Iran fordømmer, Saudi-Arabien tier: Trumps rejseforbud splitter den muslimske verden

Mens præstestyret i Iran vil gengælde Trumps omstridte indrejseforbud, er der en larmende stilhed fra Saudi-Arabien.

- Vi har besluttet at gengælde amerikanernes beslutning, fortæller en højtstĂĄende kilde i den iranske regering mig.

Der arbejdes på højtryk i Teheran for at udarbejde detaljerne omkring det varslede forbud, der vil udelukke amerikanske statsborgere fra indrejse i Iran, som modsvar til Trumps indrejseforbud for borgere fra syv muslimske lande – heriblandt Iran.

Affødt af frustration, vrede og fordømmelser. Der bor omkring en million iranere i USA – heriblandt tusindvis af universitetsstuderende - der altsĂĄ pludselig ikke kan rejse ud og ind af landet.  

Den iranske udenrigsminister Javad Zarif har dog understreget, at dem, der allerede har visum ikke vil blive forment adgang, til forskel fra Trump, der har stoppet alle indrejser til USA.Det er en ”fornærmelse mod den muslimske verden og især Iran”, lyder det fra Teheran.

Boris Johnson taler om Trumps indrejseforbud.

De store ord er dog i skarp kontrast til et andet muslimsk land, nemlig Saudi Arabien, hvor den larmende tavshed og manglende fordømmelse atter engang udstiller den regionale magtkamp – og forskellighederne - mellem Iran og Saudi Arabien.

Saudi Arabien er ikke på listen over lande med indrejseforbud, men som Islams fødested og selvudnævnte vogter af Islam - og med ønsket om at være en regional leder i Mellemøsten - stiller det Saudi Arabien i et dilemma.

For det sunni-muslimske land bliver allerede kritiseret for ikke, at fordømme, men saudi araberne ønsker et godt forhold til Trump og træder derfor varsomt.

Men det er ikke kun saudi araberne, der holder mund, og tilsidesætter sympatien med deres muslimske naboer, der er også stilhed fra Egyptens præsident Sisi.

USA og Saudi Arabien er tætte allierede – de har store økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser, der altså overskygger det faktum, at 15 ud af de 19 mænd, der udførte terrorangrebene mod USA 11. september 2001 var fra Saudi Arabien.

Og at den tidligere leder af Al-Qaeda, Osama Bin Laden, var fra en af kongerigets mest prominente familier.

Trump og konge Salman talte i telefon i søndags for blandt andet at drøfte kampen mod terror, krigen i Yemen og Syrien, og hvordan man sikrer, at Iran ikke får atomvåben.

Trump inviterede endda kongen til Washington, alt imens protesterne mod hans indrejseforbud fandt sted flere steder i USA.Valget af Trump blev da også budt velkommen i Riyadh, ikke mindst takket være Trumps hårde linje overfor Iran, som er Saudi Arabiens ærkerival.

De kæmper begge om at være den regionale stormagt og derfor var der også vrede i den olierige stat, da Iran indgik den historiske atom-aftale med stormagterne inklusive USA i 2015, og dermed kom ind i varmen på den internationale scene.

Men der er flere steder, hvor de ro rivaler, kæmper indirekte mod hinanden.

Saudi Arabien støtter for eksempel oprørerne, der kæmper mod Assad-regimet i Syrien, mens Iran sammen med Rusland støtter Assad.

Saudi Arabien bomber den iransk-støttede Houthi-milits i Yemen, så præsident Hadi, der er i eksil, atter kan komme til magten. Yemen er netop et af landene på Trumps forbudsliste, altså en af Saudi Arabiens allierede.

Men det er ikke kun saudi araberne, der holder mund, og tilsidesætter sympatien med deres muslimske naboer, der er også stilhed fra Egyptens præsident Sisi.

Endnu et stort og strategisk land i Mellemøsten, der er hjemsted for det muslimske broderskab, som Trump i øvrigt truer med at sætte på terrorlisten. Til stor glæde for netop Sisi, som også er inviteret til Washington.

SĂĄ han sætter ogsĂĄ sin lid til Trump for sine egne interessers skyld, og vælger tavshedens sti i sagen om indrejseforbud. SĂĄ strategiske og nationale interesser gĂĄr forud for sympati og sammenhold i den muslimske verden, hvor der ligesom i resten af verden, ogsĂĄ er stor usikkerhed omkring Trumps udenrigspolitik.

Og derfor er tavshed for nogle mĂĄske det mest strategiske vĂĄben lige nu.

Men som den iranske udenrigsminister Zarif advarede, sĂĄ er Trumps rejseforbud ”en stor gave til ekstremister” og risikerer at give mere næring til flere problemer i en i forvejen turbulent verdensdel.

Nemlig terror. Fordi Trumps ord og forbud jo netop vil falde i god jord hos dem, der hader USA og mener, at USA er i krig mod Islam. Det giver dem gode argumenter for, at rekruttere flere og fortsætte kampen mod Vesten.