Udland

Billederne der chokerer og forarger: - Jeg får ondt i hjertet

Videoer af tynde og tilsyneladende sultne malajbjørne i indonesisk zoo, vækker afsky på nettet. Dyreaktivister kræver handling.

Flere videoer af tynde malajbjørne, der tilsyneladende tigger desperat efter mad i en indonesisk zoologisk have, har rystet mennesker over store dele af verden.

På videoen stiller bjørnene sig op på bagbenene og rækker deres kløer op i luften mod gæsterne på den anden side af indhegningen, som kvitterer ved at kaste mad ind til bjørnene, der straks kaster sig over udbyttet.

Billede fra maj 2016 af malajbjørn i Bandung Zoo.

Flere af malajbjørnene på videoerne er helt tydeligt ikke i god forfatning, vurderer en dansk zoolog.

- Jeg får da ondt i hjertet af at se sådan noget, siger Nina Collatz Christensen, zoolog og chef for Dyr og Teknik i Odense Zoo, til TV 2.

Videoerne, der er optaget i løbet af 2016, er offentliggjort af den indonesiske dyreværns-NGO The Scorpion Wildlife Trade Monitoring Group, som igennem længere tid har kæmpet for at få Bandung Zoo lukket.

Det er helt bestemt ikke normalt, at man kan se deres ribben. De er underernærede

Gabriella Frediksson

Gruppen har flere gange besøgt Bandung Zoo for at se til malajbjørnene. Gruppens leder, Gunung Gea, siger til BBC, at bjørnene lever i et beskidt anlæg uden græs og med forurenet vand.

Undervægtige og stressede dyr

Nina Collatz Christensen har set videoerne. Hun er bekymret, især for en af bjørnene i den længste af videorne (se den i toppen af artiklen). 

- Jeg kan jo se i den længste af videoerne, hvor man følger en af bjørnene, at den er decideret undervægtig. Man kan se dens ribben, og pelsen er usund. I Danmark ville man ikke have sådan en bjørn i udstilling, den ville man aflive, siger hun.

På den anden video (se herunder), som også er den nyeste, ser bjørnene ud til at være okay, mener Ninna Collatz Christensen. Hun hæfter sig dog ved den ene bjørn, som står uroligt og vipper. Det skyldes stereotypi også kaldet fangenskabsadfærd.

- Når dyr er rigtig stressede over lang tid, så får de stereotypi. Den er streset, det synes jeg, er tydeligt i videoen, siger Nina Collatz Cristensen.

Scorpion Foundation har offentliggjort videoen af malajbjørne fra Bandung Zoo i Indonesien.

Stressen skyldes ifølge Nina Collatz Christensen, at bjørneanlægget på ingen måde er godt for dyr.

Normalt ville bjørne bruge dagene på at grave i jord og gamle træer efter larver og smådyr, de kan spise. Men i Bandung Zoo har de intet at give sig til udover at tigge mad, lyder det fra den danske zoolog.

Talsmand: Vi sørger for mad

Ifølge den svenske bevarelsesbiolog Gabriella Frediksson, der er tilknyttet det internationale forbund for bevarelse af naturen (IUCN) som specialist i malajbjørne, er forholdene direkte skadelige for malajbjørne, der er et meget aktivt dyr, som har brug for at kunne klatre og grave.

Betonunderlaget er desuden dårligt for deres sarte poter, og malajbjørnene får heller ikke nok at spise.

- Det er helt bestemt ikke normalt, at man kan se deres ribben. De er underernærede, siger Gabriella Frediksson til BBC.

Billede fra maj 2016 af Malajbjørn i Bandung Zoo.

En talsmand fra Bandung Zoo afviser over for BBC Indonesian kritikken og kalder historien for ’en gammel sag’.

- Vi sørger for mad nok… Folk siger, at de er tynde, men betyder det, at de ikke er sunde, og at de ikke får mad? Det gør det ikke, siger talsmanden Sudaryo.   

Dødens zoo

Når det kommer til kritisable forhold i zoologiske haver, er Bandung Zoo langt fra alene i Indonesien.

Jeg har hørt om mange lignende tilfælde, hvor det er den måde, man holder dyr på

Nina Collatz Cristensen

Tidligere har landets mest berygtede zoologiske have, Surabaya Zoo, vakt international forargelse for den høje dødelighed blandt dyrene i det, der blev døbt ’dødens zoo’.

Mellem 2010 og 2011 døde omkring 500 dyr i haven. I 2012 døde en giraf, der ved obduktionen havde en 20 kilo tung kugle af plastik i maven. Året før forsvandt tre baby-komodovaraner sporløst fra haven. De kan være solgt på det sorte marked.

Ifølge den indonesiske avis Jakarta Globe skal zoologiske haver i Indonesien hvert femte år søge om godkendelse hos myndighederne.

I en artikel fra 2015 skriver avisen, at kun 29 ud af landets 58 zoologiske haver faktisk havde ansøgt om godkendelse hos myndighederne.

Fire ud af de 29 blev tildelt kvalitetsstemplet ’ordentlig og egnet’. De øvrige fik stemplet ’ikke anstændigt’ eller ’dårligt’.

Overrasker ikke i Odense

Odense Zoo er en del af den europæiske organisation for zoologiske haver og akvarier (EAZA). Og her ville Bandung Zoo aldrig gå an.

- Den ville bare dumpe igennem på dyrevelfærd og alt muligt andet, siger Nina Collatz Christensen.

Men det overrasker hende ikke, at den slags zoologiske haver findes i den del af verden, hvor der er fattigdom og hvor der er en anden kultur i forhold til dyr som noget man fanger og spiser.

- Jeg har hørt om mange lignende tilfælde, hvor det er den måde, man holder dyr på, siger hun.