Udland

Kaldte hinanden djævle under verdens sværeste fredsforhandlinger

Tonen var hård mellem den syriske opposition og regimet under fredsforhandlingerne i Astana. Alligevel lykkedes det at bane vej for nye forhandlinger.

Iran, Rusland og Tyrkiet siger i en fælles erklæring, at der ikke findes nogen militær løsning på den syriske konflikt, og de siger, at de sammen vil støtte en våbenhvile og en genoptagelse af fredsprocessen i Genève under FN's ledelse.

De slår jo børn, kvinder og civile ihjel. Blodbadet skal stoppe, før vi kan forhandle.

Mohammed Alloush, forhandler, Syriens opposition

Men vejen til fred i Syrien er stadig særdeles vanskelig. 

Allerede fra begyndelsen gik det helt galt i Astana. I invitationen stod der, at forhandlingerne skulle begynde kl. 13.

Det havde Bashar al-Jafaari, den to-meter høje karrierediplomat fra Damaskus skrevet sig bag øret. Man kommer til tiden.

KL. 12.55 havde han allerede taget papirerne ud af sin attachemappe og lagt dem på rundbordet foran sig. Han gennemgik punkterne for en sidste gang:

Den allerede indgåede aftale om at indstille kamphandlingerne fra den 30. december skal konsolideres. Og dernæst skal terroristerne bekæmpes. Det var hovedpunkterne på al-Jafaaris papir.

Det hele var afstemt med regimets folk i Damaskus. Han var klar.

Kl. var nu 13. Den anden side af det enorme rundbord var stadig tomt.

Hvor var oprørerne? Tiden gik og pludselig var der gået over en halv time.

Al-Jafaari og hans folk sad utålmodigt og ventede. Det samme gjorde det enorme presseopbud. Tænk sig, oprørerne lod folkene fra det syriske regime vente så længe.

Men pludselig gik døren op og ind trådte delegationen af oprørsgrupper.

Lysglimtene fra fotografernes blitz oplyste lokalet og fik manden med fuldskægget, som kom ind til at ligne en rockstjerne.

Det var Mohammed Alloush. Lederen af Jaish Al-Islam og manden, som var sendt til Astana for at forhandle med mandat fra 13 andre oprørsgrupper.

Alles blik var rettet mod ham. Bortset fra det syriske regimes udsendte. De ænsede ham ikke et blik, men udbrød i stedet: "Så er djævlen i lokalet". Linjerne var nu lagt. Forhandlingerne om fred i Syrien kunne begynde.

Fjender skulle forhandle ansigt til ansigt

Planen var, at oprørerne skulle forhandle med det syriske regime ansigt til ansigt.

Det var en unik mulighed. Aldrig før havde militante oppositionsfolk siddet i en forhandlingssituation med regeringen i Damaskus.

De foregående fredsforhandlinger i Geneve var mellem eksil-syriske oppositionspolitikere og regimet – stort set ingen af de toneangivende militante oprørere, som har noget at skulle have sagt på slagmarken, var med.

Men det var de denne gang i Astana.

De fleste oprørsgrupper var repræsenteret – bortset fra Islamisk Stat og Jabhat Fatah al-Sham, det tidligere Al Qaeda-affilierede Jabhat al-Nusra. Begge organisationer er stemplet som terrorister. De væbnede kurdiske grupper var heller ikke med efter pres fra Tyrkiet.

Oprørernes mål med forhandlingerne var, at våbenhvilen, som var indgået 30. december, skulle genetableres og konsolideres, som det hed. Aftalen var forhandlet på plads af Rusland og Tyrkiet på vegne af regimet og oprørerne.

Regimets mand, al-Jafaari, havde i princippet samme agenda. Det hele så egentlig meget simpelt ud på papiret. Men så nemt kom det ikke til at gå.

Oprørerne nægtede at forhandle med Damaskus’ udsendte, fordi de mente, at Assads soldater ikke overholdt den allerede indgåede våbenhvileaftale.

- De slår jo børn, kvinder og civile ihjel. Blodbadet skal stoppe, før vi kan forhandle, lød det fra oprørernes talsmand.

Regimet derimod sagde, at de blot bekæmper Jabhat Fateh al-Sham og ikke oprørsgrupper, som er med i våbenhvileaftalen.

Hermed var den første knast i forhandlingerne en realitet.

Krig om ord

Der gik ikke lang tid før de stridende parter røg i flæsket på hinanden.

- I er terrorister, useriøse, provokerende”. Beskyldningerne føg frem og tilbage mellem de to sider.

- Vi kommer ingen vegne her i Astana. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan vi skal komme frem til noget som helst”, lød det fra Bashar al-Jafaari.

Et diplomatisk benarbejde blev sat i gang bag kulissen. Rusland og Iran, regimets støtter og Tyrkiet, som er på oprørernes side, begyndte at lægge pres på parterne.

Efter to dages tovtrækkeri og intense diskussioner, kom oprørernes talsmand ud fra forhandlingslokalet. Tårevædet annoncerede han, at de var nået frem til en aftale:

- Våbenhvileaftalen fra den 30. december bliver forlænget. Der er håb for det syriske folk, sagde han.

Udover at konsolidere den allerede indgåede våbenhvile blev Tyrkiet, Rusland og Iran enige om, at overvåge om aftalen også overholdes. Dernæst blev parterne også enige om, at bekæmpe Jabhat Fateh al-Sham og Islamisk Stat.

For udenforstående kan det virke som en meget lille og ubetydelig detalje, men for de stridende parter i krigen, der nu har kostet flere hundredetusinder mennesker livet, er aftalen et kæmpe skridt frem mod en varig fred.

Og alene det faktum, at de væbnede oprørere og regimet mødte hinanden, var også historisk.

De stridende parter mødes den 8. februar i Geneve.