Der er 150 sekunder til dommedag.
I hvert fald, hvis man spørger forskerne bag tidsskriftet Bulletin of the Atomic Scientists, der troligt justerer tiden på dommedagsuret.
Et ur, der siden 1947 har været med til at eksemplificere og synliggøre de trusler, forskerne vurderer, verden står over for. Dengang stod uret på syv minutter i midnat.
Sidste gang, viserne blev stillet, havnede de på tre minutter i midnat - eller dommedag. I år er vi - ifølge forskerne - 30 sekunder tættere på.
I pressemeddelelsen opremser Bulletin of the Atomic Scientists en række faktorer, som har fået forskerne til at pille ved viserne. Blandt andet faren ved falsk information - populært fake news - men også hackerangreb og Donald Trump lægges til grund for justeringen.
Sidstnævnte blandt andet for sine udtalelser om atomvåben og sin udbredte skepsis over for menneskeskabte klimaforandringer.
Netop klimaforandringer har tidligere været årsag til at justere på viserne. I år er klimaforandringer - på trods af klimaaftalen i Paris fra 2015 - også en af de mest markante årsager til at justere på viserne, skriver Bulletin of the Atomic Scientists.
Det hidtil tætteste, klokken har været på midnat, var i 1953 - her var klokken stillet til to minutter i midnat.
Introduceret første gang i 1947
Bulletin of the Atomic Scientists blev stiftet i 1945 - netop da den kolde krig startede og 2. Verdenskrig sluttede. Forskerne forsøgte med urets symbolik at gøre opmærksom på, at brugen af atombomber var tæt på at føre til en udslettelse af menneskeheden.
Derfor lavede de amerikanske forskere et ’tikkende’ ur, hvor viseren stod tæt på midnat, hvilket betød, at verden dengang var tæt på jordens undergang. Da uret blev lavet, stod klokken på 23:53 og er siden blevet stillet frem og tilbage adskillige gange.
Bulletin of the Atomic Scientists består af en række amerikanske sikkerhedspolitiske eksperter og forskere i både atomkraft og klimaforandringer.
1947
7 minutter til midnat.
For første gang sættes Dommedagsuret. Det symboliserer den fare, atomvåben udgør for planeten og menneskeheden.
1949
3 minutter til midnat.
Sovjetunionen tester første gang et atomvåben. Dermed starter våbenkapløbet, der skal vare mange år.
1953
2 minutter til midnat.
USA tester brintbomben første gang i 1952 på øgruppen Enewetak i Stillehavet, og siden er brintbomber flere gange blevet testet.
Brintbomben er ligesom atombomben et kernevåben - blot langt kraftigere.
Den kraftigste brintbombe, der nogensinde er testet, er Tsar Bomba, som Sovjetunionen smed på ved øen Novaya Zemlya i Barentshavet i 1961.
En sprængning, der med en effekt på 50 til 58 megaton TNT, i dag stadig anses som den kraftigste menneskeskabte eksplosion nogensinde.
1960
7 minutter til midnat.
Sovjetunionen og USA synes opsatte på at undgå direkte konfrontationer - blandt andet i konflikten mellem Ægypten og Israel.
1963
12 minutter til midnat.
Efter næsten et årti med atomprøvesprængninger, underskriver Sovjetunionen og USA en aftale om at neddrosle antallet af atomprøvesprængninger i atmosfæriske atomprøvesprængninger.
1968
7 minutter til midnat.
USA's engament i Vietnam intensiveres, Indien og Pakistan bekriger hinanden og situationen mellem palæstinenserne og israelerne er anspændt.
Derudover udvikler Frankrig og Kina atomvåben.
1969
10 minutter til midnat.
Næsten hele verdens lande skriver under på en aftale om at begrænse spredningen af atomvåben. ( Nuclear Non ProliferationTreaty).
Israel, Indien og Pakistan nægter dog at skrive under på aftalen.
1972
12 minutter til midnat.
USA og Sovjetunionen forpligter sig til at nedruste antallet af kernevåben - i kraft af de såkaldte SALT-aftaler (Strategic Arms Limitation Talks).
SALT 1 blev underskrevet 26. maj 1972, mens SALT 2 blev underskrevet 18. juni 1979.
1974
9 minutter til midnat.
Frem for at neddrosle, opruster USA og Sovjetunionen deres lagre af atomvåben.
1980
7 minutter til midnat.
Både Sovjetunionen og USA ser atomvåben som en absolut nødvendighed for nationernes sikkerhed.
Bulletin of the Atomic Scientists beskriver de to stormagter som 'atom-alkoholikere'.
1981
4 minutter til midnat.
Der er kold luft mellem Sovjetunionen og USA. Blandt andet efter Sovjetunionens invasion af Afghanistan. Præsident Jimmy Carter trækker de amerikanske atleter fra OL i Moskva.
1984
3 minutter til midnat.
USA og Sovjetunionen når det koldeste forhold i årtier.
1988
6 minutter til midnat.
USA og Rusland - Reagan og Gorbatjov - bliver enige om at forbyde en række atomvåben.
1990
10 minutter til midnat.
Flere og flere lande gør sig fri af Sovjetunionens kontrol. Året forinden er muren i Berlin som bekendt faldet - som et symbol på afslutningen af Den Kolde Krig.
1991
17 minutter til midnat.
Den Kolde Krig er slut - og både USA og Rusland begynder at neddrosle antallet af atomvåben.
1995
14 minutter til midnat.
Håbet om en mere fredfyldt tid - med færre atomvåben - efter Den Kolde Krig synes at falme. Samtidig er der frygt for, at terrorister kan udnytte dårligt sikrede atomanlæg i det tidligere Sovjetunionen.
1998
9 minutter til midnat.
Både Indien og Pakistan foretager atomprøvesprængninger med få ugers mellemrum. USA og Rusland råder sammenlagt over 7.000 atomsprænghoveder.
2002
7 minutter til midnat.
Den største trussel - vurderer Bulletin of Atomic Scientists - er USA's planer om nye og mere avancerede atomvåben.
2007
5 minutter til midnat.
Situationen mellem USA og Rusland er spændt. Nordkorea laver atomprøvesprængninger - og flere frygter, hvad Iran har af planer om anskaffelse af atomvåben.
2010
6 minutter til midnat.
Forholdet mellem USA og Rusland bløder op i forhold til at at reducere antallet af atomvåben. Samtidig ytrer Obama ønske om en verden fri for atomvåben. Yderligere positivt er det, at man får fohandlet en klimaaftale på plads i København i 2009.
2012
5 minutter til midnat.
Manglende politisk vilje til at neddrosle mængden af atomvåben globalt - og global opvarmning - lægger særligt til grund for justeringen af urets viser dette år.
2015
3 minutter til midnat.
Her var årsagerne blandt andet klimaforandringer, moderniseringer af Ruslands og USA's atomvåben - og størrelsen af verdens samlede mængde af atomvåben.
2017
2,5 minutter til midnat.
Falske nyheder, klimaforandringer og Donald Trump som præsident var blandt begrundelserne for at stille viseren 30 sekunder frem i forhold til 2015.
2018
2 minutter til midnat.
De fortsatte klimaforandringer og Donald Trump og Nordkoreas ulmende atomkrig fik fysikerne til at stille viseren 30 sekunder frem i forhold til 2018.
