Udland

Han var ifølge Berlusconi perfekt som nazivagt - nu vil han lede Tyskland

Som ung var Martin Schulz tæt på at dø af druk. Nu er kuglelynet fra Bruxelles de tyske socialdemokrater nye håb i kampen om forbundskanslerposten.

Allerede inden han har fået sagt det første ord, er der bifald. Stående bifald. Ja, der var endda dem, der talte om euforisk stemning, da den skæggede herre med det funklende blik og det smittende smil blev introduceret for de tyske socialdemokraters forbundsdagsgruppe.

Schulz søgte trøst i smøger og alkohol og var efter eget udsagn ”nok den mest forsumpede 20-årig i hele Tyskland”.

Uffe Dreesen

Ja, SPD, det tyske socialdemokrati, er grebet af ren ”Martin-mania” i de her dage, efter at partiformand Sigmar Gabriel forleden bekendtgjorde, at han ikke selv vil stille op og i stedet foreslog den tidligere formand for EU-parlamentet som partiformand og kanslerkandidat ved valget til september. ”Fordi han den bedste kandidat med de bedste chancer”, som Gabriel forklarede.

”En politisk styrtfødsel”, kaldte den borgerlig lejr til det kaotiske forløb, da Sigmar Gabriel først lod nyheden sive til pressen, inden han delagtiggjorde forbundsdagsmedlemmerne. Men uanset omstændighederne, så kan de næsten ikke få armene ned hos socialdemokraterne. ”Ja, det er vanvittigt”, som et medlem betroede journalisterne efter mødet. ”Han har ikke bare ramt os lige i hjertet, men også i hovedet og i maven”.

Dermed hentydede det begejstrede SPD-medlem ikke til fatale skudsår, som Süddeutsche Zeitungs udsendte tørt tilføjede, men til den kendsgerning, at de garvede politikere i Forbundsdagen lod sig rive med af partiets nye håb, ”Befrieren fra Bruxelles”, som en avis kaldte ham.

Man kan roligt konstatere, at forventninger til kanslerkandidat Martin Schulz er enorme, det samme er udfordringerne.

Som fodboldspiller var Schulz altid lokomotivet, der fik hevet de andre med.

Martin Schulz' holdkammerat til Bild Zeitung.

En fodbolddrøm gik op i druk

Hans baggrund er ikke typisk socialdemokratisk, men det er til gengæld Martin Schulz’ livsforløb. Han stammer fra en lille by ved Aachen tæt på den hollandsk-belgiske grænse, hvor han voksede op i små kår med en far, der stemte socialdemokratisk og en mor, der var med til at grundlægge det lokale CDU. Som ung drømte han om en karriere som professionel fodboldspiller, men det fik en alvorlig knæskade sat en stopper for.

Unge Schulz søgte trøst i smøger og alkohol og var efter eget udsagn ”nok den mest forsumpede 20-årig i hele Tyskland”. Men på et tidspunkt indså han, at det ikke kunne fortsætte. ”Jeg sagde til mig selv, at jeg var nødt til at gøre noget radikalt, ellers ville jeg gå i hundene”, har han forklaret.

Svaret fandt han i bogens verden. Han gik i boghandlerlære, fik som 27-årig sin egen butik og læste hver aften romaner af Steinbeck og historiske biografier. Samtidig indledte han en politisk karriere, blev medlem af SPD, og i 1987 med 31 år den yngste borgmester delstaten Nordrhein-Westfalen. Han beklædte borgmesterposten i Würselen med sine 40.000 indbyggere, indtil han stillede op og blev valgt ind i EU-parlamentet.

Der vil ikke blive drevet klapjagt på minoriteter, understreger den socialdemokratiske kanslerkandidat, tidligere formand for EU-Parlamentet Martin Schulz.

Martin Schulz kom i vælten, da Italiens Silvio Berlusconi under en debat i Europaparlamentet kaldte ham for en Kapo. Italien havde EU-Formandskabet i 2003, og det var i den forbindelse, Silvio Berlusconi sagde de fornærmende ord.

- Hr. Schulz, der er en producer i Italien, som er ved at indspille en film om nazisternes koncentrationslejre. Jeg vil foreslå, at han giver dig rollen som Kapo (en fange, der har fået særlige privilegier og agerer fangevogter for sine medfanger red.), sagde Berlusconi fra talerstolen.

Da Martin Schulz fik ordet, svarede han: 

- Min respekt for fascismens ofre forbyder mig at kommentere det med et eneste ord. Men det er gået op for mig, at det er svært at acceptere, at en rådsformand under udøvelsen af sit hverv, og når han bliver sagt det mindste imod, mister besindelsen på den måde.

Se klippet over artiklen.

Martin Schulz kæmpede sig frem til formandsstolen og formåede at forvandle den til en magtfuld politisk post. Som politiker går den 61-årige Martin Schulz for at være frygtløs, han går ikke af vejen for et godt politisk slagsmål. ”Som fodboldspiller var Schulz altid lokomotivet, der fik hevet de andre med”, har en af hans holdkammerater fra dengang fortalt Bild Zeitung.

I de seneste måneder er hans navn så dukket op som mulig kanslerkandidat, og i den forbindelse er det faldet nogen for brystet, at han ikke har nogen fine eksaminer med i bagagen. Martin Schulz blev smidt ud af folkeskolen og kom aldrig på gymnasiet. Skulle han ende på kanslerposten, vil han være den første socialdemokrat uden universitetsuddannelse på den post, og det i et land, hvor man helst skal kunne fremvise mindst én doktorgrad, hvis man vil begå sig i det bedre selskab.

Som politiker er Martin Schulz måske af den gamle skole, men håbet er, at han kan tilføre det hensygnende parti ny energi og kampgejst.

Uffe Dreesen

Men den slags kan den gode Schulz faktisk. Begå sig. Han er velbevandret udi kultur og historie, han er en self-made mand, der kan konversere høj som lav, og så taler han foruden tysk også engelsk, fransk, hollandsk og spansk.

Han er et eksempel på de klassiske socialdemokratiske dyder, social opstigning ved hjælp af uddannelse, og det vel at mærke en uddannelse, han kun har sig selv at takke for.

Kuglelynet fra Bruxelles

Som politiker er Martin Schulz måske af den gamle skole, men håbet er, at han kan tilføre det hensygnende parti ny energi og kampgejst.

SPD opnåede ved det seneste forbundsdagsvalg i 2013 beskedne 25,7 procent af stemmerne men har siden svævet nede omkring de 20 procent i meningsmålingerne, uanset hvad formand Sigmar Gabriel foretog sig eller ikke foretog sig.

For et parti, der gør krav på at være et ”folkeparti” og gerne vil erobre regeringsmagten har det været noget af en ydmygelse, som kun er blevet forstærket af Sigmar Gabriels tøven med at melde klart ud, ville eller ville han ikke stille op som Angela Merkels afløser?

Derfor var euforien forleden iblandet en god del lettelse for forbundsdagsmedlemmerne vedkommende. Lettelse over, at den respekterede men ikke særligt afholdte Sigmar Gabriel nu forlader formandsposten og glæde over, at partiet nu har fået en mand, der vil magten.

Martin Schulz selv har lovet, at han vil kæmpe, ”siddende, liggende, stående” for at erobre regeringsmagten, og der er ingen tvivl om, at han får brug for alle sine evner og al sin energi.

For selv om Angela Merkel ikke længere er usårlig, det sørgede flygtningekrisen for, så er hun stadig væk en formidabel modstander.

Angela Merkel bliver Martin Schulz' primære modstander til valget til september.

Schulz godt fra start

Hvilken politik kuglelynet fra Bruxelles kommer til at stå for, er stadig uklart, men han regnes ikke for at tilhøre partiets venstrefløj. Under sin takketale forleden antydede han, hvilke emner han vil slå på i valgkampen: Et stærkt EU er den bedste beskyttelse for Tyskland, lød det fra den tidligere parlamentsformand: ”Vi må sætte en stopper for, at samfundet glider fra hinanden. Folk skal mærke, at SPD tager deres bekymringer alvorligt. Vi skal kæmpe for sammenholdet i samfundet”, hed nogen af hovedlinjerne. Ifølge Martin Schulz så kan ”demokratiets bolværk” simpelthen staves med tre bogstaver, SPD.

Nu skal det så vise sig, om den tidligere boghandler fra Würselen ved Aachen kan vinde vælgernes gunst. Tilsyneladende er han kommet godt fra start. En meningsmåling viser, at 41 procent af vælgerne ville stemme på ham, hvis der var direkte valg til kanslerposten. Det samme procenttal, som Angela Merkel kan mønstre. Og når det gælder troværdighed, så kan Martin Schulz endda notere sig et lille forspring, med 65 mod 64 procent til den siddende kansler.

Forspring eller ej, så er Angela Merkel stadig en formidabel modstander. Hun kan glæde sig over, at hendes popularitet nu har overvundet flygtningekrisen. 74 procent af tyskerne er tilfredse med hendes indsats, og det er der ikke mange andre politiske ledere, der kan præstere.

Meget tyder også på, at tyskerne foretrækker Merkels erfarne hænder netop i disse Brexit- og Trump-tider. Som situationen ser ud lige nu, så står Martin Schulz og hans SPD ikke til at erobre regeringsmagten, men det er heller ikke det, det handler om.

Det handler om overlevelse, det handler om at genvinde troen på sig selv, som mulig koalitionspartner eller oppositionsparti, der bliver taget alvorligt. Også derfor blev kuglelynet fra Bruxelles hilst velkommen med klapsalver og noget så sjældent i SPD-kredse som regelret eufori.

Martin Schulz hev sig selv op ved hårene, da det så allerværst ud. Nu gælder det partiet.