Udland

Obama benåder Chelsea Manning og skærer 28 år af straf

Whistlebloweren skulle først have været en fri kvinde i 2045, men det laver præsident Barack Obama om på.

USA's præsident Barack Obama har på en af sine sidste dage på kontoret valgt at benåde Chelsea Manning, der i 2009 lækkede fortrolige oplysninger om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak. Det skriver The New York Times.

Manning havde fået oplysningerne – som også bestod af videomateriale – gennem sit hverv som soldat i det amerikanske militær.

Med benådingen kan hun være fri den 17. maj i år. 

Tilhængere kritiserede straffen

Det var den amerikanske militærdomstol, som i 2013 dømte Chelsea Manning for lækket og spionage.

Hendes tilhængere har tidligere kritiseret, at hun afsoner under barske forhold.

Chelsea Manning har fået hormonbehandling i fængslet og fået lov til at bruge let makeup og kvindeundertøj, men ifølge militær lov kan hun ikke få en kønsskifteoperation eller have langt hår, som dog er af sikkerhedsmæssige årsager.

Inden dommen hed hun nemlig Bradley Manning, men dagen efter bekendte hun, at hun siden sin barndom har følt sig som en kvinde - det betyder, at hun har skulle afsone sin dom blandt mænd.

Hun har flere gange forsøgt at begå selvmord i fængslet og i november sidste år anmodede hun præsidenten om at reducere straffen til seks et halvt års fængsel. Det svarede til den tid, hun allerede havde afsonet.

En af dem, som har kæmpet for hendes løsladelse, er den amerikanske dokumentarist Michael Moore. Han skrev flere Twitter-opslag efter nyheden: 

- Chelsea Manning risikerede alt og har levet vansmægtet i fængslet i syv år, fordi hun valgte at afsløre dokumenter om løgnene om Irak-krigen, skriver han i et Tweet.  

Det er dog langt fra alle, som er enige i Obamas beslutning: Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, tilkendegiver på Twitter, at Obama sætter landets sikkerhed på spil:

- Chelsea Mannings forræderi udsætter amerikanske liv for fare og afslører nogle af vores lands mest følsomme hemmeligheder, skriver han. 

Efterspillet går igang

Det er den amerikanske forfatning, som giver den amerikanske præsident retten til at benåde og afkorte straffe.

I sin tid som præsident har Obama hidtil benådet knap 150 personer. Det er færre end hans forgængere med otte år i embedet.

Obamas beslutning kan dog få endnu større betydning, da stifteren af netværket WikiLeaks, Julian Assange, i sidste uge erklærede, at han ville lade sig udlevere til USA, hvis Chelsea Manning blev benådet.

De mange dokumenter og optagelser om USA's militære aktioner, som Manning videregav, blev offentliggjort af Wikileaks.

Det talte blandt andet hundredetusindvis af hærrapporter og oplysninger, der afslørede overgreb på krigsfanger. Oplysninger, som domstolen mente, var "til skade for den nationale sikkerhed".