Efter brexit - her er de fem veje for EU

De 27 EU-lande fokuserer fortsat på job, vækst og investeringer, blandt andet ved at styrke det indre marked.

Der arbejdes med at styrke den fælles valuta og kontrol med finansmarkeder. Man øger samarbejdet i kampen mod terror, om forsvar og om udenrigspolitik, mens landene bevarer det primære ansvar for at kontrollere de ydre grænser.

Samarbejdet fokuserer på fri bevægelighed for varer og kapital, mens der ikke er garanti for fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser.

Man dropper ambitionen om at arbejde tættere sammen om ting som migration, sikkerhed og forsvar, og landene tager sig typisk selv af nye udfordringer.

Der kommer flere persontjek ved grænserne, landene tager sig i stigende grad selv af udenrigspolitik, og EU repræsenterer i mindre grad landene i internationale fora.

Hver gang EU tager ét nyt initiativ, skal to gamle stykker lovgivning sløjfes.

EU27 fortsætter som i dag - men der kan dannes flere koalitioner på kryds og tværs inden for områder som forsvar, indre sikkerhed, skat og socialpolitik.

Modellen er kendt fra for eksempel Schengen- og eurosamarbejdet, hvor der er særlige aftaler om de juridiske og økonomiske rammer.

Det indre marked består, og den fri bevægelighed for både varer, tjenesteydelser, kapital og personer styrkes. EU repræsenterer stadig medlemslandene i diverse internationale fora.

EU27 vil fokusere sin opmærksomhed og begrænsede ressourcer på områder som innovation, handel, sikkerhed, migration, grænsekontrol og forsvar. Der skal også være nye regler for at udvikle og håndhæve det indre marked.

EU's grænseagentur tænkes at overtage kontrollen med de ydre grænser, alle asylansøgninger behandles centralt, og forsvarssamarbejdet gøres mere konkret.

Omvendt skruer man ned for EU-samarbejdet på områder som regional udvikling, offentlig sundhed og dele af social- og beskæftigelsespolitikken.

EU27 deler mere magt, ressourcer og beslutninger over en bred kam.

EU taler med én stemme i alle internationale fora, og der skabes en egentlig europæisk forsvarsunion. Det gør det også muligt at tackle migration i fællesskab.

Kapitalmarkederne bliver fuldt integreret, og det indre marked bliver fuldendt, så det også omfatter energi og det digitale område.

De nuværende og fremtidige eurolande koordinerer deres finans-, social- og skattepolitik meget tættere.