pårørende, mens andre får tilladelse fra vagterne til at mødes med kontakter, der kommer med mad, cigaretter og andre fornødenheder.

Men langt størstedelen af de indsatte er afhængige af myndighederne for at få mad to gange om dagen. Og det er ofte et problem. 

Selv rent drikkevand er en mangelvare.

Når nye fanger ankommer til fængslet, er de ifølge nyhedsbureauet AP nødt til at kæmpe om den sparsomme plads på de beskidte gulve, hvor de flere tusinde fanger 22 timer om dagen er låst inde uden mulighed for at komme ud i frisk luft.

Forholdene i Haitis fængsler bliver værre og værre.

To gange om dagen får fangerne en ration ris, havre eller korn. 

- Myndighederne bestyrer fængslerne dårligt. Forholdene forværrer fangernes helbredstilstand for hver dag, siger Marie Yolene Gilles, der er assisterende program manager Haitian National Human Rights Defence Network (RNDDH).

Fængselsledelsen har flere gange udtalt, at de gør deres bedste for at opfylde fangernes behov, men at de gentagne gange har modtaget for lidt penge fra staten til at købe mad.

- Fangerne lever i et miljø uden lige, når det gælder spredningen af sygdomme. Vi har fundet tilfælde af beriberi (mangel på B1-vitamin forårsager forhøjet blodtryk, muskelsvækkelse, mental forvirring og forstyrrelser af hjerterytmen). Der er tilfælde af tuberkulose, så de får alle de smitsomme sygdomme, siger Marie Yolene Gilles.

Edner Louis er en af de indsatte i fængslet. Han bor under de trange kår, og ifølge ham er forholdene i fængslet lige nu umenneskelige. 

- Hver dag bliver 4-5 personer dræbt. Lige nu kan du se nogen ligge deroppe på gulvet. Og går man derop lidt senere, kan man se en anden. Hver eneste dag dør nogen herinde, siger Edner Louis.

Haitis fængselssystem er langt det mest overfyldte i verden. Ifølge en helt ny undersøgelse fra University of Londons Institute for Policy Research er belægningen i fængslerne på 454 procent – det betyder, at der er fire en halv gange så mange fanger i fængslerne, end de er bygget til.

Filippinerne kommer ind på en andenplads over de mest overfyldte fængsler med en belægning på 316 procent i landets fængsler. Det kan du læse mere om her.

Den danske filminstruktør, forfatter og cykelkommentator Jørgen Leth har boet i Haiti i mange år, og han fortæller, at problemerne med de overfyldte fængsler længe har været et problem i landet.

- Det er typisk, og det overrasker mig ikke spor, det er meget normalt, at folk dør af sygdomme i fængsler. Fængslerne i landet er berygtede for at være helt overfyldte. Jeg kan forestille mig at systemet er så bundkorrupt, at de penge, der er til mad til fangerne, de ryger direkte i lommerne på fængselspersonalet. Retssystemet er råddent, selvom mange organisationer har forsøgt at hjælpe. Og det gør mig meget ondt at høre, at det er blevet værre, siger Jørgen Leth til TV 2.

Han har talt med bekendte i landet og fortæller, at det er almindeligt kendt, at fængslerne er forfærdelige i landet.

- De er stuvet ind i celler, ingen mulighed for at ligge ned og op til 50 personer per celle. Det er indlysende, at de bliver syge i fængslerne. Fængslet er en dødsfælde. 

Overbelægningen skyldes blandt andet, at nogle fanger venter op til otte år på at få deres sag for en dommer. Det betyder ifølge nyhedsmediet Al Jazeera, at omkring 80 procent af de indsatte ikke er blevet dømt for en forbrydelse.

Institute for Policy Research beskriver i deres seneste undersøgelse også, at mange af de indsatte lider af psykiske problemer, da de ikke har nogen anelse om, hvor længe de kommer til at sidde i fængslerne.

Der er 11.000 indsatte i Haitis fængsler – langt de fleste sidder i forlænget varetægt, inden de skal have deres sag for en dommer.

Og udsigten til at sidde indespærret i årevis uden at få sin sag prøvet i en retssal skaber stor usikkerhed i landet, fortæller Jørgen Leth.

- Folk frygter enormt meget at komme at i fængsel, alle frygter at komme i fængsel. Jeg fik et indblik i et provinsfængsel i slutningen af 1990’erne, og der så jeg, at dommerne også er korrupte. Dommerstanden er rådden, simpelthen. Der boede de ti en celle, men hvis de ikke fik mad bragt til sig for deres egne penge, var de i store problemer. Det handlede alt sammen om penge, siger Jørgen Leth til TV 2.

Forhold skulle forbedres

Livet i de nedslidte fængsler i Haiti var ellers på vej mod bedre betingelser. I 2008 beordrede den Inter-Amerikanske Domstol for Menneskerettigheder Haiti til at bringe sine ’inhumane’ forhold for fangerne i landet op til international standard.

Efter et voldsomt jordskælv i 2010 strømmede donorer til landet for at hjælpe med at genopbygge mange af de ødelagte bygninger – heriblandt landets fængsler.

Et af projekterne fra nødhjælpsorganisationerne var opførelsen af ’Titanic’ – en ny celleblok i landets største fængsel. Den blev støttet med 260.000 dollars fra Røde Kors. Blokken blev opført for at forebygge, at fængslet blev overfyldt.

Men nu er celleblokken en af de mest overfyldte i fængslet.

Jørgen Leth fortæller, at en af grundene til, at fængslet på trods af hjælp fra internationale organisationer stadig er i så dårlig stand, kan være, at landet er plaget af korruption blandt magthaverne. 

- Det politiske system handler også om penge og bestikkelse, og derved opstår ligegyldigheden over for de fattigste og dem i fængslerne, og det gør mig ondt at sige, men det er velkendt blandt journalister og ansatte, at pengene havner i lommerne på politikerne, siger Jørgen Leth til TV 2.

Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle, og landet har flere gange de seneste år været ramt af voldsomme naturkatastrofer, der har dræbt mange af landets indbyggere og ødelagt bygninger og infrastruktur.