Udland

Avis: Fransk atomanlæg ramt af eksplosion - flere sårede

Eksplosionen i atomkraftværket Flamanville sker klokken 10. Myndighederne siger, at borgere ikke er i fare.

Der har været en eksplosion på atomkraftværket Flamanville i Frankrig. Der er sårede, men ingen risiko for skadelig atomstråling, skriver avisen Ouest France på sin hjemmeside.

Eksplosionen skete klokken 10 i en maskinhal i atomanlægget.

Flamanville ligger i Normandiet.

Det er de lokale myndigheder, der oplyser, at der ikke er fare for borgernes sikkerhed.

Der er sendt ambulancer og redningsfolk til stedet.