Kan Trump blive Afrikas redning?
De fleste afrikanere frygter for Donald Trumps indflydelse i Afrika, men optimisterne tror, at han kan give kontinentet et skub fremad.
I betragtning af Trumps udmeldinger kan det lyde som et letsindigt næsten uansvarligt spørgsmål. Men der er afrikanere, der tror på det.
Det skal retfærdigvis siges, at der var afrikanere, der heppede på Trump. På indsættelsesdagen kunne man oven i købet støde ind i fester, hvor man fejrede ham. Men det var undtagelsen. Langt de fleste frygtede ham som vinder. For hvad nu med Afrika? Kontinentet, der modtager helt ufattelige summer i bistandshjælp - også fra USA.
Ud over at kende til præsidentens hyppigt gentagne "America First"-mantra, der godt kunne få det til at trække nervøst ved mundvigene på mange afrikanere, så kendte de også til de spørgsmål, som Trumps overganghold havde stillet om Afrika. Det var ikke meningen, at de skulle ud til offentligheden, men New York Times fik fingrene i dem.
Trump-teamet havde set på tingene, og spurgte nu blandt andet:
- Hvis så mange af vores milliarder alligevel ender i de forkerte lommer på grund af korruption, hvorfor bliver vi så ved med at hælde dollars i Afrika?
Og et andet spørgsmål de stillede:
- Hvorfor i alverden har vi endnu ikke fået udraderet terroristerne i Al-Shabab og Boko Haram?
Gode, rimelige spørgsmål, som gav anledning til endnu mere bekymring her på kontinentet.
Det siger sig selv, at med Obama havde afrikanerne et håb om ikke at blive glemt. Og de ved, at Afrika ikke fylder noget som helst i Trumps hoved. Han er først og fremmest forretningsmand, frygter de. What's in it for me? Det synes at være udgangspunktet for USAs nye førstemand. Hvis han endelig har blikket rettet udad, er det mod Mexico og Kina - måske Rusland.
Amerikansk import af afrikansk olie kan blive strøget af hensyn til egenproduktion, selv om den er dyrere. Den amerikansk-støttede kamp mod terror vil sikkert fortsætte, men måske på helt andre betingelser, hvor man ikke tager så mange hensyn til afrikanske samarbejdspartnere.
Menneskerettighedsgrupper i Afrika skal ikke regne med støtte fra Trump, hvis han kan se sin egen fordel i at samarbejde med totalitære regimer. Bistanden bliver skåret.
Så hvordan kan disse udsigter på nogen måde blive vendt til Afrikas bedste?
Minus på kontoen
Den kenyanske avis Sunday Nation skriver i dag, at choksejren til Trump giver Afrika en chance for at afslutte en skamfuld epoke og kultur, hvor man har været afhængig af udefrakommende hjælp. Hele bistandsindustrien er en skandale, står der.
Skribenten har citeret en artikel fra the Guardian, der dokumenterer, at Afrika taber meget mere til vesten i form af uhensigtsmæssige handelsaftaler og manglende skattebetaling, end Afrika får i bistandshjælp. Der er altså minus på kontoen.
Bistand fører kun til dovenskab, sætter inflationen i vejret og holder uduelige ledere ved magten, anfører skribenten, der mener, at det er på tide, at Afrika (som altså består af 54 lande) skal til at tage sig sammen. At sætte en stopper for bistandscirkuset vil udfordre mange afrikanske lande i at udfolde de mange potentialer, som vitterligt er her.
Nu er chancen der. For hvis hjælpen stopper, må der ske noget andet. Man må lægge stridigheder til side, man må samarbejde, man må rydde op i rådne kulturer med korruption og uduelighed. Der er meget - næsten uoverskueligt meget - at gå i gang med. Det vil tage lang tid, men henstillinger om god regeringsførelse har vist sig ikke at være nok, når vestlige lande rundhåndet deler ud.
Afrika er - for store deles vedkommende - rigt. Tag den Demokratiske Republik Congo. Et svimlende rigt land med anslåede værdier for 24 billioner dollars i undergrunden. Alligevel er det et af verdens fattigste lande med en fredsbevarende FN-styrke på 19.000 mand, fordi der konstant er krig. Tænk, hvad det ikke kunne blive til.
Tanken hos optimisterne er, at Afrika kan få et skub fremad af Trump netop ved, at han vender ryggen til dem. At manglende hjælp udefra vil give et større folkeligt pres på lederne i Afrika. Som med så meget andet med Trump bliver det også spændende at følge, hvilken indflydelse han direkte eller indirekte får i Afrika.