Udland

For 72 år siden blev porten til helvede åbnet: - Jeg husker deres ansigter

I dag er det FN’s Internationale Holocaust-dag, hvor ofrene for folkedrabet under Anden Verdenskrig bliver mindet. Og datoen er ikke tilfældig.

Seks millioner. Så mange jøder mistede livet under Anden Verdenskrig. Mange af dem i kz- og udryddelseslejre, hvor de levede under uhyrlige forhold.

Den nok mest kendte koncentrationslejr ligger i det nuværende sydvestlige Polen, der under krigen var besat af Nazityskland, cirka 60 kilometer vest for Krakow - nemlig Auschwitz. Tilbage til den senere, men først et kort historisk oprids.

Det var hårdt at se dem. Jeg husker deres ansigter, specielt deres øjne, der afslørede de prøvelser, de havde været igennem. 

Ivan Martynushkin, russisk soldat

Kz-lejrenes begyndelse

Få måneder efter nazisternes magtovertagelse i 1933, blev den første kz-lejr Dachau oprettet. I starten blev kz-lejrene primært brugt til at fængsle politiske modstandere, som socialdemokrater, kommunister og modstandere af nazismen.

Men snart blev også personer, der ikke passede ind i nazismens menneskesyn sendt til lejrene, eksempelvis homoseksuelle, sigøjnere og Jehovas Vidner.

Efter ’Krystalnatten’ i november 1938, hvor jødiske butikker og synagoger i Tyskland og Østrig blev hærget, blev ca. 30.000 jøder sendt i kz-lejre.

Et tal som kom til at vokse eksplosivt under krigen, som brød ud året efter i 1939. Kz-lejrene kom til at spille en stor rolle i krigen, hvor tyskerne deporterede modstandsfolk, krigsfanger og ikke mindst jøder.

Dødsfabrikken

Tyskland oprettede gennem Anden Verdenskrig en lang række koncentrations- og udryddelseslejre.

Mest kendt er formentlig Auschwitz i byen Oświęcim i den sydvestlige del af Polen, der under krigen var besat af Nazityskland. Auschwitz bestod af flere lejre, der tilsammen omfattede mere end 40 km2. De største var Auschwitz, Birkenau og Monowitz. 

Holocaustdagen falder på den dato, hvor Den Røde Hær i 1945 befriede fangerne i Auschwitz. Og det er ikke uden grund. Auschwitz er blevet selve billedet på nazismens grusomheder.

I lejrens levetid fra 1940-45 blev ca. 1.1 millioner mennesker slået ihjel i lejren. Op imod 90 procent var jøder. Derfor gik lejren også under navnet ’Dødsfabrikken’. Det menes, at omkring 200.000 døde af sult og overanstrengelse, mens 900.000 blev henrettet, de fleste ved gasning.

Halina Skalmierska, en overlevende, der i dag deltog i mindehøjtideligheden i Auschwitz husker tilbage på tiden i lejren.

- Når jeg tænker på, hvad jeg har været igennem. Bagefter havde vi hverken hus eller forældre, men livet måtte jo gå videre.

Han var vagt i Auschwitz, men nægter at han deltog i massedrab.

Udsultede fanger

Da russerne d. 27. januar 1945 åbnede portene var det et frygteligt syn, der mødte dem.

Den russiske soldat Ivan Martynushkin, der var med til at befri Auschwitz, fortalte i 2015 til Business Insider om mødet med ’Dødsfabrikken’ og de udmagrede mennesker bag pigtrådshegnene: 

- Det var hårdt at se dem. Jeg husker deres ansigter, specielt deres øjne, der afslørede de prøvelser, de havde været igennem. 

Mange af fangerne var ekstremt underernærede og gennemsnitslevetiden i lejren var ca. tre måneder. Da den russiske hær fandt lejren var 7.650 fanger tilbage, der var blevet efterladt af fangevogterne.

Det anslås at fire millioner mennesker mistede livet i koncentrations- og udryddelseslejre under Anden Verdenskrig. Af dem menes omkring de tre millioner at have været jøder.