Donald Trump

Michelle Obamas anstrengte miner hitter på nettet

På de sociale medier er Michelle Obamas ansigtsudtryk blevet et hit efter overdragelsen af Det Hvide Hus til Donald Trump.

Fredag skete det, som af mange blev afskrevet som usandsynligt helt frem til valget i november 2016: Donald Trump blev indsat som USA's nye præsident.

Ceremonien gik, som den skulle. Der var ingen fejl, Trump holdt sig til den forberedte tale og alle gjorde, hvad der blev forventet af dem.

Det var for eksempel Barack og Michelle Obamas ansvar at bede Donald og Melanie Trump velkommen i Det Hvide Hus, fejre dem ved ceremonien på Capitol Hill og derefter takke af.

- Vi er alle Michelle

Men hvordan tager man afsked med Det Hvide Hus - og overlader det til en kontroversiel herre som Donald Trump?

Det afgående præsidentpar optrådte professionelt, men at dømme ud fra Michelles Obamas mange ansigtsudtryk var det en vanskelig dag - og det er blevet fanget på de sociale medier.

Michelle Obama er ellers kendt som en varm og smilende førstedame. Men fredag var der langt mellem smilene.

Selv Trump blev efter sin tale blev mødt med en skulen fra den nu forhenværende førstedame.

Og at dømme efter reaktionerne på de sociale medier, var det også en vanskelig dag for mange andre.

- I dag er vi alle Michelle, skriver Melanie Kunder for eksempel under hashtagget #wearemichelle (vi er Michelle, red.).