Udland

BLOG: Nato satser alt på ”den gale hund”

BLOG: Den amerikanske forsvarsminister, der går under navnet ”mad dog Mattis”, er ham Nato fæster al sin lid til i ellers usikre tider.

Der er nærmest amoriner i luften forud for Nato-forsvarsministermødet, som begynder ved middagstid onsdag i Natos ellers så charmeforladte gamle hovedkvarter i Bruxelles. 

Alle taler om ”ham”: Ham generalen, der skal sørge for at alt ånder fred mellem Europa og USA, og at USA stadig vil stå vagt om Natos musketer-ed: En for alle - alle for en.

Altså, at skulle et medlemsland blive angrebet af en ydre fjende (f.eks. præsident Putin og Rusland), så er det et angreb på hele Nato-alliancen.

USA's præsident Donald Trump har i valgkampen og kort før sin tiltrædelse både sået tvivl om musketer-eden og om Nato i det hele taget, som han har tituleret: Forældet.

Noget, der stadig giver mange både nato-ansatte og allierede stats- og regeringschefer - eller for den sags skyld forsvarsministre - kuldegysninger.

For uden USA's engagement - ingen alliance. Alene det faktum at USA står for 22 procent af Natos driftsbudget – og for 72 procent af alle Nato-landenes samlede forsvarsudgifter, er tilstrækkeligt til, at Natos effekt uden amerikansk backup er stækket til ukendelighed.

"Øl virker bedre end tortur"

Men tilbage til ”ham”.

Det er USA's nye forsvarsminister. Den 66 årige firestjernede general James Norman Mattis, militært opdraget i det amerikanske marinekorps og leder af diverse operationer i Mellemøsten, Afrika, Centralasien, Afghanistan og Irak. Og så har han tidligere har været chef for blandt andet Natos amerikanske hovedkvarter i Norfolk, Virginia.

Vi har enorm tillid til Mattis

Nato-kilde til TV 2

Han er altså en mand af ”systemet”, som han forstår og værdsætter.

- Vi har enorm tillid til Mattis, og det gælder hele vejen igennem – både i det politiske system og i det militære,  siger en højstående Nato-kilde til TV 2.

Men det, der især gør Mattis til Natos redningsmand , er, at hans chef, præsident Donald Trump, også stoler på ham og lader generalen have sine egne holdninger.

Jeg lader ham underkende mig, fordi jeg giver ham magt

Præsident Donald Trump om Mattis

Trump synes, han er ”great” ligegyldigt, om han f.eks. ikke deler Mattis syn på tortur (herunder waterboarding), hvor Mattis offentligt har sået tvivl om effekten. Han mener ikke, at den slags tortur er den rette metode til at få præcise informationer. ”Øl og cigaretter virker bedre,” skulle Mattis have sagt.

 - Jeg er ikke nødvendigvis enig, men jeg vil fortælle jer, at jeg lader ham underkende mig, fordi jeg giver ham den magt, sagde Donald Trump om Mattis ved en pressekonference med den britiske Teresa May for nogle uger siden. Og da Trump normalt ikke lader sig tryne af noget som helst, er dette en gestus, som man luner sig enormt ved i Nato. Et muligt bevis på, at Mattis ord er lov.

Store forvententninger til generalen

Forsvarsministermødet begynder med en strategisk seance, hvor det transatlantiske forhold skal tilføres ny energi. Giftermålet skal pudses af med ”til døden os skiller”-statueringer og andre ceremonielle toner. Og forventningerne til generalen er enorme i Nato-regi.

- Man kunne føle, at han er fuldstændig overbevist om, at Nato er en meget stærk alliance, sagde den tyske kvindelige forsvarsminister nærmest smilende for få dage siden, efter at hun havde mødt Mattis i USA. Den samme forventning har Natos generalsekretær:

 - Vi glæder os alle til at møde ham og sidde sammen med ham rundt om bordet… og lytte til ham, sagde Jens Stoltenberg.

En grund til navnet "mad dog"

Nu skal man blot ikke forvente, at Mattis er blødsøden.

Det kan godt være, at han har ry for også at være både beleven, høflig, korrekt og intellektuel (med et personligt bibliotek på over 1000 værker), men tilnavnet  ”mad dog”- ”hårde hund” kommer ikke ud af ingenting.

Han er kendt fort at være rå, direkte og kynisk, når det kræves. Han har blandt andet, ifølge flere medier, udtalt følgende om krigen mod Taliban i Afghanistan i 2005:

”I Afghanistan møder man mænd, der mishandler kvinder i fem år, fordi de ikke har båret slør. Den slags mænd har ingen mandighed, så det er en helvedes fornøjelse at skyde dem. Faktisk er det ret underholdende at kæmpe.”

Og på ét punkt vil han også være en hård hund overfor Natos øvrige allierede. Han er ligeså træt som Trump er over, at især de europæiske allierede ikke spytter nok i kassen militært. Vores forsvarsudgifter skal op.

Nato har lovet sig selv, at forsvarsbudgetterne på grund af det øgede trusselsniveau (fra bl.a. Putin og terror-organisationen Islamisk Stat) ikke længere skal beskæres, og at Natos medlemslande frem mod 2024 gerne skulle lade forsvarsudgifterne fylde 2 procent af BNP.

Claus Hjort Frederiksen på opgave

Men der er lang vej igen.

Kun fem af alliancens 28 lande ligger på 2 procent eller derover. Det er USA med 3.61 procent i top og derefter følger Grækenland, Storbritannien, Estland og Frankrig. Danmark ligger indtil videre på en 17. plads med 1.17 procent af BNP.

Så her kommer Danmarks nye forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på arbejde, når han på mødet ved en bordrunde skal forklare, hvorfor vi ikke ligger højere, og hvad han har tænkt sig at gøre ved det.

Vi ved, at han vil fortælle, at der kommer en ”substantiel” stigning i forsvarsudgifterne ved det kommende forsvarsforlig. Men hvad er substantiel?

Hvilke metoder Mattis vil bruge for at få den slags informationer frem er uvis. Cigaretter og øl er formentligt ikke nok, hvis man har kendskab til, hvor ømtålelige danske forsvarsforhandlinger kan være – ikke mindst for en tidligere finansminister, der godt ved, at der skal andet end krudt og kugler til for at gøre vælgerne tilfredse.

Men her og nu gælder det sikkerhedspolitik på den helt store klinge. Noget, som Natos generalsekretær Jens Stoltenberg også lod skinne igennem på sin pressekonference før forsvarsministermødet:

- Vi står sammen i gode tider og dårlige tider. Vi forsvarer hinanden. Og det er godt for både Europa og Nordamerika.

- Og - alle skal bidrage. Derfor regner jeg selvfølgelig med, at Danmark også begynder at øge sine forsvarsudgifter, tilføjede han lidt senere overfor dansk presse.

Vi får at se, hvor længe amorinerne holder sig svævende på tværs af Atlanten, når armlægningen om tallene for alvor begynder