'Dette er ikke en kamp mod narkotika, men en kamp mod de fattige'
7000 personer er blevet dræbt i en kampagne mod narkokriminalitet i Filippinerne. Politiet vil stoppe krigen, men nu sætter præsidenten hæren ind.
Elisa de Guzman skriger smerten ud.
I nattens skygger på den hullede vej i et af Manilas fattige kvarterer ligger hendes søn Aldren dræbt af adskillige skud.
Der er gule skilte ved hvert af de mange patronhylstre, der ligger spredt rundt om kroppen.
Bag striben af minestrimmel, som det lokale politi har sat op for at sikre gerningsstedet, ser vantro tilskuere til.
- Han drømte om så meget for sine børn, at give dem en god uddannelse og et bedre liv. Selv fik han ikke afsluttet skolen. Men hvordan kan han gøre det, nu hvor han er væk på grund af de meningsløse drab? Siger Elisa de Guzman, der fortæller, at hendes søn tidligere havde taget stoffer, men ikke havde nogle fjender.
Aldren de Guzman blev 24 år gammel. Han blev skudt ned foran sit hjem tirsdag kort før midnat under omstændigheder, der de seneste syv måneder er blevet alt for velkendte for befolkningen i Filippinerne.
Uidentificerede gerningsmænd på motorcykel kørte forbi ham og gennemhullede hans krop med skud. Ingen vidner så morderne.
Få gader fra Aldren de Guzmans lig samles en anden flok samme aften ved en forfalden bygning i en smal, dårligt belyst gyde.
Endnu et lig bliver båret ud.
Vidner fortæller, at det mandlige offer blev jagtet op ad trapperne til anden sal, inden lyden af skud flænsede natteluften.
Heller ikke her kunne nogen identificere gerningsmændene i dødspatruljen.
Mindst tre drab finder sted denne nat.
Drabene i Filippinerne og i særdeleshed i hovedstaden Manila er for længst blevet hverdag. Siden landets præsident, Rodrigo Duterte, trådte til i maj sidste år, har han stået i spidsen for en voldsom og særdeles blodig kampagne mod narkokriminalitet.
2.500 personer er siden kampagnens start blevet dræbt af politiet, i det de kalder skudvekslinger.
Derudover er mindst 4.000 personer – ifølge nyhedsbureauerne mest småforbrugere af narkotika og narkohandlere – blevet dræbt uden politiets officielle indblanding.
Flere internationale nødhjælpsorganisationer har udtalt, at mange af de mord, der er sket uden politiet indblanding, er begået af snigmordere og dødspatruljer, der enten er betalt af politiet eller er politibetjente i forklædning.
Men det, der er helt særligt ved de tre nyeste drab er, at de skete, efter narkokrigen officielt var blevet indstillet.
- Narkokrigen er stoppet
Mandag sagde landets politidirektør, General Ronald dela Rosa, at landets politi officielt stopper narkokrigen i landet, indtil organisationen er blevet renset for ’slyngler’.
- Ikke flere narko-operationer. Vi må fokusere vores indsats på en intern udrensning. Og når vi har renset ud i Filippinernes politikorps. Det afgør præsidenten, og så giver han os besked på at genoptage krigen mod narko. Men lige nu foregår der ingen narko-operationer. Vi holder os fra narkoen og fokuserer på den interne udrensning.
Politidirektøren fastslog, at de 170.000 politifolk i landet ikke ville foretage ransagninger, arrestere folk eller besøge mistænkte.
Forretningsmand myrdet på politistation
Aktionsstoppet fra politiet kommer, efter senatet i Filippinere har igangsat en undersøgelse af et mord på en sydkoreansk statsborger.
Forretningsmanden Jee Ick-Joo blev i oktober sidste år anholdt af politiet i sit hjem i provinsen Pampanga 80 kilometer fra Manila og med vold ført til politikontoret i Quezon.
Her blev han senere dræbt. En rapport fra landets justitsministerium viser, at han blev kvalt.
Han blev kremeret, og asken blev hældt skyllet ud i toilettet, har en talsmand for politiet udtalt til CNN.
Sagen har sendt chokbølger gennem Filippinerne og har intensiveret frygten for, at narkokrigen er løbet løbsk, og at præsidenten og politiets ledelse har mistet kontrollen over uregerlige betjente og dødspatruljer.
Rodrigo Duterte undskyldte i sidste uge officielt over for Sydkorea.
- Jeg er meget ked af denne hændelse, men jeg kan forsikre jer for, I politimænd, I slipper ikke væk. I vil komme til at lide, sagde Rodrigo Duterte ifølge CNN Philippines.
De hovedmistænkte i sagen er to narkobetjente.
Amnesty: Dutertes patruljer likviderer fattige i narkokrig
Samtidig med, at narkokrigen i landet er blevet stoppet af politiet, anklager Amnesty International i en ny rapport nu de filippinske myndigheder for at dræbe fattige, uskyldige mennesker, stjæle deres ejendele og plante beviser imod dem i kampen mod narkokriminalitet.
I den opsigtsvækkende rapport "Hvis du er fattig, bliver du dræbt: Dræbt uden rettergang i Filippinerne - kampen mod stofferne", beskriver Amnesty International, hvordan de øverste myndigheder skal have bestilt lejemord begået af politiet og private lejemordere.
Helt konkret beskrives det i den 68 sider lange rapport, hvordan betjente og dødspatruljer bliver belønnet med en kontant bonus, hvis de likviderer narkomistænkte.
- Dette er ikke en kamp mod narkotika, men en kamp mod de fattige. Uden den mindste form for beviser bliver personer likvideret for penge, efter at være blevet beskyldt for at bruge eller sælge stoffer, udtaler Amnesty Internationals direktør for krisehåndtering, Tirana Hassan, i en pressemeddelelse.
- Under præsident Dutertes regeringsperiode bryder politiet nu de love, det selv skulle opretholde. De samme gader, som Duterte lovede at rydde for kriminalitet, fyldes nu med folk, der bliver dræbt uden grund af politiet, siger hun.
En højtstående politimand fortæller til Amnesty International, at betalingen for at dræbe en narkomistænkt ligger på mellem 1000 og 2000 kroner for hver likvidering.
En anholdelse af en narkomistænkt udløser ingen bonus, fremgår det af rapporten.
Men det er ikke kun politiet, der er involveret i de mange drab. Også private dødspatruljer bliver ifølge Amnesty International hyret til at dræbe narkomistænkte
Dødspatruljerne bliver betalt en smule mindre end politiet for drabene, men det fremgår af rapporten, at dødspatruljerne har likvideret flere end 4000 personer det seneste halve år.
Amnesty International mener, at de mange drab kan være et direkte angreb på menneskerettighederne i landet.
- Hvad der sker i Filippinerne er en krise, som hele verden skal være bekymret for. Vi beder præsidenten om at sætte en stopper for disse likvideringer, siger Tirana Hassan.
Men der synes at være uenighed om, hvorvidt narkokrigen er stoppet.
Allerede søndag fastslog landets præsident, Rodrigo Duterte, at hans krig mod stoffer vil fortsætte i hele hans seksårige periode som landets leder.
Torsdag fulgte han den udtalelse op og sagde, at han nu vil underskrive et dekret for at inddrage landets hær i narkokrigen, fordi han anser problemerne med narko i landet som en trussel mod landets sikkerhed.
En kontroversiel præsident
Den seneste udvikling i Filippinerne cementerer præsident Rodrigo Dutertes rygte som en uforsonlig og hårdhudet regeringsleder.
Den tidligere borgmester i byen Davao er kendt som en kontroversiel figur i filippinsk politik.
Han er på grund af en række kontroversielle udtalelser blevet sammenlignet med den nye præsident i USA, Donald Trump, der også har udtalt sig kontroversielt om blandt andre kvinder og immigranter.
Duterte har blandt andet slået sig op på en hårdhændet fremfærd mod narkobander og kriminelle, og siden han blev valgt har han kaldt den foregående præsident i USA, Barack Obama, for en horeunge og svoret at dræbe tre millioner narkomaner i landet.
- Hitler massakrerede tre millioner jøder. Der er omkring tre millioner narkomaner (i Filippinerne, red.). Jeg ville med glæde slagte dem alle. Hvis Tyskland havde Hitler, Så har Filippinerne.. I ved, sagde præsidenten sidste år.
En række fremtrædende repræsentanter for FN har udtrykt dyb bekymring over Dutertes metoder.
Dutertes direktiver giver ordensmagten tilladelse til at skyde og dræbe formodede kriminelle. En FN-udsending sagde sidste år, at de "udgør en opfordring til vold og drab, som er en forbrydelse ifølge folkeretten".
Filippinernes præsident har affejet kritikken og truet med at trække Filippinerne ud af FN.
Duterte har lovet at beskytte politi og sikkerhedsstyrker, der følger hans opfordring til at dræbe narkokriminelle.
Det har forårsaget et ramaskrig blandt menneskerettighedsorganisationer, men han har fået støtte fra mange filippinere, der er trætte af lovløshed og korruption, der plager dele af det folkerige land.
Den hårde kurs og voldsomme retorik har givet Duterte øgenavnet – eller kælenavnet om man vil – ’The Punisher’ og ’Duterte Harry’ efter Clint Eastwoods hårdtslående filmkarakter 'Dirty Harry'.