Griseblod og ildspåsættelse - tre grove episoder mod canadiske moskéer
Canada er ramt af et formodet terrorangreb mod muslimer. De senere år har landet flere gange været ramt af religiøst motiveret hærværk og angreb.
Mindst seks personer er dræbt under et skyderi i en moské under aftenbønnen søndag i den canadiske by Québec. Otte personer er såret.
Ifølge lederen af moskeen, Mohamed Yangui, åbnede bevæbnede mænd ild i moskeen under aftenbønnen søndag. Omkring 40 personer var til stede i kirken.
- Hvorfor sker det her? Det er barbarisk, siger han ifølge Reuters.
To mistænkte er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet, oplyser politiet, som tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at en tredje gerningsmand er flygtet fra stedet.
Både Canadas premierminister Justin Trudeau og premierministeren af Quebec-regionen, Philippe Coulliard, kalder handlingen for terror, skriver Reuters.
Motivet bag ugerningen er endnu ukendt.
Men angebet er langt fra enestående i Canada, hvor modviljen mod muslimer de seneste år er vokset.
Masseskyderier er sjældne i Canada, men der har været flere tilfælde af hærværk mod moskeer.
Her er en liste over de seneste tilfælde af hærværk og angreb: